Borgmester: At afvise behovet for en ghettopakke er ren selvbenægtelse

REPLIK: Behovet for en ghettopakke kan tilskrives boligselskabernes manglende evne til at løse udfordringerne med parallelsamfund, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Derfor er det da også paradoksalt, når selv samme boligselskaber argumenterer imod ghettopakken. 

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København

I et indlæg her på Altinget skriver Camilla Hegnsborg og Kaare Vestermann fra Danmarks Almene Boligers Kreds 1, at der ikke eksisterer parallelsamfund. Det virker en anelse paradoksalt, når deres argumentation samtidig er fuldstændig afskåret fra den virkelighed, resten af Danmark befinder sig i.   

De insisterer på, at der slet ikke er brug for en ghettopakke, og at de er i fuld gang med at løse de udfordringer, der måtte være i de udsatte boligområder.

Det svarer lidt til kaptajnen på det synkende skib, der - med skroget dybt nede i det iskolde vand -glæder sig over, at kursen og vinden trods alt ser god ud.  

Frem med løsningerne
For mellem linjerne i indlægget står skrevet, at hvis vi bare lader alt være som tidligere, så skal de nok løse udfordringerne i de udsatte boligområder med manglende uddannelse, arbejdsløshed, forringede sundhedstilstande, negativ social arv, kriminalitet og manglende tilknytning til det omgivende samfund.

Hvordan det skal foregå, står der desværre ikke et ord om. Så vi må altså nøjes med at tage deres ord for, at de kan skabe den selv samme forandring, som boligselskaberne ikke er lykkedes med i en lang årrække.

Forfatterne vælger således at hoppe let over, at grunden til, at der overhovedet er behov for en ghettopakke, er boligselskabernes manglende evne til at løse udfordringerne. 

Ghettoaftale skaber muligheder
Jeg kan sådan set godt forstå, at det er mest behageligt at gøre, som man plejer: At holde stædigt fast i en tankegang om, at så længe en delegation fra Hong Kong kommer forbi i ny og næ og forbløffes over, at vi har almene boliger, så er alt liv og glade dage.

Problemet er bare, at den form for selvbenægtelse tager alle de personer i udsatte boligområder, der har brug for hjælp, som gidsler. Alle dem, som inderst inde drømmer om et liv, hvor de kan være rollemodeller for deres børn, indfri deres potentiale og være en aktiv del af samfundet. 

Det får de kun muligheden for, hvis vi tør gøre det anderledes. Hvis vi insisterer på at skabe en positiv udvikling i de udsatte boligområder og tage de tiltag, der er nødvendige for at nå dertil. Det er bestemt ikke let, men det er nødvendigt. Derfor er jeg også glad for, at vi har fået en bred politisk ghettoaftale, der giver kommunerne en række nye værktøjer. Det er der brug for.

Konstruktivitet frem for pessimisme
Det ved jeg også, at flere af hovedstadens boligselskaber -  og heldigvis også de boligselskaber, der er repræsenteret i byens to "hårde ghettoområder", Tingbjerg og Mjølnerparken – er helt enige i.

Jeg er løbende i dialog med både selskaberne og andre aktører i de udsatte boligområder i København, og jeg følger planerne for udviklingen af områderne tæt. Og da jeg forleden deltog i Partnerskabsforum med boligselskaberne, var den nedtrykthed, som de to BL-repræsentanter lægger for dagen, slet ikke til at finde blandt selskaberne.

De har en anden, langt mere konstruktiv tilgang, og uanset det pessimistiske indlæg fra BL's 1. Kreds, så føler jeg mig overbevist om, at vi sammen nok skal få vendt udviklingen og skabt nogle stærke fællesskaber, som i stedet for at afskære sig fra det omgivende samfund vil række ud imod det til glæde for både nuværende og kommende generationer af beboere.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Der bliver vendt op og ned på byggeriet med nyt politisk forlig Dansk Byggeri: Der bliver vendt op og ned på byggeriet med nyt politisk forlig Næste artikel Cyklistforbundet: Roadpricing batter mest Cyklistforbundet: Roadpricing batter mest
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!!

    HVORDAN GIK DET MED DEN DANSKE " GHETTO " I USA !!!!!

