Borgergruppe: Det er ubegribeligt, at nogen har forventet, at Lynetteholm-projektet ville gå godt

Den 5. oktober blev der uden forudgående varsler præsenteret en principaftale mellem Lars Løkke Rasmussen og Frank Jensen på et stort anlagt pressemøde. Senere på måneden den 25. oktober blev aftalen - uden at ændre et komma - tiltrådt af et bredt flertal af politiske partier i Folketinget.

Den 22. november tilsluttede Københavns Borgerrepræsentation sig endelig projektet, som de reelt ingen forudgående indflydelse havde haft på. Herefter vedtog samme politiske partier den 4. juni 2021 anlægsloven, hvor By og Havn indtræder i en ny rolle med et, for et projektselskab, historisk omfattende mandat til at udvikle det nye projekt.

Denne politiske proces bryder med alle hidtidige standarder for store anlægsprojekter. Det gør den, idet en kun halvfærdig projektlov for et af Danmarkshistoriens største projekter blev fremlagt mindre end tre år efter principaftalen.

Samtidig skete det ved anvendelsen af en med rette stærkt kritiseret salami-metode, hvor der ikke er fremlagt alternativer. Til sammenligning har den langt mindre Nordhavnstunnel været fem år undervejs, og den omstridte Kattegatforbindelse har indtil nu været forberedt i ti år.

Behov for en dialog om fremtiden
Anlægsloven omhandler alene et jorddeponi og var i offentlig høring i otte uger under den hårde corona-nedlukning. Med vedtagelsen af anlægsloven tilsluttede forligskredsen sig, at de mere end 1000 sider, der indgår som bilag i VVM-redegørelsen, og en teknisk implementeringsredegørelse udgør grundlaget for projektets gennemførelse. Samtidig blev offentlighedens klageadgang afskaffet.

Under disse kritisable forhold har By og Havn igangsat påbegyndelsen af deponiet, som sammen med de øvrige byudviklingsområder i Nordhavn og på Refshaleøen vil skabe en bydel med lige så mange indbyggere som i Esbjerg. Desuden vil det for altid transformere København og skabe meget store trafikale problemer i de allerede hårdt belastede tilstødende bydele og kommuner.

Projektets økonomi er løbet løbsk, og projektets organisation er kaotisk

Lone Johnsen og Per Henriksen
Medlemmer af bestyrelsen i Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm

Det er vel og mærke sket, uden at der har været et analytisk og strategisk forarbejde omkring projektets grundidé. Det er desuden sket uden åben involvering af offentligheden og relevante eksperter og uden at inddrage relevante parter i regionen, hvad enten der er tale om nabokommuner i hovedstadsregionen, kommunerne langs Køge Bugt eller Danmarks internationale samarbejdspartnere omkring den truede Østersø.

Det er ubegribeligt, at nogen har forventet, at det ville gå godt. Og nu ser vi, at næsten alt går galt. Det kræver en akut politisk indsats. Derfor har den nystiftede forening Byen for Borgerne over for transportudvalget fremlagt et forslag til, hvordan der kan genskabes tillid til de politiske processer og demokratiet, når det gælder Københavns og regionens fremtidige udvikling i resten af det 21. århundrede.

Der er behov for en seriøs samtale om Københavns fremtid, og vi vil gerne advare mod, at der iværksættes flere strømlinede kampagner om Lynetteholms positive betydning for København. Der er behov for en reel dialog mellem politikere og befolkningen.

En ekspertgruppe bør nedsættes 
Arbejdet med Lynetteholm har vist, at hovedstadsområdet og Øresund befinder sig i et planpolitisk og -fagligt tomrum. Vi foreslår derfor, at der nedsættes en gruppe af uafhængige eksperter, som udarbejder et faglig velfunderet strategisk oplæg, der beskriver forskellige scenarier for udviklingen af København set i et regionalt perspektiv; Klima, stormflod, bosætning og infrastruktur, erhvervsstruktur og naturen/Øresund.

Hermed kombineres den planlagte strategiske miljøvurdering med en overordnet drøftelse af Lynetteholms grundidé. Ekspertgruppen refererer til en bredt sammensat følgegruppe bestående af Transportministeriet (ejerskab), Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Københavns kommune og relevant regional repræsentation.

Det suppleres med et advisory board med bred folkelig og faglig deltagelse med reference til følgegruppen. Denne proces må forventes at løbe op mod et år. En sådan borgerinddragelse kan bidrage til, at Københavns fremtid udvikles bæredygtigt med opbakning fra københavnerne og i balance med den øvrige region og vores nabolande.

Etableringen af den kunstige halvø sker nu gennem et irreversibelt indgreb i naturen, og det er derfor indlysende, at hele projektet må sættes på pause og afvente udfaldet af denne proces.