Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten

Et samlingssted

Bymidterne har traditionelt været centrum for handel og socialt liv, men aktuelt forandres de mange steder med lukkede butikker og øde hovedgader – især i mindre byer.

En undersøgelse fra Dansk Erhverv slår dog fast, at de fleste af os stadig synes, at bymidten har afgørende betydning for, hvor vi har lyst til at bo.

Siden antikken har agoraen – byens centrale plads – været samlingssted for handel, teater, råds- og retshandlinger, og det er stadig her, at vi intuitivt søger hen for at demonstrere, møde vores politikere, tænde juletræet eller fejre studenterhuen.

I en tid med ekkokamre og polarisering er der behov for at værne om de steder, som binder os sammen, og hvor vi mødes på tværs. Derfor er der presserende behov for at gentænke de funktionstømte bymidter og udvikle nye løsninger.

Da corona lagde bymidten øde, stod det klart, at det ikke var flere butikslokaler, kontorer og parkeringspladser, der var brug for.

Marie Stender, Lene Wiell Nordberg og Julie Jul Scharff
Hhv. seniorforsker, lektor og praktikant, Aalborg Universitet

Vi skal ikke forvente at få et myldrende butiksliv tilbage alle steder, men de gamle huse og byrum kan heldigvis også bruges til andet end handel, eksempelvis fællesskaber, hverdagsliv og natur.

Vi kan aktivere det lokale foreningsliv og fællesskaber i civilsamfundet, vi kan udvikle nye boligkoncepter, der kan gøre bymidten til en attraktiv ramme om hverdagslivet.

Og vi kan invitere naturen ind på nye måder, hvor byliv ikke kun handler om mennesker, men også om klimatilpasning og træer, blomster og bier.

Inspiration fra vores naboer

I forhold til at bruge natur og klimatilpasning er der eksempelvis interessant inspiration at hente i Sheffield.

Byen døjer med stigende vandmasser og en oversvømmelse i 2007 blev afsæt for et nyt landskabsdesign som del af strategien for ‘Grey to Green’. Her omdannede man asfalterede områder med regnvandsbede, klimatilpasning og biodiversitet.

Da corona lagde bymidten øde, stod det klart, at det ikke var flere butikslokaler, kontorer og parkeringspladser, der var brug for, men derimod masser af træer og grønne strøg, der kunne gøre bymidten til en attraktiv ramme om flere beboers hverdagsliv.

Arbejdspladser kombineres med iværksættercafeer og mødelokaler og borgere mødes i nye konstellationer og hjælper ved at udlåne udstyr, udveksle viden og deltage i hinandens arrangementer.

Marie Stender, Lene Wiell Nordberg og Julie Jul Scharff
Hhv. seniorforsker, lektor og praktikant, Aalborg Universitet

I andre eksempler styrkes bymidten som ramme om hverdagsliv gennem en målrettet tilpasning af boligmassen til både eksisterende og nye beboere.

I den sydtyske landsby Pfrondorf med cirka 3.300 indbyggere ønskede mange enlige ældre at flytte fra deres enfamiliehuse til mindre, mere tilgængelige boliger – men uden at forlade landsbyen og deres netværk.

På baggrund af en kortlægning af beboernes boligønsker opførte en NGO derfor 16 mindre boligenheder centralt i landsbyen.

Det satte gang i en boligrotation, hvor familier med børn overtog de frigivne enfamiliehuse, hvilket muliggjorde, at landsbyen kunne tiltrække nye beboere uden at miste den ældre generation.

Lokale fællesskaber

Bymidterne kan også danne rammer for lokale fællesskaber, som muliggør møder på tværs af alder og politiske skel.

I Arendal i Norge er man lykkedes med at etablere et netværk på tværs af sektorer, organisationer og lokale ildsjæle, som kan trække på hinandens kompetencer og viden, og som når bredt ud i civilsamfundet.

Gennem netværket har kommunen i høj grad givet stafetten videre til borgere, som har været drivkraft og blandt andet har bidraget til projektet ‘Levende Lokaler’, hvor tomme erhvervslokaler i bymidten benyttes til nye initiativer.

Arbejdspladser kombineres med iværksættercafeer og mødelokaler og borgere mødes i nye konstellationer og hjælper ved at udlåne udstyr, udveksle viden og deltage i hinandens arrangementer.

De internationale eksempler kan inspirere til strategier, der revitaliserer danske bymidter og styrker deres rolle som samlingspunkter i hverdagen.