Debat

Byggeaktører: De kommende klimakrav er en uoverskuelig udfordring for mange SMV’er

Små og mellemstore virksomheder udgør langt størstedelen af byggebranchen, og uden dem er det umuligt at indfri klimamålene. Derfor er det vigtig, vi giver dem en hjælpende hånd med klimakravene, skriver Palle Thomsen og Kirsten Nielsen.

For mange mindre udførende og projekterende virksomheder er de kommende
klimakrav en uoverskuelig udfordring. I de små og mellemstore virksomheder har man typisk ikke ressourcer
eller mandskab til at dokumentere og udregne livscyklusanalyser, skriver Palle Thomsen og Kirsten Nielsen.
For mange mindre udførende og projekterende virksomheder er de kommende klimakrav en uoverskuelig udfordring. I de små og mellemstore virksomheder har man typisk ikke ressourcer eller mandskab til at dokumentere og udregne livscyklusanalyser, skriver Palle Thomsen og Kirsten Nielsen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Palle Thomsen
Kirsten Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med indførelsen af CO2-krav i bygningsreglementet i 2023 skal byggebranchen til at levere konkrete og målbare CO2-besparelser. I de store virksomheder er man klar og ser den grønne omstilling som en mulighed for at øge sin konkurrencefordel. Men for mange mindre udførende og projekterende virksomheder er de kommende klimakrav en uoverskuelig udfordring.

I de små og mellemstore virksomheder har man typisk ikke ressourcer eller mandskab til at dokumentere og udregne livscyklusanalyser. Vi foreslår derfor, at der udarbejdes standarder eller værktøjer, der gør det muligt at lave livscyklusanalyser, uden at det bliver en uoverskuelig byrde for virksomhederne.

SMV’erne udgør langt størstedelen af byggebranchen, og uden dem er det umuligt at indfri klimamålene. Derfor er det vigtig, at vi imødekommer problemstillingerne og giver SMV’erne en hjælpende hånd.

Vi kan ikke forvente, at SMV’erne har ressourcer til at udarbejde livscyklusanalyser

Palle Thomsen og Kirsten Nielsen

Vi kan ikke forvente, at SMV’erne har ressourcer til at udarbejde livscyklusanalyser. Derfor er de nødsaget til at betale en tredjepart for arbejdet. Det vil ikke blot fordyre byggeriet og skære af SMV’ernes indtjening, men vil med sikkerhed skabe store flaskehalse.

Man må forvente, at der vil gå adskillige år, før der er uddannet fagpersoner nok til at udføre alle de livscyklusanalyser, der i fremtiden skal udgøre fundamentet i de store byggerier/den grønne omstilling. Indtil da vil manglen på uddannede fagfolk kun resultere i dyrere og længere byggeprocesser.

Vi skal gøre hinanden stærkere
Det er vigtigt at pointere, at vi ikke er imod brugen af livscyklusanalyser. Det er et nødvendigt redskab i den grønne omstilling af byggebranchen, men implementeringen skal gøres klogt, så man ikke forhaler eller hægter store dele af SMV’erne af den grønne omstilling.

Vi skal indrette den grønne omstilling, så den tager højde for de forskellige parters fordele og ulemper. Vi skal med andre ord sørge for at spille hinanden stærke ved at bruge hinandens spidskompetencer. SMV’erne excellerer i at bygge og konstruere bygninger og udgør den i antallet vigtigste og største del af byggebranchen.

De skal spilles stærke ved at fjerne komplicerede udregninger, som så i stedet kan løses af de videnstunge organisationer og videnscentre. Her vil muligheder for kompetenceløft være vigtige. Derfor ønsker vi at styrke den generelle adgang til at efteruddanne og videreuddanne sig og dermed løfte kompetenceniveauet.

Læs også

En mulig løsning kan således være at udvikle standarder, som svarer til almindelige ”hverdags byggerier” med en færdigudregnet livcyklusanalyse. En anden mulighed er at lette kravene for de typer af livcyklusanalyser, som SMV’erne typisk udfører. Det skal selvfølgelig ske på en måde, der sikrer, at SMV’erne fortsat leverer til den grønne omstilling, men samtidig gør dem i stand til selv at ”løfte” opgaven.

Afslutningsvis kan man også overveje at gøre eksisterende værktøj nemmere tilgængeligt og niveauopdele det i forhold til kompleksiteten og størrelsen af projektet. Uanset løsningen vil en sideeffekt være, at de administrative og bureaukratiske byrder vil blive mindsket, da kompleksiteten af byggerierne/projekterne/dokumentationen vil blive mindre og derved kræve kortere behandlingstider.

Fordelene ved at spille hinanden stærke er mange og klimapartnerskabet for byggeri og anlæg viser, hvor ambitiøs branchen er. Skal branchen efterleve ambitionsniveauet er det afgørende, at alle byggeriets parter gør, hvad de er bedst til, og for mange SMV’er er det at bygge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Palle Thomsen

Adm. direktør, Danske Byggecentre
m.sc. i økonomi (Handelshøjskolen, Århus, 1986)

Kirsten Nielsen

Formand, Konstruktørforeningen
Bygningskonstruktør

0:000:00