DI: Vi har brug for en reel klagemulighed over vurderinger af erhvervsgrunde

Virksomhederne ikke mindst i disse kommuner kan hermed stå over for en stor ekstra regning på grund af de højere skatter og afgifter.

Opfordring til realismetjek

Med grundvurderingerne er, at de ofte bliver vurderet baseret på værdien af omkringliggende ejerboliger, hvis grunden også kan bruges til boliger. Er det ikke tilfældet, bør vurderingen justeres ned efter lokalplanens regler. 

Selvom regler fra Skatteministeriet skal sikre, at lokale forhold tages med, afspejler vurderinger ofte ikke de faktiske priser. Vi har set mange tilfælde, hvor vurderingerne ligger langt fra den pris, virksomhederne faktisk kan opnå, hvis de sælger.

Det er uacceptabelt, at virksomheder – herunder den lille lokale håndværker så vel som udlejningsvirksomhed – ikke får den retssikkerhed, som private boligejere har!

Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, DI Ejendom

Hos DI Ejendom ved vi, at nogle ejere af erhvervsgrunde er blevet imødekommet og har således fået reduceret de meget store stigninger i deres ejendomsvurdering ved at bruge Vurderingsstyrelsens realismetjek.

Det er helt afgørende, at flere søger om et realismetjek i vurderingen, fordi der stadig ikke er mulighed for at klage over de endelige vurderinger af erhvervsgrunde, der forventes i slutningen af 2025.

Der kan kun klages over de data, der bruges i vurderingen, som eksempelvis priser på referenceejendomme, hvilket betyder, at det næsten er umuligt at klage –  særligt hvis grunden også må bruges til boligformål.

De endelige vurderinger vil ikke tage højde for handels- og valuardata, hvilket begrænser virksomhedernes muligheder for at anfægte vurderingerne.

Jo flere virksomheder, der benytter sig af realismetjekket, jo mere dokumentation – og dét kan også styrke argumentationen for at indføre den nødvendige klageret, når de endelige vurderinger er klar.

Vi opfordrer derfor ejendomsvirksomheder til at benytte sig af realismetjekket.

Et retssikkerhedsmæssigt vakuum

En ekspertgruppe anbefalede i 2024 at fastholde den nuværende vurderingsmodel. Dermed tager vurderingen af erhvervsgrunde fortsat udgangspunkt i værdien ved anvendelse til ejerboliger – også hvor eksempelvis lokalplanen forbyder denne anvendelse.

Det førte til bekymringer blandet andet hos DI Ejendom. For ville regeringen bare implementere disse anbefalinger uden at tage hensyn til den manglende mulighed for at klage over ejendomsvurderingerne med udgangspunkt i den faktisk tilladte anvendelse?

For som det er nu, er ejere af erhvervsgrunde fortsat i et retssikkerhedsmæssigt vakuum, der ikke hører hjemme i et retssamfund som det danske.

Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, DI Ejendom

Næsten et år senere er der desværre stadig grund til bekymring. Forligskredsen har modtaget flere orienteringer af Vurderingsstyrelsen, og der er ikke taget initiativ til et lovforslag.

Opfattelsen er, at Skatteministeriet og Vurderingsstyrelsen ikke ønsker at etablere en retfærdig klageadgang. Modstanden skyldes måske forventningen om, at der kommer mange klager – noget, der kan afværges ved at forhøje det nuværende forsigtighedsnedslag på 20 procent.

Det er uacceptabelt, at virksomheder – herunder den lille lokale håndværker så vel som udlejningsvirksomhed – ikke får den retssikkerhed, som private boligejere har!

Vi mener, at Folketinget bør tage anbefalingerne fra et mindretal i ekspertudvalget alvorligt og basere vurderinger på de mange tusinde datapunkter, der findes for handlede erhvervsgrunde.

Det er også vigtigt, at vurderinger fokuserer på en grunds faktiske brug snarere end dens potentielle anvendelse. Vi har som minimum brug for, at der indføres en reel klagemulighed, som giver danske virksomheder den nødvendige retssikkerhed og sikre brug af relevante data.

For som det er nu, er ejere af erhvervsgrunde fortsat i et retssikkerhedsmæssigt vakuum, der ikke hører hjemme i et retssamfund som det danske.