Byggeaktører: Politisk aftale er langt fra nok til at sikre bæredygtigt byggeri

Kirsten Nielsen
Formand, Konstruktørforeningen
Gitte Gylling H. Olesen
Markedsdirektør, Bæredygtighed & Grøn Omstilling, Cowi
Palle Thomsen
Adm. direktør, Danske Byggecentre
Jette Leth Fejerskov Djælund
Næstformand, Bygningskonstruktør MAK, Konstruktørforeningen
”Ny aftale stiller ambitiøse klimakrav til nyt byggeri”.
Sådan lød overskriften, da et bredt politisk flertal i Folketinget blev enige om en aftale om klimakrav til nyt byggeri fra 2025.
Der er tale om en tillægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, og der er heldigvis flere ting at glæde sig over i indholdet, som blandt andet differentierer mellem bygningstyper, som også medtager udledninger fra transport, materiel og maskiner, og som medfører en revision af bygningsreglementet.
Derfor har vi har gentagende gange efterlyst skrappere krav for at kunne mindske CO2-udledningen.
Kirsten Nielsen, Jette Leth Fejerskov Djælund, Gitte Gylling Hammershøj Olesen og Palle Thomsen
Hhv. formand og næstformand, Konstruktørforeningen, markedsdirektør, Cowi, adm. direktør, Danske Byggecentre
Godt begyndt er halvt fuldendt, siger et gammelt mundheld. Og på trods af de glædelige aspekter af aftalen, er den alligevel i bedste fald netop en god begyndelse.
Eller for at blive i byggelingo: Aftalen er en fornuftig plan for en renovering af dele af huset. Men den overser sprækkerne i fundamentet.
Hvis vi for alvor skal skabe gode forudsætninger for bæredygtig omstilling i byggeriet, er vi nødt til at se helhedsorienteret på fundamentet for det danske byggeri.
Revisionen af bygningsreglementet omtales da også som ”Strategi for helhedsorienteret bygningsreglement”.
Men udelukkende at kigge på bygningsreglementet er langt fra helhedsorienteret, når det lovmæssige fundament for byggeriet strækker sig under en lang række øvrige ministerier og styrelser.
Giv os skrappere krav og nye regler
Bygge- og anlægsbranchen har for længst erkendt nødvendigheden af en bæredygtig omstilling.
Vi står med ansvaret for 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, og vi ønsker at tage dette ansvar alvorligt.
Derfor har vi har gentagende gange efterlyst skrappere krav for at kunne mindske CO2-udledningen.
Samtidig kæmper vi med regelsæt, der spænder ben for udviklingen, og med modstridende krav, der ikke alle kan opfyldes.
Vi har behov for et langt mere tidssvarende bygningsreglement og regelsæt for byggeriet i det hele taget, hvis vi skal lykkes med omstillingen.
Det regelsæt, vi har i dag, bærer præg af at være udviklet på baggrund af de fejl, der er sket i fortiden.
Meget af det, vi tidligere skulle regulere, er nu en del af praksis eller så uvæsentligt, at det ikke tjener noget formål i dag.
Flere revner i fundamentet
Vi må ikke blive bremset af at sidde fast i fortidens fejl. Det har vi slet ikke tid til, når vi ser på hvilke udfordringer, vi står overfor.
Vi har brug for et mere sammenhængende og koordineret regelsæt.
Kirsten Nielsen, Jette Leth Fejerskov Djælund, Gitte Gylling Hammershøj Olesen og Palle Thomsen
Hhv. formand og næstformand, Konstruktørforeningen, markedsdirektør, Cowi, adm. direktør, Danske Byggecentre
Det er altså kun én af revnerne i fundamentet, at reglerne i bygningsreglementet er lag på lag uden en helhedsorienteret overensstemmelse, der fremmer bæredygtige løsninger.
Det samme er nemlig gældende for regler fra de mange andre ressortområder, der indvirker på byggeriet.
Transportministeriet, Energistyrelsen, Social- og Boligstyrelsen, Miljøministeriet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen er bare nogle af de i alt ti ministerier og fire styrelser, der er involveret i lovgivning for bygge og anlægssektoren.
I det set-up er et helhedsorienteret bygningsreglement langt fra nok til at sikre konstruktionen af det stabile og bæredygtige hus, vi vil bygge.
Politikerne skal investere i de rigtige løsninger
Der ligger store potentialer i vores bygningsmasse, ikke mindst når vi ser på muligheder for produktivitet, læring og grøn kompetenceudvikling af en hel branche.
Men det kræver sammenhæng og rationalisering, så vi ikke taber pusten ved gentagne gange at løbe ind i mure af regler, så snart vi vil bringe nye tanker, ideer og løsninger i spil.
Hvis vi skal være i front, har vi behov for rum til afprøvning og til at lære.
Vi har brug for et mere sammenhængende og koordineret regelsæt.
Ideelt set har vi brug for en funktion, der kan samle det vigtige arbejde om fremtidens byggeri, så den bæredygtige omstilling ikke går tabt i sprækkerne mellem ti ministerier og fire styrelser.
Der er altså brug for politiske investeringer i de rigtige løsninger.
Til gengæld er udbyttet, at vi får et byggeri, hvor vores læring og viden kan akkumuleres og udnyttes produktivt.
Og vi kan få en bygningsmasse, der lever op til de værdier og ambitioner, vi har som samfund.
Heldigvis står branchen også klar med viden om og villighed til at bidrage til etableringen af fundamentet.
Eller sagt med andre ord i en tid, hvor OL stadig er friskt i hukommelsen: Byggebranchen er velkvalificeret til at præstere på åben scene.
Vi stiller med et væld af dygtige og entusiastiske udøvere, og de er alle gode og villige til at samarbejde. Men vi mangler træneren, der forstår at samle holdet, lægge strategien, og få os på podiet.
På den måde tror vi på, at vi kan vinde guld i bæredygtigt byggeri.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- LLO: Det er tid til, at vi tager magten tilbage over boligmarkedet
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten




















