Tyge Wanstrup
Line Joel SandAarhus Kommunes forvaltningschef for ejendomme stopper

Tyge Wanstrup fratræder sin stilling som forvaltningschef for Aarhus Ejendomme, som er en del af Aarhus Kommune.
Det skriver han på LinkedIn.
"Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og jeg skal ikke videre sammen. Sådan er det. For snart ni år siden kom jeg til byen fra Sjælland. Aarhus er en fantastisk by og Teknik og Miljø er en fantastisk organisation at arbejde for og i," skriver Tyge Wanstrup i opslaget.
Den nu afgående forvaltningschef skriver, at han ikke ikke har et nyt job på hånden i øjeblikket.
"Jeg glæder mig nu til at se, hvor jeg lander," skriver han.
Tyge Wanstrup blev udnævnt som forvaltningschef for Aarhus Ejendomme i 2024. Inden da var han forvaltningschef for Byliv og Byrum og centerchef for det daværende Center for Byens Anvendelse, hvor han blev ansat i 2017.
Tidligere har han været centerchef i Næstved Kommune og teknik- og miljøchef i Kalundborg Kommune.
Stod på mål for millionunderskud
Tilbage i april kunne TV2 Østjylland berette, at Aarhus Ejendomme havde et underskud på 147 millioner kroner efter ét års drift. Det svarede til en budgetoverskridelse på 20 procent.
Underskuddet var så stort, at der skulle en genopretningsplan til. Her stod Tyge Wanstrup på mål for den skrantende økonomi.
"Vi skal lave en genopretningsplan, hvor der skal være balance mellem det budget, vi har og de udgifter, vi har. Det er en af de væsentligste opgaver, jeg har nu. For det er klart, man kan ikke bruge penge, man ikke har," sagde Tyge Wanstrup til TV2 Østjylland.
Tyge Wanstrup understregede samtidig overfor mediet, at han fortsat troede på Aarhus Ejendomme, og at det var en god beslutning, som byrådet i Aarhus traf ved at stifte forvaltningen.
Af en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune fremgår det, at økonomichef i Teknik og Miljø Line Joel Sand bliver konstitueret som forvaltningschef for Aarhus Ejendomme frem til en permanent afløser bliver fundet i 2026.
Tyge Wanstrup vil deltage i overdragelsen af sine opgaver, men har derimod haft sin sidste arbejdsdag i Aarhus Ejendomme.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne






















