Endnu et forslag om boligskat - som næppe bliver til noget

BOLIGSKAT: Cevea vil hæve boligskatterne for at hjælpe yderområderne. Læs her, hvorfor en række eksperter vil hæve boligskatterne - og hvorfor politikerne ikke vil være med.  

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Emma Qvirin Holst

Så er der igen debat om boligskatten.

Denne gang er det tænketanken Cevea, som i Ugebrevet A4 foreslår, at der indføres en beskatning på 42 procent af den fortjeneste, boligejerne får, når de sælger deres bolig. Det vil kunne indbringe staten omkring 7 milliarder om året, som kunne bruges til at styrke yderområderne, foreslår tænketanken.

Med sit forslag melder Cevea sig ind i koret af eksperter, der anbefaler at beskatte de danske boligejere mere.

Siden indførelsen af VK-regeringens skattestop i 2002 har boligskatten været låst fast på et bestemt kronebeløb for den enkelte boligejer.

Men skattestoppet på ejendomme er med at skabe et ustabilt boligmarked, lyder det fra De Økonomiske Vismænd, Nationalbanken, OECD og andre økonomiske eksperter.

Fast boligskat giver et ustabilt boligmarked
I maj 2015 foreslog daværende overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen at ophæve fastfrysningen af ejendomsskatten, således at den igen begynder at følge prisudviklingen. Ifølge vismændene bidrager den fastfrossede skat nemlig til et ustabilt boligmarked.

Den begrundelse brugte Nationalbanken også i 2011, hvor den påpegede, at skattestoppet på ejendomme var årsagen til, at boligboblen i 00'erne blev unødvendig stor. Nationalbankdirektør Lars Rohde gentog anbefalingen over for Politiken i marts 2015.

“Vi skal ikke blande os i den præcise udformning af boligskatterne. Det er et politisk spørgsmål. Men det er klart vores holdning, at det vil være hjælpsomt, om boligbeskatningen har en stabiliserende effekt på boligpriserne – og ikke det modsatte,” sagde han.

Vismændene og Nationalbankens anbefalinger bakkes op af den internationale Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD. Organisationen sagde i 2014, at Danmark bør hæve ejendomsskatten lige så snart boligmarkedet igen er stabilt for hindre boligbobler i fremtiden.

Ligeledes har SR-regeringens Produktivitetskommission i 2014 anbefalet at lade ejendomsværdiskatten følge boligmarkedets priser.

Lavere skat på arbejde
Boligskatten var også et varmt emne i valgkampen i 2015, hvor Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet foreslog, at man hævede boligskatten for at kunne sænke skatten på arbejde i stedet.

Daværende overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen peger også på, at en højere boligskat vil gøre det muligt at finansiere en lavere skat på arbejde på sigt. Ligeledes anbefaler OECD også, at Danmark arbejder for at få en lavere skat på arbejde.

Politisk modvilje
Skattestoppet på boliger løber helt frem til 2020, men meget tyder på, at det kan blive forlænget. På Christiansborg er der nemlig ikke stor lyst til at røre ved boligejernes beskatning. Både Venstre og Socialdemokraterne slår fast, at de ikke vil ændre på stabiliteten i boligejernes økonomi.

Og der er god grund til den politiske modvilje, lød det fra Jørgen Goul Andersen i et interview i Altinget i juni 2015. Han er professor på Aalborg Universitet, hvor han de sidste 25 år har forsket i vælgervandringer og politisk holdningsdannelse.

Ifølge ham er der stor modstand blandt vælgerne, når snakken falder på at hæve beskatningen på boliger.

”Løbende afgifter vil altid blive opfattet som uretfærdige af vælgerne. Med boligskatten føler folk, at de bliver beskattet af en indkomst, som de ikke har,” sagde Jørgen Goul Andersen.

Og det er ikke kun de vælgere, der bor i bolig, så politikerne risikerer at lægge sig ud med. Jørgen Goul Andersen påpegede, at det politiske holdningsskel mellem vælgere, der bor til leje, og dem, der bor i egen bolig, er blevet væsentligt mindre i de sidste 15-20 år.

”Selv som lejer vil du sige, at du synes, det er underligt, at du skal betale en masse skat, selvom du aldrig har fået en egentlig fortjeneste. Dermed har kritik af boligskatterne også potentiel appel langt over i lejernes rækker,” sagde Jørgen Goul Andersen.

Den tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft skriver i sin bog ”Behøver det være så indviklet? – refleksioner over skat” også om den politiske berøringsangst. Han giver sit bud på, hvorfor politikerne ikke har gjort noget ved boligskatten på trods af alle anbefalingerne.

"Ejendomsbeskatningen er traditionelt en i befolkningen stærkt forhadt skat, som politisk er svær at forklare og dermed at forsvare. Man hører ofte det argument imod en højere ejendomsbeskatning, at man 'ikke kan spise sine mursten',” skriver Peter Loft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00