    De udvandrede til USA !! Ja der var mange tudsen danske mænd
    kvinder og børn der fandt sammen og boede i " Ghetto " men
    det var i et indvandre land !! Danmark er gammelt kongerige
    der ikke regner indvandre som rigtige mennesker de er en anden
    IKKE blåøget rase !!! Hvad med - polakkerne - roearbejderne !!!!!!
    Man mister sin menneskelige personlighed hvis man ser ned på
    andre folkeslag !!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Christian X

    SUK

    Venstre ved vi, hvor vi har:
    "så føler jeg mig overbevist om, at vi sammen nok skal få vendt udviklingen og skabt nogle stærke fællesskaber, som i stedet for at afskære sig fra det omgivende samfund vil række ud imod det til glæde for både nuværende og kommende generationer af beboere."

    Om 5 år, når vi skal have endnu endnu endnu en pakke, kommer vi til at høre den samme sang igen - og så skal Venstre kradse flere penge ind til formålet - igen igen igen.

    Intet sted i verden er det lykkedes at blande vand med ethanol - i stedet har det vist sig, at selv den mindste gnist antænder bål, der ikke kan slukkes - uanset hvor meget vand der hældes på.

  • Anmeld

    Ib Heinisch

    Der er ingen "gettoer" i Danmark

    Den der lever i en alternativ verden er Cecilia Lonning-Skovgaard. Gruppen af indvandrere med koncentrerede sociale problemer og afvigeradfærd udgør helt åbenlyst ikke et ’samfund’.
    En nylig ministeriel rapport sammentæller 28.000 familier med vidt forskellig oprindelse, der dårligt kan kommunikere med hinanden. De har ikke fælles sprog (ud over måske dansk), aktiviteter eller medier. Det eneste, de har tilfælles, er, at de har måttet bosætte sig i nogle billige boligområder og klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet. Det kan man ikke kalde et samfund.
    Det efterlader dog et mere akademisk spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet er parallelsamfund i Danmark.
    Sådanne ’samfund’ kan opstå, hvis et større antal indvandrere opretholder kulturen fra et fælles hjemland. I indvandrerforskningen betegnes disse diaspora. De har fælles sprog, aktiviteter og hjemlandsmedier. Chinatowns er et klassisk eksempel.
    Lad os her se nærmere på de 32.606 indvandrere og 30.101 efterkommere fra Tyrkiet (tal fra 2017). Det er den største ikkevestlige gruppe i Danmark. Har de udviklet et parallelsamfund?
    Et langt stykke af vejen er tilhørsforhold et følelsesmæssigt spørgsmål. Det kan man ikke måle i registre
    Analysen er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse fra 2015 blandt flere end 200 indvandrere fra Tyrkiet, der kom i 16-års alderen eller senere. Respondenterne havde i 2015 i gennemsnit levet 23 år i Danmark.
    En første nuancering er, at man kan tage del i både majoritets- og oprindelseslandskulturen. Indvandrerforskningen peger på, at de mest succesfulde indvandrere ofte er såkaldte dualkulturelle. Bekymringen opstår, hvis diasporaen er lukket omkring sig selv. Den næste nuancering er, at det er ganske svært at måle, hvornår en diaspora lukker sig. Et langt stykke ad vejen er tilhørsforhold et følelsesmæssigt spørgsmål. Det kan man ikke måle i registre. Man må spørge.
    I undersøgelsen blev der spurgt direkte om følelse af tilknytning til henholdsvis danskere og tyrkere bosat i Danmark. Det hyppigste svar er, at tyrkerne føler sig »moderat« tilknyttet til danskerne. Det angives af 39 procent. Det næsthyppigste svar er, at de føler sig »tæt« knyttet til danskerne (34 procent).

    Der er dog samtidig et mindretal på 6 procent og 16 procent, der henholdsvis »slet ikke« eller »svagt« føler tilknytning til danskerne. Adspurgt om forholdet til andre tyrkere bosat i Danmark er det hyppigste svar, at man føler sig »tæt« knyttet til disse. Kun et mindretal på 2 og 8 procent angiver »slet ikke« eller »svag« tilknytning til andre med tyrkisk baggrund.
    Nærstuderer man tabellen i rapporten, er tallet i nederste venstre hjørne en indikation på et parallelsamfund. De 2 procent, der »slet ikke« har tilknytning til danskerne og »meget tæt« tilknytning til tyrkerne, kan siges at leve i et parallelsamfund. Man kunne udvide det til de 15 procent, der »slet ikke« eller kun »svagt« føler sig knyttet til danskerne og samtidigt føler sig »tæt« eller »meget tæt« knyttet til tyrkerne. Men under alle omstændigheder har vi at gøre med et mindretal. De fleste førstegenerationstyrkere føler sig både knyttet til danskerne og tyrkerne.

