EL-borgmester: Regeringen fører ideologisk krig mod almene boliger

REPLIK: Enhedslisten lukker ikke øjnene for problemer i udsatte københavnske bydele, som Cecilia Lonning-Skovgaard (V) påstår. Omvendt er det Venstre, der ikke tager ansvar, når de prioriterer billig parkering og skattelettelser over sociale tiltag, skriver Ninna Hedeager Olsen (EL).

Venstre skal påtage sig et medansvar - frem for blot at skælde ud på de udsatte boligområder, skriver Ninna Hedeager Olsen (EL).<br> — Venstre skal påtage sig et medansvar - frem for blot at skælde ud på de udsatte boligområder, skriver Ninna Hedeager Olsen (EL).
Foto: Katja Holm

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

I 2006 havde vi i Københavns Kommune 63 udsatte byområder, hvor andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet var mere end 40 pct. Ti år senere var det reduceret til blot seks byområder.

Igennem blandt andet et tæt og stærkt samarbejde med den almene boligsektor har vi reduceret antallet af områder på statens ghettoliste fra ti til blot fire i 2017, der var det sidste år med en opgørelse efter de gamle kriterier.

Nu har regeringen så endnu engang måttet ændre på kriterierne for at få flere områder på ghettolisten, hvorfor København med dette års udpegning har syv boligområder på listen.

Fakta

Deltag i debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Ghettoplanen løser intet
Derfor undrer det mig, når beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) i et debatindlæg her på Altinget skriver, at vi nærmest intet har gjort for at reducere antallet af udsatte byområder, ligesom hun lader hånt om vores tilgang til arbejdet.

Det til trods for at Cecilia Lonning-Skovgaard og Venstre i København så sent som sidste år stemte for, at kommunens tilgang til arbejdet med at løfte byens udsatte byområder fortsat skulle være det rette miks af sociale indsatser og investeringer i opgraderingen af boliger, byrum og infrastruktur.

Jeg så skam også gerne, at man gjorde mere for at udligne uligheden mellem mennesker og bydele i København. Men det er ikke det, regeringens ghettoplan går ud på.
Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Til trods for at både forskere og de konkrete erfaringer fra København peger på, at dette er den rigtige måde at løfte udsatte byområder, så har regeringen nu mistet tålmodigheden.

Forstå mig ret – jeg så skam også gerne, at man gjorde mere for at udligne uligheden mellem mennesker og bydele i København. Men det er ikke det, regeringens ghettoplan går ud på.

Regeringens plan løser ingen af de grundlæggende udfordringer, men flytter blot mennesker rundt ved at rive deres boliger ned.

Skattelettelser over udsatte borgere
Derimod har Enhedslisten ved de seneste mange budgetforhandlinger i København prioriteret indsatser, der vil hjælpe med at løfte byens udsatte boligområder med bedre bemanding på skoler og i daginstitutioner, fremskudte beskæftigelsesprojekter, bedre infrastruktur, nye byrum og bemandede legepladser i de udsatte byområder.

Derfor kan man heller ikke beskylde mig for at lukke øjnene for, at nogle københavnske bydele har problemer, som Lonning-Skovgaard forsøger.

Jeg og min forgænger på posten har gang på gang også efterlyst samme vilje til at påtage sig et ansvar fra den borgerlige regering og Folketingets flertal. Alligevel er vi blot blevet mødt med gentagne besparelser på statens bidrag til arbejdet.

Også Venstre i København har for vane at prioritere skattelettelser for erhvervslivet og billigere parkeringsmuligheder for den velstillede middelklasse frem for indsatser målrettet byens udsatte borgere og byområder.

Læs også

Borgmester: At afvise behovet for en ghettopakke er ren selvbenægtelse

Debat

Ideologisk angreb på almene boliger
Nu er regeringen så tyet til et ideologisk angreb på de almene boliger, som den i yderste konsekvens truer med at rive ned. Det til trods for at der ikke findes skyggen af dokumentation for, at de almene boliger er årsag til, at boligområder er udsatte.

Jeg er derfor også glad for, at Cecilia Lonning-Skovgaard lægger afstand til regeringens mest rabiate forslag om nedrivning af almene boliger.

Men selvom en bred kreds af partier i København vil arbejde hårdt for at undgå det, som Lonning-Skovgaard påpeger, så er det jo i sidste instans regeringens beslutning, om det skal komme så vidt, hvis ikke vi kommer i mål med alternativerne inden den fastsatte deadline.

Og for beboerne i de almene boliger er det nu nok også hip som hap, om de mister deres tag over hovedet, fordi boligen bliver revet ned eller solgt, som Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester gør sig til talsmand for.

Regeringen skal tage ansvar
Endelig forsøger Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester at bebrejde mig for et utilstrækkeligt boligbyggeri i København. Men må jeg ikke minde om, at Venstre står bag aftalen om næste års budget for Københavns Kommune, mens Enhedslisten står udenfor.

Og til trods for at flertallet har vidst, at regeringen vil tvinge os til at frasælge eller nedrive velfungerende almene boliger, så er der ikke afsat så meget som en bøjet femøre til nye almene boliger i de bydele, der er ved at udvikle sig til rigmandsghettoer.

Skal vi undgå en øget ulighed i byen, så må vi sikre almene billige boliger med anvisningsret andre steder i København. Det burde Venstre påtage sig et medansvar for - frem for blot at skælde ud på de boligområder, der i dag er nødt til at løfte en uforholdsmæssig stor del af udfordringen med at levere billige boliger med anvisningsret til kommunens behov.

Politik har aldrig været vigtigere