Analyse: Her står slaget om statslån til almene boliger

Regeringen og boligminister Ole Birk Olesen (LA) overraskede vist en god del af boligsektoren, og tilsyneladende også egne partikammerater, med en boligpolitisk bombe lige op til sommerferien: Forslaget om at omlægge den almene sektors realkreditlån til statslån er ikke hverdagskost.

Intern ballade i Venstre om forslaget fik onsdag finansminister Kristian Jensen (V) til at gentage, at forslaget er god Venstrepolitik, for det vil spare skatteborgerne store beløb.

Men samtidig åbnede Jensen op for, at man lytter, når et forslag sendes i høring. Finansministerens partifælle, politisk ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, gik endnu længere og talte om en ”åben tænkeboks”.
Regeringen lægger altså op til en ret usædvanlig form for intern åben høring på et politisk forslag, som den selv har meldt ud.

På den anden side af sommerferien venter der nok en mere strømlinet udgave af virkeligheden, hvor der skal lidt mere kød på forslaget: Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet har bebudet et udkast til en lovændring, som så skal i en formel høring.

Der tegner sig dog allerede en række indvendinger og kritikpunkter, både i forhold til timing af forslaget men også af størrelsen på en mulige besparelser, konsekvenser for realkreditten i Danmark og ikke mindst de politiske signaler.

Altinget opsummerer her de nogle af de vigtigste indvendinger.

Tynde tal
Hovedanken fra de kilder Altinget har talt med om forslaget er, at Finansministeriets beregning overdriver det beløb, som kan hentes hjem i besparelser med den nye udlåningsmodel.

Onsdag bragte Finanswatch.dk en række beregninger, der stillede spørgsmålstegn ved, om regeringens besparelser på to milliarder kroner om året er et skrivebordsfatamorgana.

Et uafhængigt bud på den rene gevinst – før man har betalt for administrationen af det nye system – lyder på en årlig besparelse på omkring 900 millioner kroner.
Et tal, som er mere på linje med konklusionen fra en tværministeriel arbejdsgruppe, som afviste ideen om statslån for tre år siden. Den gang blev forslaget skudt ned på grund af usikkerhed om, hvad det reelt vil koste at administrere den nye ordning.

I dag gives der realkreditlån til almene boliger, efter en aftale fra 1999, som sikrer, at almene realkreditlån er billigere end tilsvarende lån til private. Derfor er sparepotentialet heller ikke så stort, lyder det fra økonomer med indblik i området.

Derfor kan regeringen også forberede sig på en talkrig, for det er usandsynligt, at realkreditsektoren uden videre vil opgive de syv procent af realkreditudlånet, som i dag kommer fra den almene sektor.

Fra flere sider rejses der også allerede nu tvivl, om en ny låneinstans vil kunne drive området lige så effektivt som realkreditinstitutterne.

Svækker realkreditten
Omlægningen vil over ti år fjerne syv procent af den danske realkreditsektors udlån. Og det vil have konsekvenser for sektoren. I første omgang har flere realkreditselskaber store dele af deres udlån til den almene sektor, blandt andet LR Realkredit, som nogle iagttagere er i tvivl om vil overleve regeringens plan.

Samtidig vil omlægningen have en konsekvens for omsætningen af realkreditobligationer, og den kan måske endda betyde en lavere kurs og højere rente for de resterende kunder i realkreditten, advarer kritikerne.

Svigter realkreditten
Kernen i regeringens forslag kan måske vinde opbakning alene på grund af den anseelige besparelse, Finansministeriet lægger op til.

Regeringens linje kan dog samtidig let tolkes ind i den folkelige utilfredshed med realkreditinstitutternes bidragssatser og forretningsmodeller. Ikke nødvendigvis et træk, som vil hæve tilliden til en sektor, der efter ti år stadig lever med skyggen af finanskrisen.

Samtidig kan regeringens manøvre gøre det sværere for danske politikere og realkreditsektoren at drage ud i verden og forsvare den danske realkreditmodel, når der rasles med sablen i EU-regi og i de såkaldte Basel-forhandlinger, hvor nye strengere kapitalkrav og regler kan give den danske realkreditmodel langt sværere betingelser.

Ideologisk harakiri
Et sidste problem i forhold til forslaget er det indre liv i de borgerligt-liberale partier, som skal bære en lovændring igennem.

Venstre har de seneste dage for åbent tæppe diskuteret den liberale ånd i et forslag, som godt nok er sendt ud af Ole Birk Olesen, men som er født og modnet i Finansministeriet. Altså hos Venstres næstformand, Kristian Jensen (V).

Problemet for Kristian Jensen, Ole Birk og regeringen begynder først for alvor i efteråret, hvor man enten skal forsvare et tilbagetog fra en tilsyneladende snusfornuftig spareplan - eller sikre opbakning i Folketinget til et forslag, som Enhedslisten var bannerfører for, da det sidst blev diskuteret i 2014.
Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har forholdt sig afventende til forslaget, som ifølge regeringen kan finansiere andre gode formål.

Når Enhedslistens Pelle Dragsted onsdag kan bakke helhjertet op om et ”fornuftigt forslag” fra Ole Birk Olesen, så gør det ondt på borgerlige politikere så langt væk som i Bruxelles, hvor Bendt Bendtsen (K) har følt det nødvendigt at undsige sin egen regerings forslag.

Kreative alternativer
Den seneste uges forløb har vist, at der er sprækker i regeringens argument-panser, og der begynder allerede nu at husere kreative forslag til alternative måder at spare på.

En model går ud på, at Nationalbanken i stedet kan opkøbe realkredit-obligationerne bag de almene boligers lån og betale med penge hentet ved at sælge statsobligationer. På den måde ville Nationalbanken sikre den samme rentegevinst, uden at man ændrer opgavefordelingen.
En anden løsning kunne være, at realkreditinstitutterne satte prisen ned, så de almene boligkreditter blev billigere. Vurderingen lyder dog fra flere sider, at det slet ikke kan give den store besparelse, som regeringen øjensynligt jagter.

Når den politiske sæson åbner igen efter sommerferien, vil det vise sig, om Jakob Ellemann-Jensens "åbne tænkeboks" er blevet fyldt med gode liberale ideer.