  • Anmeld

    Bent Kunding

    Parallelsamfund

    Venstreborgmesteren i København kommer med nogle "barske" udtalelser om hvorfor der efter hendes mening er opstået parallelsamfund - i København og andre steder - de såkaldte "ghettobebyggelser".
    Hun udtaler, at det er boligselskaberne, som ikke har formået at stoppe denne udvikling med mange mennesker i disse områder, som har forskellige problemer: intet arbejde, vanskelighed med det danske sprog, osv.
    Jeg vil gerne fremhæve, at det da aldrig fra begyndelsen har været boligselskaberne, som skulle være ansvarlig for at ændre på alle disse forhold. Danmark som land og samfund har som helhed ansvaret og den førte integrationspolitik er "synderen". Boligselskaberne har stået som bygherrer for at skaffe gode og sunde boliger til en overkommelig husleje. Myndighederne har benyttet sig i høj grad af denne mulighed for at tilbyde tilflyttere en god bolig - og det er helt OK. Men opstår der problemer, hvilket jo desværre har vist sig, kan det ikke være boligselskaberne som klandres for dette , det må være hele det dansske samfund med politikerne i spidsen. Som "boligmand" må jeg blot til slut fremhæve, at boligselskaberne tværtimod gennem årene har forsøgt at afhjælpe disse problemer med mange forskellige social helhedsplaner - iøvrigt betalt via Landsbyggefonden, som jo har dere midler fra - ja, rigtigt: fra alle lejerne i de almennyttige boliger.
    Dette til eftertanke!

  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Kejserens nye klæder

    Et brudstykke af
    Kejserens nye klæder
    Et eventyr af vores kloge forfatter, Hans Christian Andersen.

    "Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!"
    Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.

    "Men han har jo ikke noget på," sagde et lille barn. "Herregud, hør den uskyldiges røst," sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

    "Men han har jo ikke noget på," råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud." Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.

    Se venligst denne vidio
    https://youtu.be/JjCongvn9-w

    Jeg ville sådan ønske at Egohumanister, Venligboer, politisk-korrekte og andet godtfolk.
    Også Ville se virkeligheden som den er.

    Her i Helsingør er der meget muslimske indvandrerkvinder der går på overførelse indkomst i over 20 år.
    Politi og brandvæsen kan ikke udføre deres arbejde i ghettoerne.
    I Malmø er der bare i år skudt 19 personer
    Min kone der godt kan ligne en kvinde fra Mellemøsten. Bliver chikaneret og får besked på at dække sig til.
    Problemet er den islamisk monokultur, som bruger vold og social kontrol.

    Jeg har en drøm.
    Om at folk husker dette, nå vi nu skal stemme til folketing valget.


    Det er kærligt ment

  • Anmeld

    s.a.

    Fornægtelse

    At postulere at der ikke findes paralelsamfund i bestemte områder af landet, er selvbedrag.
    I samtlige større byer finder vi uønskede indvandrergrupper, der er blevet placeret i et afgrænset område hvor disse mennesker har fået lov tll at fortsætte deres levevis. Der udøves en religion, der ikke er forenlig med andre trosretninger, i mange tilfælde ikke engang med deres egen tro.
    I disse paralelsamfund opstår der et had mod andre kulturer, andre befolkningsgruppers levevis og man ønsker at indføre eksempelvis sharialovgivning som forventes at stå over samfundets love og befolkningens rettigheder.
    Et kort ophold i sådanne boligområder må overbevise selv den mest fanatiske islamtilhænger om at der findes paralelsamfund i ghettoerne.

    Kan problemerne løses? Ja da nemt;
    afskaf retten til at have moskeer,
    forbyd imamerne at prædike for en dødsideologi,
    fjern muligheden for at beboerne kan sidde og se propaganda på satelit tv dagen lang,
    gør adgangen til de offentlige kasser langt mere besværligt,
    straf forældrene til børn der samles i banderne økonomisk ( dét er noget de kan forstå ) og giv politiet langt bedre muligheder for at ransage klubber, private hjem, butikker, frisørsaloner(læs narkocentraler) / visitere enhver person uanset mistanke eller grund.
    Der er sikkert i hundredevis flere forslag der ville kunne dæmme op for paralelsamfundenes udvikling, det er vel bare at indse at de findes og derefter at gøre noget ved det!

