Byggeaktører: Skærpede CO2-krav til branchen fører ikke til dyrere byggeri

DEBAT: Skærpede CO2-krav til byggeriet fører ikke til dyrt byggeri, men vil skabe innovation og udvikle danske styrkepositioner samtidig med, at der leveres på 2030-målsætningen, skriver Lene Espersen og Gunde Odgaard.

Af Lene Espersen og Gunde Odgaard
Hhv. direktør, Danske Arkitektvirksomheder og sekretariatsleder, Bygge-, Anlægs- og Træ-Kartellet 

Lige før nytår udsendte boligminister Kaare Dybvad regeringens udspil til strategi for bæredygtigt byggeri, der i det nye år skal forhandles med de politiske partier.

Strategien skal indgå som en del af de sektoraftaler, der skal realisere klimalovens mål om 70 procents reduktion af CO2 udledningen frem mod 2030.

De politiske forhandlinger af strategi for bæredygtigt byggeri vil helt sikkert komme til at kredse om fastsættelse af kravniveau og implementeringshastighed i forhold til eksempelvis krav om CO2/m2 i bygningsreglementet.

Anbefalinger fra Klimapartnerskabet
I regeringens strategi for bæredygtigt byggeri er det målsætningen at indføre krav om dokumentation af CO2-belastning per kvadratmeter byggeri fra 2027. 

Den samlede byggebranche har i anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg, der blev afleveret til regeringen i marts måned 2020, foreslået følgende:

  • At krav om bygningers CO2-belastning indføres fra 2023 som en del af bygningsreglementet
  • At der indføres en frivillig og mere ambitiøs bæredygtighedsklasse med 15 procent lavere CO2 aftryk per kvadratmeter nybyggeri
  • At kravniveauet løbende skærpes frem mod 2030 på baggrund af løbende vurderinger af de samfundsøkonomiske og privatøkonomiske omkostninger ved de planlagte skærpelser

Denne anbefaling vil understøtte, at Danmark hurtigere reducerer sit klimaaftryk og dermed kan indfri målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningen.

Forsigtig tilgang fra regeringen
Når regeringen i sit udspil til strategi for bæredygtigt byggeri, foreslår en langsommere indførelse af kravet om CO2/m2 byggeri, ved at kravet først indføres fra 2027, så hænger det sikkert sammen med en frygt for at kravet, hvis det indføres hurtigere, vil fordyre byggeriet i Danmark.

Denne bekymring mener vi i byggebranchen er overdrevet og vil sætte den danske byggebranche bagud i den nødvendige innovation. Ser vi på erfaringerne fra indførelse af skærpede krav til energiforbrug i bygninger, så er det branchens opfattelse, at krav om CO2 per kvadratmeter kan indføres uden at fordyre byggeriet nævneværdigt. 

En gradvis indfasning med stigende CO2-krav vil være en afgørende driver for omstillingen af hele byggebranchen og give en konkurrencefordel på eksportmarkederne, hvor der allerede er CO2-krav i flere lande.

Der findes allerede i dag danske miljøvaredeklarationer på de væsentligste byggematerialer, men målet bør være anvendelse af danske produktspecifikke miljøvaredata på hovedparten af byggematerialerne.

Erfaringer med skærpede energikrav i bygningsreglementet
Modellen med udmelding af krav i god tid og løbende skærpelser baseret på vurderinger og dialog med branchen blev med succes anvendt i forbindelse med indførelsen af skærpede krav til bygningers energiforbrug (kWh per kvadratmeter byggeri) tilbage i 2008. 

Den gang i 2008 blev det politisk besluttet, at bygningsreglementets krav til energirammen løbende ville blive strammet frem mod 2020 – med 25 procent i 2010, 25 procent i 2015 og 25 procent i 2020.

Erfaringerne med den løbende stramning af kravene til energirammen, som blev meldt ud i god tid og i dialog med byggeerhvervet, medførte, at branchen kendte til kravene i god tid og derfor planlagt kunne arbejde med innovation og produktudvikling for at kunne leve op til de kommende krav.  

Spørgsmålet er, om den løbende stramning førte til dyrere byggeri, hvilket er en bekymring i forhold til indførelse af krav om CO2 regnskab for nybyggeri. 

Priser stiger ikke med skærpede krav
Erfaringen fra byggebranchen er, at krav, der meldes ud i god tid, og som løbende evalueres og vurderes, inden de gøres normative i bygningsreglementet, ikke medfører væsentligt dyrere byggematerialer eller samlet set dyrere byggeri. 

Set over hele perioden fra 2008-2020 med indførelsen af skærpede krav til energirammen har produktudviklingen og konkurrencen i markedet sikret, at priserne ikke er steget målt per kvadratmeter byggeri ud over de generelle prisstigninger. 

Effekten har tillige været, at evnen til at leve op til de udmeldte krav blev et konkurrenceparameter for byggematerialeproducenter, rådgivere og entreprenører. Branchens frontløbere markedsførte deres produkter og løsninger, før de nye skærpede krav blev normative.

Dette har også haft en væsentlig betydning i forhold til Danmarks position som frontløber-nation inden for energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Det har rådgivende ingeniører, arkitekter samt byggematerialeleverandører forstået at udnytte, når det gælder eksport af viden og produkter.

Vinduesbranchen har vist vejen
Danmark har verdens skrappeste energikrav til vinduer. Kravene er indskrevet i bygningsreglementet og har været undervejs i et årti og gælder for både nybyggeri og ved vinduesudskiftninger.

I et samarbejde med myndighederne har vinduesbranchen siden 2009 forbedret minimumskravene til nye vinduers energimæssige ydeevne hele tre gange med 25 procent hver gang. Til februar

2021 sker det for tredje gang, men eftersom branchen har været med til at sætte ambitionsniveauet, er det ikke noget, der kommer bag på vinduesproducenterne: Produkterne er klar. 

Gennem ambitiøs og intens produktudvikling er det lykkes at få alle vinduestyper med, så vinduesproducenterne i dag kan tilbyde Energiklasse A-vinduer inden for alle materialetyper og designs. Samtidig har vinduesbranchen udviklet helt nye måder at konstruere vinduer på, som ikke eksisterede for 20 år siden.

At vinduesbranchen er i stand til at afsætte sine produkter såvel internationalt som nationalt viser, at det er muligt at arbejde med markant innovation og produktudvikling nationalt, samtidig med at dansk producerede vinduer kan afsættes internationalt.

Der eksporteres vinduer for godt 1 milliarder kroner årligt ud af en samlet produktionsværdi på 6 milliarder kroner. Danmark har en samlet eksport af byggematerialer, der i 2019 havde en værdi på 38 milliarder kroner, hvoraf cirka 60 procent blev afsat til lande i EU.

Forrige artikel Aarhus-rådmand: Ti år med housing first har ikke båret frugt Aarhus-rådmand: Ti år med housing first har ikke båret frugt Næste artikel Signify om energioptimering: Bygherrer tager ofte lyset for givet Signify om energioptimering: Bygherrer tager ofte lyset for givet
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.