Debat

EjendomDanmark: Økonomiske usikkerheder står i vejen for grønne investeringer

Det er private investorer, der skaber forandringer på boligområdet. Men det kræver økonomisk sikkerhed, som vi kan styrke ved at fjerne dækningsafgiften, skriver Jan Ellebye.

Vores medlemmer står over for at skulle investere massivt, så der kan skabes grønne resultater, der kommer os alle til gode, skriver Jan Ellebye.
Vores medlemmer står over for at skulle investere massivt, så der kan skabes grønne resultater, der kommer os alle til gode, skriver Jan Ellebye.Foto: Pressefoto/EjendomDanmark
Jan Ellebye
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er næsten som tiden op til juleaften, når vi når til denne tid på året. Om lidt står et nyt finanslovsforslag endnu engang for døren.

Ser vi hos EjendomDanmark på vores liste med ønsker for by- og boligområdet, står et punkt højt på listen: En finanslov, som sikrer en stabil økonomisk udvikling med optimale vilkår for de mange nødvendige fremtidige private investeringer i vores ejendomme.

Temadebat

Hvordan skal by- og boligpolitikken prioriteres i den kommende finanslov?

Et nyt finanslovforslag står for døren og med det en mulighed for at sætte en ny retning for by- og boligpolitikken i Danmark.

Altinget By og Bolig åbner derfor for en temadebat, hvor vi spørger en række af sektorens aktører, om hvad de ønsker en ny finanslov skal indeholde.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].

Og jeg har et helt konkret sted, hvor politikerne kunne gøre en stor forskel.

Men før jeg løfter sløret for det, så må jeg også blankt erkende, at boligområdet sjældent har hovedrollen i finanslovsudspillet.

Det hænger ikke sammen med, at det ikke er et enormt vigtigt område for samfundet. Det hænger tværtimod sammen med, at området i høj grad er båret af de private investorer, der skaber store forandringer.

Det er blandt andet vores medlemmer i ejendomsbranchen, som sikrer, at vi får bygget nye boliger og udviklet den eksisterende boligmasse, så vi er klar til at møde fremtidens behov.

Frem mod 2040 er der ifølge fremskrivningerne et samlet behov for 300.000 flere boliger i både de store byer og i provinsen. Af de 300.000 boliger vil 100.000 være private lejeboliger.

Derudover har vi en enorm fælles opgave i at energirenovere de eksisterende ejendomme, så vi skal bruge mindre energi og nedbringer CO2-udledningen.

Væk med usikkerhed

Vores medlemmer står over for at skulle investere massivt, så der kan skabes grønne resultater, der kommer os alle til gode. Og de skal være klar til at leve op til de krav, der bliver stillet til grøn omstilling fra EU og Folketinget.

Men private investeringer er afhængige af rammebetingelser, som giver mening, og hvor der er stor stabilitet for investeringerne. Det er vores ønske til finansloven: At usikkerhed elimineres.

Og jeg har et helt konkret forslag med, som politikerne kan løse. Det handler om den måske lidt oversete skat, som kaldes dækningsafgiften, som der meget uhensigtsmæssigt i øjeblikket opkræves aconto – uden nogen virksomhed ved, om beløbet bare er i nærheden af at flugte med virkeligheden.

Investeringernes hæmsko

Det lyder måske skørt set udefra, men det virker endnu mere skørt, når man ser det indefra.

For ikke alene betaler virksomhederne i øjeblikket en skat, der om en årrække – når vurderingerne af erhvervsejendomme engang kommer ud – både kan vise sig at skulle have været meget højere eller lavere.

Udfordringen er jo ikke kun, at det i sig selv er et absurd system. Det skaber også stor usikkerhed og manglende mulighed for at investere

Jan Ellebye
Underdirektør, EjendomDanmark

Et ekstra krydderi er her, at netop denne afgift jo indgår i de aftaler, som udlejere og lejere indgår.

Lige nu skal virksomhederne altså betale en skat, som ikke er udregnet på det rigtige grundlag. De skal måske betale langt mere om et ukendt antal år, og måske får de penge tilbage.

Men ikke alene skal de håndtere det; de skal også videreformidle og administrere dette til deres kunder. Det er ikke let at håndtere.

Udfordringen er jo ikke kun, at det i sig selv er et absurd system. Det skaber også stor usikkerhed og manglende mulighed for at investere i renoveringsprojekter eller grønt byggeri.

Fremtiden er lige nu

Mit ønske er derfor, at der som minimum bliver gjort en indsats for at fjerne den nuværende økonomiske usikkerhed, som er knyttet til dækningsafgiften.

Men det taler altså også ind i nogle langt større dagsordner, der kræver løsninger i det konkrete.

For vi må indse, at den grønne omstilling skal ske nu, hvis vi skal nå i mål inden for kravene. Vi kan ikke længere bare vente og stole på, at fremtiden ”tager sig af det”. Fremtiden er lige nu.

Drop dækningsafgiften og giv investeringerne i ejendomsbranchen en lys mulighed for at vokse ind i en grønnere fremtid

Jan Ellebye
Underdirektør, EjendomDanmark

Derfor mener vi, at tiltag for at dæmme op for den rette omstilling burde være helt grundlæggende – også i finansloven, hvor konkrete tiltag skal understøtte gode rammevilkår.

Ejendomsbranchen står lige nu midt i en kæmpe forandringsproces, som skal ske meget hurtigt. Vi ved, at der vil blive stillet store krav, som skal opfyldes – men det kræver private investeringer og investorer, der tør lægge økonomi i det.

Så lad os give klimaet og den grønne omstilling en høj placering på prioritetslisten i finansloven, så fremtidens ejendomme bliver lige så miljørigtige, som de bør og skal være.

Drop dækningsafgiften og giv investeringerne i ejendomsbranchen en lys mulighed for at vokse ind i en grønnere fremtid.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Ellebye

Underdirektør, EjendomDanmark
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

0:000:00