Ingeniørvirksomhed: Fremtidens byer skal suge som svampe for at holde vandet ude

Ny forskning fra DTU peger på konsekvenserne ved én meters havniveaustigninger, og hvad det vil betyde for vores kystnære byer i Danmark.  

Og budskabet kan igen oversættes til et ildevarslende 'buckle up'.  

Vi har flere somre i træk set, hvordan husejere og byer barrikaderer sig fra vandmasserne langs Danmarks kyst – samt ikke mindst, hvordan vandmasserne fra oven skaber forfærdelige scenarier rundt omkring i Europa.  

Og desværre kan vi kun forvente flere og værre situationer af denne skræmmende karakter. 

Det er de store linjer, men hvad kan vi gøre lokalt, og hvordan håndterer vi alt det vand, der kommer fra kysterne og ovenfra? 

Tilbage til naturen 

I den situation, vi står i, vil det ikke blot være mest naturligt, men også mest effektivt at kigge på naturen omkring os, og hvordan den organisk formår at absorbere selv store vandmængder.  

Nedsivning og tilbageholdelse bør tænkes ind i al aktuel og fremtidig byplanlægning.  

Vi skal undgå asfalt og i stedet bygge permeable, grønne arealer for at mindske risikoen for oversvømmelser i byerne.  

I disse innovative byrum er der etableret naturbaserede løsninger med for eksempel øer af vegetation og bassiner, som kan optage store mængder af vand og lede de i retning af kloaker og havne. 

Peter Vangsbo
Assisterende direktør, klima og bæredygtighed, Arup

Det vil samtidig etablere grønne byrum, der ånder og lever, og hvor det er rarere at være i for mennesker end i de stenørkener, der i årtier har kendetegnet byudviklingen.  

Vi skal simpelthen tilbage til naturen. 

Hos Arup arbejder vi med 'Sponge Cities', som en betegnelse for, hvor meget vand en by naturligt kan optage og aflede målt på parametre som jordsammensætning under overfladen, procentmæssig grøn, blå og grå infrastruktur i byen samt potentialet for afstrømning af overfladevand.  

Løsningerne skal ikke nødvendigvis etableres under overfladen som tanke og kloakeringsløsninger, men kan holdes på overfladen og endda ændre sig afhængig af vejret. 

Det har man herhjemme blandt andet praktiseret i Klimakvarteret, Carlsberg Byen og Enghave Parken i København.  

I disse innovative byrum er der etableret naturbaserede løsninger med for eksempel øer af vegetation og bassiner, som kan optage store mængder af vand og lede det i retning af kloaker og havne. 

Nedbryd siloerne og spænd bæltet 

Udfordringen med denne type projekter er, at der ofte er mange aktører involveret – myndigheder, grundejere, kommuner, institutioner og foreninger – som alle har forskellige interesser og regnskaber.  

Det gør det vanskeligt at etablere omfattende, organiske løsninger.  

Men vi har lige nu én stor, fælles udfordring, der bogstaveligt talt skyller ind over os, og derfor er vi nødt til at bryde med byggeriets klassiske silotænkning, politisk, fagligt og økonomisk. 

For uanset hvad, så bliver det en voldsom udfordring at håndtere effekten af klimaforandringerne, og der bliver behov for både at spænde sikkerhedsbæltet og have et fast tag i rattet, når vi skal absorbere effekten af de kommende årtiers stigende vandstande og ekstreme vejrlig.