Kulturborgmester: Ja, vi har – desværre – statsracisme i Danmark

Af Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester i København

Forleden havde jeg fornøjelsen af at debattere på P1 med Pia Kjærsgaard, om forfatteren Jonas Eika havde ret, da han for nylig udtalte, at vi har statsracisme i Danmark.

Det mener jeg helt klart, han har.

Ifølge Den Danske Ordbog er racisme ”diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m.” Og det er et simpelt faktum, at vi i Danmark diskriminerer med udgangspunkt i etnisk baggrund.

Ghettoloven er statsracisme
Det så at sige bedste eksempel på det er ghettoloven. For at et område kan udnævnes som "ghetto", er det blandt andet et krav, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent. Og hvis noget udnævnes til "ghetto", gælder der andre regler end i resten af landet.

Der er økonomisk straf til forældre, hvis børn har for stort fravær i skolen eller ikke kommer i dagtilbud i tilstrækkeligt omfang. Der indføres stoptest for børn i 0. klasse. Og der indføres skærpede strafzoner.

Vi har altså lovgivning med ret voldsomme sanktioner, som kun gælder steder, hvor der bor en stor andel af personer med en bestemt etnisk baggrund. Det er per definition racisme sat i system af staten gennem lovgivning.

Franciska Rosenkilde
Kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune

Vi har altså lovgivning med ret voldsomme sanktioner, som kun gælder steder, hvor der bor en stor andel af personer med en bestemt etnisk baggrund. En ikkevestlig baggrund. Det er per definition racisme sat i system af staten gennem lovgivning. Det er statsracisme.

Den offentlige debat er gået ud over muslimske medborgere
Det samme er burkalov og håndtrykslov. Begge er love, som er designet til at ramme folk med en bestemt kulturel baggrund, nemlig muslimsk.

Politikerne bag denne type diskriminerende lovgivning forsvarer dem med, at der er særlige udfordringer i de grupper, lovene rammer. Men uanset om der i bestemte boligområder eller hos mennesker med én bestemt baggrund findes en overrepræsentation af for eksempel kriminalitet og social kontrol, er det diskriminerende at tage hele gruppen til indtægt for nogle enkeltes problemer. 

Langt de fleste indvandrere og efterkommere er ikke kriminelle, og at behandle dem dårligere, fordi de deler etnisk baggrund med folk, der er, er dybt uretfærdigt. Alligevel mener 28 procent af danskerne ifølge en undersøgelse foretaget af Mandag Morgen, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Det er ikke mindst et resultat af den stigmatiserende offentlige debat, som særligt er gået ud over vores muslimske medborgere de seneste mange år. Det er lykkedes Dansk Folkeparti, Inger Støjberg (V) og højrefløjen at tegne et så negativt billede af folk med muslimsk baggrund, at det efterhånden er bredt politisk accepteret.

Stigmatisering skaber et segregeret samfund
Hvor danskhed tidligere betød åbenhed, nysgerrighed og accept af, at der er flere forskellige måder at leve sit liv på, er det, som om vi har lukket os om os selv. Danskhed er ikke længere inkluderende. Det bruges til at ekskludere mennesker, som ikke opfører sig, som vi er vant til – som går med tørklæde, som ikke giver hånd, og som gerne vil undgå svinekød.

Ord og retorik har betydning, og jo mere noget gentages, desto mere generelt accepteret bliver det. 

Danskhed er blevet my way or the high way, hvor enhver afvigelse fra normen ses som en afvisning af Danmark. Det er det selvfølgelig ikke. Men det risikerer det at blive, hvis vi diskriminerer mod folk.