  • Anmeld

    L Vestergaard · pens

    Kommunerne tørrer ansvaret af på boligselskaberne

    De såkaldte ghettoer skyldes mangel på betalelige boliger, altså mangel på almene boliger, som ikke udsættes for markedets pris-udvikling.

    Venstre med fl. anfører at boligselskaberne skal løse alle problemer; men ingen, absolut ingen kræver at de private ejerforeninger, andelsboligforeninger, samt ejendomsadministrationer og private udlejere, herunder pensionskasserne skal påtage sig de pædagogiske og sociale opgave, som de borgerlige antager at de almene boligselskaber skal; på trods af at det store flertal af beboere og medarbejdere i de almene selskaber har de samme, manglende forudsætninger, for at agere pædagoger for boligernes evt. problem-børn, som alle andre i de private ejendomme.

    Det er fundamentalt at pædagogiske og sociale opgaver er kommunernes ressort.
    Kommunerne har ansvaret for vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, ungdomsklubber og folkeskoler, samt biblioteker. Det er i disse institutioner indsatsen for at integrere og uddanne de tilrejsende og opvoksende generationer, hører til.
    Tilsvarede er ældrepleje og -omsorg, hjemmepleje, sundhedspleje osv. kommunernes ansvar.

    De almene boligforeninger er skabt til at opføre og drive sunde boliger til almindelige borgere, herunder mellem og lavtlønsgrupper, samt problemramte med diverse handicaps og problemer i tilværelsen. Dette, som omfatter solid bygningsdrift og vedligeholdelse af udearealer, er selskaberne, bestyrelserne og de ansatte sædvanligvis gode til.
    Opførelse og drift af bygningerne er hovedopgaven og den løses godt og billigt. - ingen andre boligformer kan konkurrere.

    Siden begyndelsen af 1990-erne har ”nogen” haft travlt med at pålægge de almene udlejere, (boligforeningerne) det ovenfor anførte sociale og pædagogiske ansvar, tydeligvis fordi kommunerne svigter denne opgave.
    Man opfandt begrebet ”boligsocial” for at bortforklare og retfærdiggøre at kommunerne løb fra ansvaret og ønskede at tørre regningen af på de almene boligselskaber, herunder de almene beboeres forsikrings- og spare-kasse: Landsbyggefonden.
    De første år i 90-erne betalte SR regeringen via ”Regeringens Byudvalg” til en del projekter, af varierende karat, men efter nogle år blev betalingen overladt til Boligselskaberne og Landsbyggefonden gennem lejernes husleje.
    De almene beboere betaler for den indsats, som kommunerne løber fra.

    I København i særdeleshed, har utallige tilbagevendende målinger af skole-resultaterne afsløret at den pædagogiske indsats i børnehaver og folkeskolen har været uendelig ringe.
    Når børn forlader skolerne uden et minimum af væsentlige kundskaber, har de kun en fremtid som bandekriminelle hash-handlere at se frem til.

    Københavns kommune har ikke ofret de nødvendige penge til det nødvendige antal veluddannede skolelærere, der er nødvendige for at lære børn uden dansk familiebaggrund de nødvendige kundskaber.

    Oven i denne elendighed har regeringerne tvunget kommunerne til at modtage og skaffe boliger til de tilrejsende flygtninge og indvandrere.
    De eneste boligudlejere, der ikke har kunnet modsætte sig den kommunale anvisning af mennesker med blandet baggrund, er de almene boligselskaber.
    De almene boligforeninger er gennem lovgivning og aftaler blevet presset og tvunget til at modtage flere og flere, så de almindelige borgere venter uendeligt på at opnå boliger via ventelisterne som ellers skulle være reglen. - Ca. 1 million indbyggere betaler for at står på venteliste til almene boliger.

    I mange år har regering og Folketing krævet store beløb i en form for ”dummebøder” af kommunerne, hvis de lod almene boliger opføre.
    Derfor er mængden af almene boliger ikke vokset i takt med behovet.

    Når behovet for boliger vokser voldsomt, mens antallet nærmest stagnerer, og kommunerne sætter en stigende mængde mennesker med større eller mindre sociale, psykiske, uddannelsesmæssige og sproglige problemer ind i den begrænsede boligmasse, så bliver resultatet synligt i statistikkerne, og nogen begynder at råbe grimme ting efter de almene boliger.

