DI: Energieffektivisering af bygninger spiller en nøglerolle, hvis vi skal blive uafhængige af russisk gas

Krigen i Ukraine har på dramatisk vis ændret behovet og hastigheden for den grønne omstilling af energiforsyningen i Europa. Nu handler det om at bryde afhængigheden af russiske fossile brændstoffer hurtigst muligt. Med REPowerEU har Kommissionen offentliggjort det første udkast til en plan, som skal være med til at fremskynde udfasningen af den russiske gasimport.

Der er ingen tvivl om, hvad der har fået mest opmærksomhed i medierne. Her kan vi læse om udskiftning af gasfyr, nye varmepumper, vindmøller og en diversificering af gasforsyningerne væk fra den russiske gas.

Det er alt sammen væsentlige elementer i den del af Kommissionens oplæg til REPowerEU, som har til hensigt at fremskynde omstillingen til vedvarende energi og støtte diversificeringen af energiforsyningen.

Men et andet vigtigt element er fokusset på at forbedre energieffektiviteten i de europæiske bygninger. Det er her værd at bemærke, at energieffektivitet står lige så centralt i udspillet fra Kommissionen, som udbygningen af vedvarende energi gør.

Hele værktøjskassen i brug

Princippet om energieffektivitet først (EE som ‘first fuel’) er sandsynligvis mere relevant end nogensinde og skal være med til at understøtte de foranstaltninger, der finder sted på forsyningssiden. For udbygningen af den vedvarende energi med de mængder og den hastighed, der lægges op til, vil skabe et massivt pres på elnettet.

Det var konklusionen tilbage i januar, da Energistyrelsen offentliggjorde en analyse, som gjorde opmærksom på, at den høje danske forsyningssikkerhed ikke var en selvfølge frem mod 2030, når el erstatter fossil energi i dansk transport, opvarmning og industri. Det var vel at mærke konklusionen før Rusland invaderede Ukraine og ændrede situationen fra den ene dag til den anden.

Krigen i Ukraine har på dramatisk vis ændret behovet og hastigheden for den grønne omstilling

Elly Kjems Hove
Underdirektør ved DI Byggeri

På den baggrund er det derfor nødvendigt at tage hele værktøjskassen i brug for at skabe de bedste forudsætninger for en stabil el- og varmeforsyning. Bygninger står i dag for 40 procent af energiforbruget.

Derfor bliver det nødvendigt at reducere efterspørgslen så meget som muligt gennem energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse. Det vil være med til at frigøre energi til de øvrige sektorer.

Når det anslås, at 75 procent af den europæiske bygningsmasse ikke er energieffektiv, vil der være en del omkostningseffektive indsatser, som kan være med til at fremskynde omstillingen af energisystemet på både kort og længere sigt.

Arbejdet skal starte hurtigst muligt

Efter den russiske invasion i Ukraine, står vi i en helt ny situation, hvor hastighed og omfang har en betydning.

Når regeringen inden længe præsenterer sit energi- og forsyningsudspil, der skal sætte retningen for omstillingen af energisystemet, så er det vigtigt at huske, at energieffektiviseringer af bygninger har en væsentlig indflydelse på den samlede efterspørgsel.