Dansk Erhverv: Den nye grænseværdi til byggeprocessen giver kun mere papirarbejde
Med de nye klimakrav til nybyggeri, er der også kommet en ny grænseværdi for byggeprocessen. Den skubber i praksis ikke branchen og kan betyde, at vi spilder muligheden for at lave en reel forandring, skriver Henrik Friis og Trine de Fine Skibsted.
Henrik Friis
Branchedirektør for Byg, Teknik og Service, Dansk ErhvervTrine de Fine Skibsted
Konsulent, DI Dansk ByggeriByggebranchen står overfor en spændende og udfordrende opgave: at integrere klimavenlige løsninger i alle aspekter af byggeriet.
I maj blev de fremtidige grænseværdier for nybyggeri præsenteret, og mens ambitionerne er skærpede, er det tydeligt, at der er rum for forbedringer.
De nye krav til CO2-udledningen fra byggeprocessen er et skridt i den rigtige retning, men vi må spørge os selv: Er dette skridt tilstrækkeligt, eller risikerer vi at spilde potentialet for en reel bæredygtig omstilling?
Så hvorfor introducerer vi en grænseværdi, der i praksis ikke skubber branchen mod reelle forbedringer?
Henrik Friis og Trine de Fine Skibsted
Hhv. branchedirektør og chefkonsulent i Dansk Erhverv
Man kan godt foranlediges til at tro, at det er fløjet under radaren, at de fremtidige grænseværdier for nybyggeri også medtog et nyt element – nemlig en særskilt grænseværdi på 1,5 kilo CO2e per kvadratmeter for byggeprocessen.
Byggeprocessen er for eksempel transport af materialer til og fra byggepladsen, skurbyens energiforbrug, brændstof til drift af maskiner samt byggeaffald og spild med videre.
Aftalen blev præsenteret som en ambitiøs aftale, hvor 85 procent af det omfattede byggeri skal præstere bedre klimamæssigt end i 2021.
Der er dog en undtagelse, for det gælder ikke grænseværdien for byggeprocessen.
Her opfylder mere end halvdelen af projekterne i dag allerede kravene uden yderligere indsats.
Så hvorfor introducerer vi en grænseværdi, der i praksis ikke skubber branchen mod reelle forbedringer?
Mindre virksomheder pålægges en dokumentationsbyrde
En grænseværdi for byggeprocessen pålægger små og mellemstore håndværkere og leverandører en ny dokumentationsbyrde.
Det er nemt nok at opgøre dieselforbruget, hvis der står en fælles dieseltank på byggepladsen.
Men hvordan håndterer man forbruget fra en lokal entreprenør, der kun er tilknyttet projektet i få dage, og som ikke får diesel fra den fælles tank?
At opgøre forbruget er ikke ligetil, hvilket en kortlægning af ressourceforbruget på byggepladsen, som Build lavede for Social- og Boligstyrelsen, også bekræfter.
Vi stiller ikke spørgsmål til, at det er godt, at der nu også kommer fokus på forbruget fra byggepladserne.
Det er dog tydeligt, at vi her står overfor en administrativ udfordring, der kan skabe unødvendige byrder for mindre virksomheder, hvis ikke vi tænker os om.
Branchen kan miste motivation til klima-løsninger
En af de store risici ved den nuværende tilgang er, at bygherrer vælger at basere beregningen af CO2-udledningen på standardværdier.
Et ensidigt fokus på tal, der i praksis ikke gør en forskel, kan betyde, at vi spilder muligheden for at for at lave en reel forandring.
Henrik Friis og Trine de Fine Skibsted
Hhv. branchedirektør og chefkonsulent i Dansk Erhverv
Det kan virke som en praktisk løsning på kort sigt, men på lang sigt risikerer vi at miste værdifuld viden om, hvor de største klimapåvirkninger egentlig finder sted og dermed også, hvordan vi mest effektivt kan reducere CO2-udledningen.
Derudover risikerer vi, at branchen ved brug af standardværdier mister motivationen til at vælge de mest klimavenlige løsninger.
Der er for eksempel en standardværdi for gipsplader, og to af de toneangivende producenter ligger på Sjælland og i Spanien.
Det kræver ikke den store lommeregner at se, at der er væsentlig højere CO2-udledning forbundet med transport ved at bruge de spanske plader.
Ved at basere beregningen på standardværdier får man ikke en "gevinst" i CO2-beregningen ved at vælge den mest klimavenlige løsning.
Se på byggeprocessen i to trin
Vi kan kun klappe i hænderne over, at der nu kommer fokus på CO2-udledningerne fra byggeprocessen.
Vi skal dog gribe det an på en måde, der både er klog og praktisk anvendelig i hverdagen for landets håndværkere og leverandører.
Et ensidigt fokus på tal, der i praksis ikke gør en forskel, kan betyde, at vi spilder muligheden for at for at lave en reel forandring.
Lad os derfor starte med at bygge fundamentet for et reelt klimaregnskab for byggeprocessen fremfor at indføre nytteløse regler.
Vores anbefaling er, at man ser på kravet til byggeprocessen i to trin.
Første trin er et krav om registrering og indsamling af data, så vi får oparbejdet de nødvendige værktøjer til indsamling og bearbejdning med færrest mulige administrative omkostninger.
Først når fundamentet er på plads, kan vi sætte en grænseværdi på et niveau, som reelt vil drive udviklingen.