Debat

Byggeri-direktør: Staten straffer virksomheder, der vil gøre en bæredygtig forskel

De danske politikere hævder, at vi er et foregangsland, når det kommer til den grønne omstilling. Og ja, bevares. Når det drejer sig om at opkræve afgifter og administrationsgebyrer, så er Danmark i den grad et foregangsland, skriver Peter Kranz.

Hvis klimaminister Dan Jørgensen (S) rent faktisk vil gøre noget godt for miljøet, vil det være en god start at stoppe med at straffe de virksomheder, der af egen drift og på eget initiativ prøver at gøre en forskel for den grønne omstilling, skriver Peter Kranz.
Hvis klimaminister Dan Jørgensen (S) rent faktisk vil gøre noget godt for miljøet, vil det være en god start at stoppe med at straffe de virksomheder, der af egen drift og på eget initiativ prøver at gøre en forskel for den grønne omstilling, skriver Peter Kranz. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med en genanvendelsesprocent på 86 procent ligger bygge- og anlægsbranchen herhjemme lunt i svinget, når det drejer sig om genbrug af byggevarer. Men der er stadig et stort uforløst potentiale for bedre og øget genanvendelse.  

I Danmark er der udfordringer på flere niveauer, når vi snakker genanvendelse af byggevarer. For det første er der behov for, at virksomhederne i højere grad gentænker deres interne processer både i produktion, indkøb, logistik og tilbagetagning.

For det andet er der den reguleringsmæssige dimension, hvor der stilles forskellige krav til de byggevarer, der skal genanvendes.

EU’s bureaukrati sætter en kæp i hjulet for mange leverandører

Peter Kranz, adm. direktør hos Eurotag Danmark A/S

Endelig kan man med rette adressere, hvorfor de grønne danske virksomheder skal pålægges så uforholdsmæssigt høje gebyrer i forhold til andre europæiske lande. 

At det kan lade sig gøre at få en god forretning op at stå på baggrund af genanvendelse af byggevarer, er vi hos Eurotag Danmark et godt eksempel på. Det har krævet villighed til at investere tid, penge og ressourcer. Men behovet er der, efterspørgslen stiger, og der er et stort potentiale for udvikling af nye forretningsmuligheder.

Lovgivningen om transport af affald på tværs af EU’s landegrænser er en af de barrierer, der i dag virker hæmmende for optimal udnyttelse af affaldet til nye produkter. Der er derfor brug for en regelforenkling på området til gavn for både virksomheder og myndigheders tidsforbrug.

Et forgangsland på gebyrer

I 2013 etablerede vi en genanvendelsesordning, hvor tagpapfraskær indsamles i bigbags via vores netværk af tagpapentreprenører. Herefter transporteres det gamle tagpap til Derbigums belgiske fabrik, hvor det genanvendes til nye bæredygtige materialer.

Men selv om vores genanvendelsesstrategi med mange tusinde tons genanvendt tagpap hvert år er blevet en succes, er det indimellem gået op ad bakke. Det skyldes ikke mindst, at lovgivningen ikke tager højde for de nye muligheder.

Hos Eurotag Danmark stræber vi hele tiden mod at gøre tingene rigtigt og opnå den bedst mulige balance mellem produktion, funktionalitet, økonomi og miljø. Men jeg er ikke i tvivl om, at hvis den danske byggeindustris fulde potentiale for genanvendelse af byggevarer skal realiseres, så kræver det ikke mindst enklere regler og færre gebyrer.

Læs også

De danske politikere hævder, at vi er et foregangsland, når det kommer til den grønne omstilling. Og ja, bevares. Når det drejer sig om at opkræve afgifter og administrationsgebyrer, så er Danmark i den grad et foregangsland.

Gennem vores årelange arbejde med genanvendelse, som vi har udført i tæt samarbejde med vores producent i Belgien, har vi desværre bitre erfaringer med, hvor besværligt EU gør det at transportere og genanvende afskær fra byggepladserne.

Reglerne besværliggør genanvendelse på tværs af landegrænser, og det er både dyrt og administrativt tungt. Men vi gør det, fordi vi tror på nødvendigheden af at sætte råmaterialer ind i en cirkulær kontekst. Men EU’s bureaukrati sætter en kæp i hjulet for mange leverandører som os.

Grønne virksomheder straffes med afgifter

Den danske stat straffer virksomheder, der vil gøre en bæredygtig forskel, med administrationsgebyrer og afgifter. Afgifter, der stiger hvert eneste år. Faktisk vil jeg mene, at reglerne er med til at afholde mange virksomheder fra at arbejde med genanvendelse.

I 2022 har vi netop betalt 32740 kroner for, at staten skal behandle vores ansøgning om at få lov til at køre afskær retur til vores fabrik og dermed bidrage til at spare planeten for unødig CO2-emmission.

I Danmark er der udfordringer på flere niveauer, når vi snakker genanvendelse af byggevarer

Peter Kranz, adm. direktør hos Eurotag Danmark A/S

I Tyskland koster en tilsvarende behandling 194 euro, det vil sige 1445,30 kr. Belgierne må slippe 100 euro svarende til 745 kroner, og i Holland er det ganske gratis. Sammenligner vi det danske ekspeditionsgebyr med de øvrige EU-lande, hvor vores råmateriale også skal behandles, er der således ingen tvivl om, at Danmarks grønne virksomheder må betale ved kasse ét.

Så hvis klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) rent faktisk vil gøre noget godt for miljøet, vil det være en god start at stoppe med at straffe de virksomheder, der af egen drift og på eget initiativ prøver at gøre en forskel for den grønne omstilling.

En lektion fra den anden side af ministerbordet ville være tiltrængt og måske endda føre til et ophør med at kalde Danmark for et foregangsland.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Klima-, energi- og forsyningsminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)