    Men problemet er ikke boligerne.
    1. Problem er at der siden 1980-erne er bygget for få almene boliger, fordi kommunerne ikke vil betale ”dummebøderne”, (pt. 10 % af byggesummen) som staten kræver.
    2. Problem er at kommunerne ikke vil betale for de nødvendige pædagoger og skolelærere.

  • Anmeld

    Bent Kunding

    Almene boligers problem

    Tak til L. Vestergård for en dybdeborende og koncis redegørelse om hvor almene boligselskaber står i idag.
    Jeg er helt enig med ham (hende) og det falder fint i tråd med mit tidligere indlæg.
    Hvornår mon politikerne, både folketingspolitikere og kommunale-ditto finder ud af, at man ikke bare kan tørre ansvaret af på landets lejere i de almene boliger?
    Især de borgerlige politikere er svære "at danse med"!!

  • Anmeld

    L. Vestergaard · pens.

    Tilføjelse

    3. problem er den svigtende indsats for beskæftigelse og opkvalificering af ledige.
    Ansvaret for beskæftigelsen er placeret i de kommunale jobcentre, og ikke andre steder.
    Arbejdsformidlingen kaldet Jobcentre har aldrig været effektive på et eneste område, men det er ikke boligselskabernes eller boligernes fejl. Det er kommunerne der svigter.

    Her har Beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning Skovgård og Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen et kæmpe ansvar, som hverken kan eller skal tørres af på de almene boligforeninger.

    Det anføres for tiden, at der er så stor mangel på bus- & lastvogns-chauffører, at de, der gennemfører AMU-uddannelsen, er sikret beskæftigelse.
    Tilsvarende er der betydelig mangel på bygningshåndværkere og faglærte inden for metal. Derfor burde kommunerne sende de ledige beboere på uddannelse, på kurser, i lære, og i arbejde.

    Det er ikke boligerne, der er problemet, men kommunerne der svigter.

    ***

    VLAK-regeringens hævntogt mod de almene boliger, under påskud af at være ”tough on crime”, er ikke alene en asocial vildfarelse, baseret på et gammelt had til de almennyttige boligselskaber kombineret med et udtalt fremmedhad, men ligner til forveksling ren fascisme.

    At S og SF støtter ideerne skal måske forklares med Socialdemokratiets højre-drejning i forsøget på at tilbageerobre DFs stemmer, samt SFs mulige drøm om at mildne ghettoplanen hvis lejlighed byder sig.

    De eneste, der klart og tydeligt har sagt fra over for galskaben er Enhedslisten, Alternativet og De radikale.
    Alle gode kræfter må samles om disse 3 partier.

    Til det første og største problem, de manglende almennyttige boliger, som kunne bruges til at sprede og blande befolkningsgrupperne, kan tilføjes.
    Der er ca. 1 million opnoteringer på de almene boligforeningers ventelister, og dermed lidt under 1 mio. husstande, som ønsker en almen bolig.
    Der er 6-10 tusinde hjemløse, som har netop det ene tilfælles, at de ikke kan finde en bolig, som de kan betale.
    Der er et ukendt, men tusindtalligt antal, som bor mere eller mindre midlertidigt hos venner og bekendte; ikke af lyst, men af nød, heraf en del kvinder, under pres for at yde seksuelle ydelser til gengæld for husly.
    Boligproblemerne kan ikke løses med byggeri af ejerboliger. Kun de almene boliger, som er fri for markeds prispres, har mulighed for at tilbyde boliger som de boligsøgende kan betale.

    Det ville gavne, hvis regering og Folketing ikke fortsatte med at forgribe sig på de almene beboeres tvangsindbetalinger til Landsbyggefonden, med uendelige og ofte unødvendige beskæftigelsesfremmende tiltag hovedsagelig inden for byggesektoren, og i stedet lod indbetalingerne gå til grundkapital til nyt alment byggeri, så kommunerne kunne slippe for at betale dummebøder.

  • Anmeld

    L Vestergaard · pens

    169.000 unge er ubeskæftigede

    169000 unge mellem 15 og 29 går ledige uden at være under uddannelse eller i arbejde.
    Det er kommunerne der har ansvaret for beskæftigelses-indsatsen og ansvaret for AMU og VUC efteruddannelserne.
    Det er ikke de almene boligers skyld, at kommunerne svigter.

    Kan beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgård få øje på opgaven og ansvaret?
    eller fortsat påstå at det er de almene boligers skyld at de unge går ledige og evt. laver ballade?

    https://www.ae.dk/artikler/parkeret-paa-sidelinjen-de-glemte-unge