Enhedslisten: EU-Kommissionens forslag til bygningsdirektivet er med krigen i Ukraine forældet

Med Putins angreb og overgreb på Ukraine bliver vi nødt til at ændre på klima-, energi- og forsyningspolitikken. For krigen har også konsekvenser for den europæiske bygningsmasse og det bygningsdirektiv, der ligges op til.

Et nyt hovedmål er at gøre sig fri af importeret gas fra Rusland. Derfor bør selvforsyning, energibesparelser og hurtig udbygning med vedvarende energi komme i centrum med det samme.

EU-Kommissionens forslag til bygningsdirektivet er med den nye sikkerhedssituation forældet. Det er i lyset af den nuværende situation slet ikke nok, at EU-landene kun skal hæve alle boligejendomme, som har energimærket G, med mindst ét niveau inden 2030.

Polen bliver fra nytår fri for import af Russisk gas, hvilket blandt andet sikres når Baltic Pipe åbner. Andre EU-lande har en høj afhængighed af importeret gas og bør hurtigt lave planer for afvikling af denne.

Udbredelse af fjernvarme i Europa bør prioriteres parallelt med VE-løsninger lokalt, der hvor fjernvarmen ikke kan nå ud.

I Danmark har vi med aftalen om bæredygtigt byggeri vedtaget, at der indføres CO2-krav til både produktion og drift for større byggerier fra 2023 og for alt byggeri fra 2025. Samtidig skærper vi kravene løbende frem mod 2029.

Balancen mellem bygnings- og energiforsyningskrav
Enhedslisten arbejdede under forhandlinger for, at vi i højere grad skal stille krav til renoveringer og ikke kun have fokus på nybyggeriet. Som følge af aftalen bliver der lavet en række analyser, og for bygningsrenoveringer er bestillingen en helhedsvurdering af renoveringerne.

I aftalen står der: ”Det skal understøttes, at beslutningen om eventuelle nedrivninger eller ombygninger og renoveringer kan afspejle den rette balance mellem økonomi, kvalitet og klimabelastning på lang sigt. For at udbrede viden om sammenhængen mellem renovering og de miljømæssige omkostninger ved for eksempel materialevalg igangsættes et udviklingsarbejde, der skal munde ud i en formidlingsindsats med for eksempel bygningseksempler og sammenlignelige beregninger for renoveringer, der kan anvendes til inspiration og vejledning i fremtidige renoveringssager. Der iværksættes en kortlægning af årsager til nedrivning af bygninger, der fortsat har en høj byggeteknisk kvalitet. ”

Med Putins angreb og overgreb på Ukraine bliver vi nødt til at ændre på klima-, energi- og forsyningspolitikken

Søren Egge Rasmussen (EL)
Boligordfører, Energi-klima og forsyningsordfører

Der bør ved krav til renoveringer vælges en balance, mellem hvor mange ressourcer der bruges på at energioptimere en bygning i forhold til opvarmningens klimabelastning. Når vi får indført mere bæredygtig fjernvarme med geotermi, varmepumper drevet af vedvarende energi og med lav fremløbstemperatur, så er klimabelastningen meget lav fra den fjernvarmeløsning.

Den rette balance mellem bygningskrav og energiforsyningskrav bør både sikres i EU-direktiver og dansk lovgivning. Ligeledes bør der indføres krav til CO2-udledningen ved produktionen af materialer, der indgår i byggeri, da disse vil tegne sig for en større del i fremtiden, jo mere der skal isoleres. Ganske som i dansk lovgivning og som byggeriets parter i øvrigt også bakker op om.

Fri fra Putins gas
Vi har i Danmark en tradition for at en mere bæredygtig energiforsyning sikres ved investeringer i det samlede energisystemer og ikke på den enkelte bygning.

Med nye regler for borgerenergifælleskaber bliver der mulighed for nye løsninger med lokal VE-produktion. Jeg håber at vi overalt i Europa kommer til at udnytte tagflader til solceller. Bygningsintegrerede solceller har et kæmpe potentiale og kan være med til at lave den energi, som skal gøre EU fri for Putins gas.