Rådgivende ingeniører: Vi kan bygge langt grønnere, men de nuværende krav spænder ben 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører forventer, at der senest 1. februar 2024 lander en politisk aftale om nye, udvidede klimakrav i byggeriet, der skal gælde fra 2025.

For selvom, der endnu ikke er gået et år siden, at klimakravene i bygningsreglementet, BR18, trådte i kraft, er forligskredsen bag Den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri nu ved at tage stilling til de kommende krav.

Det er en del af den politiske aftale.

Det er vigtigt, for byggeriet er en sektor med et enormt potentiale for at bidrage til den grønne omstilling, og med de nuværende krav kommer vi langt fra i mål med ambitionerne om, at vi i fremtiden skal bygge langt mere grønt og gennemtænkt.

Foreningen af Rådgivende Ingeniørers medlemsvirksomheder tæller nogle af de tungeste spillere inden for byggeriet. De rådgivervirksomheder skaber designet og beregner bygningernes klimaaftryk, og vi har derfor god erfaring fra virkeligheden at byde ind med.

Både i forhold til, hvordan kravene virker i dag, og hvordan de bedst kan skærpes fremadrettet.

Ambitiøs lovgivning er nødvendigt

Budskabet fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører er klart: En skærpet regulering er afgørende for at flytte byggeriet mod et lavere klimaaftryk end i dag.

Alt nybyggeri skal i modsætning til i dag omfattes af LCA-krav, uanset om bygningen er opvarmet eller ej. 

Henrik Garver
Administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Reguleringen skal være ambitiøs, men samtidig må den ikke forhindre os i at opfylde moderne samfundsbehov. Vi kommer til at anstrenge os for at kunne opfylde kravene og sikre, at byggeriet bidrager til opnåelse af Paris-målene.

De syv korte anbefalinger fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører til ambitiøse klimakrav i bygningsreglementet er:

1. Alt nybyggeri skal – i modsætning til i dag - omfattes af LCA-krav, uanset om bygningen er opvarmet eller ej. LCA, kaldet Life Cycle Assessment eller livscyklusvurdering, er en detaljeret beregning af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt, en service eller et helt projekt over hele dets levetid.
2. Tilbygninger skal i LCA-sammenhæng betragtes som nybyggeri, da påvirkningen er sammenlignelig.
3. Der skal indføres differentierede grænseværdier baseret på bygningstype:
   (1) parcel- og rækkehuse op til to etager,
   (2) etageboliger,
   (3) andre bygninger som kontorer, institutioner, skoler og lignende, og
   (4) bygninger over 50 kvadratmeter, som ikke er omfattet af energirammeberegninger.
4. Vi medtager i dag ikke nok data i beregningerne til at gøre dem retvisende. Der skal implementeres flere livscyklusfaser i byggerierne - såsom transport og montering af materialer, samt brug og vedligehold af færdige bygninger - i LCA-beregningen for at sikre, at vi kommer nærmere den reelle CO2e-belastning.
5. Der skal fastsætte defaultværdier for materialer, hvor vi mangler specifik viden om klimaaftrykket, men også for materialer, hvor der findes data. Dette vil forenkle arbejdet med beregningerne. Men det er samtidig vigtigt, at disse værdier sættes højt for at fremme anvendelsen og udbredelsen af produktspecifikke data.
6. Der bør indføres et krav om LCA-beregninger for renoveringer over 1.000 kvadratmeter fra 2025 og indføres egentlige grænseværdier fra 2027. Dybe renoveringer og transformation af bygninger skal betragtes som nybyggeri, der sker store udskiftninger, som bør vurderes i forhold til klimaudledninger, og det er muligt at lave en beregning.
7. Der skal udvikles en ny metode til fastsættelse af kommende grænseværdier, baseret på den viden, vi har, om hvor i byggeriet, der er potentialer for et mindre klimaaftryk og ikke kun på tidligere opførte bygninger. Bygninger som faktisk er bygget før vi havde klimakrav.

Differentierede krav vil gøre en stor forskel

Særligt ved vores tredje anbefaling har vi mulighed for at være klimaambitiøse i hele byggeriet.

Det er simpelthen ikke ambitiøst nok med én grænseværdi, og vi skal anerkende, at det er sværere at bygge med en lavere CO2e per kvadratmeter, når der er tale om en kontorbygning eller et kollegiebyggeri end eksempelvis et parcelhus.

Det er ikke besværligt med differentierede krav. Vi skal jo allerede ved ansøgning om byggetilladelsen vide, hvilken type bygning, vi ønsker at bygge, og metoden for udregning af grænseværdien er ens uanset bygningstype.

Vi kan i byggebranchen arbejde med ambitiøse klimakrav, men det kræver, at vi særligt samarbejder i de indledende faser, hvor vi har størst mulighed for at ændre designet af en bygning og valg af materialer.