Forskere: Parallelsamfundsloven er moden til et eftersyn, uanset hvordan EU-dom falder ud

Det blev endvidere slået fast, at livet i disse parallelsamfund leves efter normer og værdier, der ikke er i overensstemmelse med dem, der efterleves i andre danske boligområder.

Kort sagt er parallelsamfundsloven en reaktion på politikernes bekymring for en fejlslået integration.

Derfor blev andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund det primære kriterie for udpegningen af parallelsamfund: Kun hvis andelen af beboere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, kan et boligområde komme i betragtning til at være et parallelsamfund og (efter fem år) et omdannelsesområde.

Parallelsamfundslisten handler derfor ikke om at udpege boligområder med en høj koncentration af ressourcesvage beboere. Den handler om at udpege boligområder med en høj koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund, der er ressourcesvage.

Det etniske kriterium har ført til frustration blandt beboerne i områderne og i enkelte tilfælde fået dem til at sagsøge staten.

En af retssagerne er sendt til prøvning ved EU-domstolen, der skal afgøre, om parallelsamfundsloven er udtryk for direkte og indirekte diskriminerende forskelsbehandling.

Afgørelsen fra EU-domstolen kommer torsdag 18. december.

Beboerne forventer, at de vinder sagen, hvilket understøttes af EU-domstolens generaladvokats vurdering af loven som ‘direkte forskelsbehandling’.

Beboerne regner med, at de fysiske omdannelser, der er sat i værk som følge af parallelsamfundslovgivningen, dermed stoppes – og måske endda tilbagerulles. Det kommer næppe til at ske.

Vi vil imidlertid opfordre til, at dommen giver anledning til en timeout, hvor vi genbesøger lovgivningen og de foreløbige effekter af omdannelserne. Der er gået syv år siden lovens vedtagelse, og på nogle områder er vi blevet klogere siden.

Medicinen virker, men med bivirkninger

Men lad os først se på, hvordan det går med de fysiske og sociale omdannelser. På BUILD på Aalborg Universitet følger vi udviklingen i de 15 boligområder, der blev udpeget i 2018.

Vi kan konstatere, at parallelsamfundsloven er i gang med at opfylde den overordnede målsætning om at ændre beboersammensætningen i de 15 boligområder.

På dette års liste over parallelsamfund var der kun fem boligområder tilbage. Vurderet ud fra de politiske intentioner er lovgivningen på vej til at lykkes. Medicinen virker.

Lovgivningen kunne passende genbesøges med fokus på, om man kan komme i mål med færre menneskelige og ressourcemæssige omkostninger.

Claus Bech-Danielsen, Mette Mechlenborg, Lene W. Nordberg, Rikke S. Nielsen og Marie Stender
Forskere, Aalborg Universitet

Men medicinen har også en række alvorlige bivirkninger. Oplevelsen af at bo i et parallelsamfund opleves stigmatiserende af mange beboere, også med etnisk-dansk baggrund.

Bivirkningerne rammer også ældre beboere, der måske har boet i områderne siden de blev bygget og troede, at de skulle bæres derfra. Mange udsatte beboere er urolige og stressede.

Både ældre og udsatte beboere frygter at miste et uundværligt social netværk, når enten de eller naboerne genhuses og området forandres. Der er store menneskelige omkostninger forbundet med lovgivningens krav.

Også andre forhold kan give grund til at overveje, om der er brug for justeringer af lovgivningen og de lokale udviklingsplaner.

Det er eksempelvis værd at bemærke, at knap halvdelen af de 15 boligområder, der blev udpeget som parallelsamfund i 2018, er kommet af listen allerede før de lovbefalede fysiske omdannelser er kommet i gang.

Det skyldes primært den styrede udlejning, der forhindrer ressourcesvage borgere at flytte ind boligområderne.

Det rejser spørgsmålet, om det er muligt at ændre beboersammensætningen i nogle af områderne uden at gennemføre de meget omkostningstunge omdannelser og nedrivninger.

Tid til at genbesøge lovgivningen

Det spørgsmål er blevet yderligere aktuelt, da vi siden 2018 er blevet mere bevidste om de miljømæssige konsekvenser af nedrivning.

Der er i dag enighed blandt byggeforskere og private rådgivere om, at bygninger så vidt muligt skal genanvendes frem for at nedrives. I nogle af de 15 områder ser vi fysisk velfungerende og i nogle tilfælde nyrenoverede boliger blive nedrevet.

Andre steder nedrives aktive fælleshuse, hvor beboere på tværs af boligkvarterer mødes og dermed modarbejder hele tanken bag parallelsamfund. Kan det gøres mere fornuftigt?

Endelig er det blevet synligt, at regionale forskelle og boligområdernes forskelligartede kontekst giver meget varierende muligheder for at handle i forhold til lovgivningen.

På lokalt niveau kunne kommuner og boligselskaber genbesøge deres helhedsplaner og spørge sig selv, om de alene tilfredsstiller lovgivningens matematiske krav, eller om de samtidig øger kvaliteten og forbedrer livet i boligområdet?

Claus Bech-Danielsen, Mette Mechlenborg, Lene W. Nordberg, Rikke S. Nielsen og Marie Stender
Forskere, Aalborg Universitet

I de store vækstbyer har det været relativt nemt at tiltrække private investorer, mens det andre steder i landet har vist sig umuligt. Det har skabt udviklingsplaner af forskellig kvalitet og med varierende realisme.

Hvis nye bygninger opføres i lavere kvalitet end de nedrevne boligblokke, vil udfordringerne vokse på sigt.

På den baggrund mener vi, at der er behov for at genbesøge lovgivningen og planerne for de fysiske omdannelser. Genplanlægning er et naturligt element i langstrakte byggeprojekter, hvor nye muligheder og udfordringer viser sig undervejs.

Lovgivningen kunne passende genbesøges med fokus på, om man kan komme i mål med færre menneskelige og ressourcemæssige omkostninger.

På lokalt niveau – især i områder, der ikke for alvor er kommet i gang med de fysiske omdannelser – kunne kommuner og boligselskaber genbesøge deres helhedsplaner og spørge sig selv, om de alene tilfredsstiller lovgivningens matematiske krav, eller om de samtidig øger kvaliteten og forbedrer livet i boligområdet?