DAC: Byggeboomet kvæler byerne

Af Anne Katrine Harders
Ph.d. og seniorprojektleder, Dansk Arkitektur Center

Byggeriet boomer i de større danske byer. Hvert år skyder tusindvis af boliger op af jorden, og det ser ikke ud til at slutte foreløbigt.

Midt i byggeiveren glemmer vi nogle af de kvaliteter, der netop gør vores byer fantastiske at leve i og til internationale forbilleder for bæredygtighed.

Hvordan sikrer vi os, at vi ikke står i fremtiden og ærgrer os? 

Byen gør os mere bæredygtige
Byen er ikke bare et attraktivt sted at bo, den er faktisk også en af de mest bæredygtige måder at bo på – ofte uden at vi egentlig tænker over det. De dyre kvadratmeter får os til at bo væsentligt mindre og på den måde forbruge færre ressourcer. Og i byen vælger de fleste cyklen eller den offentlige transport fremfor bilen.

Virkeligheden er, at det er de færreste, der foretager valg med bæredygtighed for øje. Vi vælger det, der er mest attraktivt i vores livssituation. Og i byen er de attraktive valg ofte bæredygtige.

Virkeligheden er, at det er de færreste, der foretager valg med bæredygtighed for øje. Vi vælger det, der er mest attraktivt i vores livssituation. Og i byen er de attraktive valg ofte bæredygtige.

Anne Katrine Harders
Ph.d. og seniorprojektleder, Dansk Arkitektur Center

Men de nye boliger og byområder mangler noget. Noget af det, der gjorde, at vi ville bo i byen til at starte med.

Højere og tættere byggeri
Den lave danske vintersol og kraftige vind er vanskelige ingredienser at arbejde med, når du vil skabe en by, der er god at leve i.

Men de har været benspænd, som gennem tiden har forfinet den danske arkitektur, så vidunderlige og hensynsfulde byrum er opstået med både lys og læ.

Nu har vi taget hul på en ny trend, hvor byggeriet bliver både højere og tættere.

Massive bygningskroppe og smalle gader gør solen til en sjælden gæst, akkurat som i de tætte baggårde, vi skilte os af med i 1970'erne og 1980'erne. Og de mange nye højhuse kaster lange skygger og accelererer vinden i uforudsigelige retninger.

Flere af vores nye byområder er sat sammen af byrum, der blot er kulisser. Man forestiller sig, at det er skønt at sidde der, men det er det reelt kun få dage om året på udvalgte tidspunkter af døgnet.

De store gulv- til loftvinduer i salgsannoncerne fortæller ellers en historie om lejligheder badet i aftensol. Men renderingen afspejler i bedste fald de 20 minutter i løbet af formiddagen, hvor lyset sniger sig ind på et par af stuens gulvplanker. Resten af tiden trækker vi foldegardinerne for. For drømmen om udsigt talte ikke naboen kun iført underbukser.

Hvor blev baggården af?
Vi overser også i salgsannoncen, at boligbyggeriets udearealer er reduceret til altaner og private miniaturehaver. De gamle baggårde er ellers med stor succes blevet rammen for et semiprivat rum, hvor der slikkes sol på bænkene, og børnene kan lege frit.

Men den slags rum har ikke overlevet i det nye boligbyggeri. Enten har bygningerne slet ikke gårdrum, eller også er rummet offentligt tilgængeligt. Gårdrummene lander et sted midt i mellem, hvor der er for åbent til, at naboerne opholder sig der, og for privat til, at udefrakommende går derind (medmindre de altså har mere lyssky hensigter).

De opholdsarealer omkring bygningerne, der skulle være rammen for fællesskab, bliver til transitrum med affaldssystemer og ureglementeret cykelparkering.