BL: Christiansborg kan ikke takke sig selv for færre ghettoer

Af Camilla Hegnsborg
Formand i Kreds 1 i BL – Danmarks Almene Boliger

Da den såkaldte "ghetto-liste" blev offentliggjort i sidste uge, fyldte faldet i antallet af boligområder på listen rigtig meget i pressen. Og vores boligminister, Kaare Dybvad Bek, gjorde meget ud af, at det var resultatet af Christiansborgpolitikernes målrettede indsats, vi nu ser, når antallet af "ghettoer" falder fra 28 til 15 på landsplan.

Men det er en udlægning, som kalder på nuancering. For at sige det mildt.

Som formand for 1. Kreds i BL – Danmarks Almene Boliger skylder jeg at gøre opmærksom på, at boligorganisationer og kommuner var i gang med at udvikle boligområder og deres sammensætning lang tid før, at man lancerede den meget indgribende parallelsamfundsplan i 2018.

Kreds 1 dækker de almene boliger i København og på Frederiksberg, og derfor skal jeg for rigtighedens, fuldstændighedens og retfærdighedens skyld lige forklare, hvad man i årevis har gjort i København for at undgå såkaldt ghettoisering i hovedstaden.

Omfattende udlejningsaftaler
I København og på Frederiksberg har vi nemlig en god og lang tradition for at arbejde med strategiske udlejnings- og anvisningsaftaler mellem BL 1. kreds og Københavns Kommune. Målet er at skabe blandede by- og boligområder, som sikrer den bedst mulige opvækst for børn og unge.

Udviklingen er i begge tilfælde et billede på det lange seje træk, som kommune og boligorganisationer i årevis har været i gang med. 

Camilla Hegnsborg
Formand i Kreds 1 i BL – Danmarks Almene Boliger

Siden 2006 har vi haft omfattende udlejningsaftaler mellem kommunen og boligorganisationer. Og resultaterne har været markante. Eksempelvis er det lykkedes at reducere antallet af udsatte boligområder, hvor en stor del af beboerne er uden for arbejdsmarkedet (ghetto-kriteriet lyder på 40 procent):

I 2006 var over 40 procent af beboerne uden for arbejdsmarkedet i 74 ud af 329 almene boligafdelinger. Og i 2019 var over 40 procent af beboerne uden for arbejdsmarkedet i blot tre almene boligafdelinger.

Dette har krævet blod, sved og politisk vilje i Københavns Kommune og hårdt arbejde og stor dedikation i boligorganisationerne. Vi bør være stolte som få – og det er vi – men vi kan godt blive en lille smule frustrerede også, når det nærmest er som om, at denne landvinding i den blandede bys tjeneste er ikkeeksisterende på Slotsholmen og Christiansborg, som dog trods alt ligger lige midt i København.

Men hvad er det mere konkret, der har virket så godt i hovedstaden?

Forklaring på faldet af ghettoer  
Vi har lavet bydækkende udlejningsaftaler siden 2007, og det bliver vi ved med. Den senest indgåede aftale rækker frem til 2023. Aftalerne har overordnet tre formål:

• At sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i almene boligområder.
• At understøtte, at kommunen kan løse akutte boligsociale opgaver ved at boligorganisationerne stiller boliger til rådighed, så socialt udsatte borgere, hjemløse og flygtninge kan få et tilbud om bolig inden for rimelig tid.
• At sikre, at der fortsat er boliger til rådighed for boligsøgende på boligorganisationernes ventelister.

Og det har virket. Det virker lige nu. Og det vil virke i fremtiden. Hvilket også er forklaringen på, at antallet af boligområder på regeringens ghettoliste er faldet, for der er også lignende aftaler i andre kommuner end København.

Og det er en hovedforklaring på, at København nu kun er repræsenteret med tre områder på listen. Aldersrogade er listet som ghetto, og så er der som bekendt to områder, som kom på listen over ”hårde ghettoer” tilbage i 2018: Mjølnerparken og Tingbjerg.