Boligorganisationer: Hvilke niveauer for støv og støj skal beboerne tåle?

DEBAT: Store renoveringer giver udfordringer for beboernes hverdagsliv, mens bygningerne opgraderes. Beboernes perspektiv skal tænkes ind i tilrettelæggelsen, og der er brug for standarder for niveauet af støv og støj, skriver formænd for fire boligorganisationer.

Af Laurits Roikum, Steffen Morild, Bjørn Petersen og John B. Sørensen
Formand for Frederiksberg Forenede Boligselskaber, formand for Boligforeningen 3B, formand for Boligselskabet AKB, København og formand for Samvirkende Boligselskaber

Vi er stolte af, at vi i de almene boligorganisationer tager ansvar for at vedligeholde og renovere vores boliger. Vi lægger et hav af timer i at realisere byggesagerne, som ofte er komplicerede og kræver års forberedelse.

Resultaterne er vi godt tilfredse med – vi løser indeklimaproblemer og løfter boligkvaliteten til glæde for nuværende og kommende beboere.

Desværre gælder det samme ikke altid processen. De fleste ved godt, at en renovering rummer gener for de mennesker, som skal bo der, mens håndværkerne rumsterer.

Vi forsøger altid at gøre vores bedste for at forberede beboerne på, hvad der kommer. Men vi oplever, at det i nogle sager går over rimelighedens grænse.

Beboere udsættes for store udfordringer
Senest har beboerne i boligafdelingen Søndermarken på Frederiksberg med rette udtrykt stærk utilfredshed med de vilkår, som de bliver budt som beboere midt i en stor og gennemgribende renovering. 

Generne har ført til, at det midt i processen har været nødvendigt at skifte strategi og genhuse beboerne. Sagen har et kompliceret forløb, som vi ikke vil komme ind på her, men den er ikke enestående.

Vi har alle som formænd for fire store boligorganisationer i København og på Frederiksberg oplevet renoveringer, der har rummet, hvad der viste sig at være uforholdsmæssigt store udfordringer for beboerne. Og vi kender til eksempler i andre boligorganisationer. Derfor mener vi, at der er behov for at gå nye veje.

Plads til beboernes hverdagsliv
For det første: Vi renoverer for at skabe bedre og sundere boliger, men rejsen dertil skal have en større del af vores opmærksomhed.

Hidtil har vores største bekymring i forberedelsen af renoveringer været den langsigtede økonomi. Der er ingen idé i at gennemføre en god renovering, hvis ingen bagefter har råd til at bo der.

Huslejeniveauet er stadig en prioritet, men vi må tage på os at skabe et langt tydeligere beboerperspektiv i tilrettelæggelsen af de her store renoveringer. Der skal være plads til beboerne og deres hverdagsliv, selvom bygningerne skal opgraderes.

Det vil få konsekvenser for den måde, som vi går til opgaverne. Vi må tage muligheden for midlertidig genhusning af beboerne i brug i flere af de større renoveringssager.

Det vil give en mere rationel byggeproces, og beboerne slipper for mange byggegener. Men der er en regning at betale.

Landsbyggefonden må ændre tildelingspolitik
Landsbyggefonden bør derfor overveje at indrette deres tildelingspolitik, så det bliver økonomisk realistisk at rumme udgifter til genhusning i de store renoveringssager.

Rent praktisk vil vi også stå med en udfordring om at skaffe et tilstrækkeligt antal genhusningsboliger. En betydelig udfordring, eftersom færre flytter fra deres gode, almene bolig i dag i forhold til tidligere.

Vi har heldigvis en stærk, solidarisk tradition om at hjælpe hinanden på tværs af boligorganisationer – også med genhusningsboliger.

Fastsæt rammer for acceptable støjniveauer
For det andet: Vi har brug for rammer for støj, støv og andre gener, som beboerne må tåle under en renovering. Hvad er acceptabelt? Lige nu opererer vi i en blackbox.

Der findes regler om arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, men ikke for beboere, der så at sige må bo på en byggeplads.

Der er generelt gennem de senere år kommet et større fokus på sundhed i vores samfund, så det er kun naturligt, at der også inden for renovering fastsættes rammer for de niveauer, der kan accepteres. Det redskab mangler vi for aktivt at kunne beskytte beboernes interesser i renoveringerne.

Kære boligminister, sundhedsminister og kommunale tilsyn: Vi håber, at I vil gribe bolden og arbejde videre med at sikre gode, håndterbare sundhedsmæssige retningslinjer for almene renoveringer.

Så vil vi til gengæld gøre, hvad vi kan, for at sikre åbne og gennemskuelige drøftelser med beboerne om, hvordan vi sikrer dem bedst muligt.   

Forrige artikel Kronik: Lad os få en ny arkitekturpolitik, der sætter en bæredygtig retning Kronik: Lad os få en ny arkitekturpolitik, der sætter en bæredygtig retning Næste artikel DF: Uafhængigt udvalg skal undersøge de bedste landdistriktstiltag DF: Uafhængigt udvalg skal undersøge de bedste landdistriktstiltag
Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

INTERVIEW: Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.