Facadeproducent: Det er en fælles beslutning at blive bæredygtig

DEBAT: Hvis bæredygtighed og cirkulær økonomi for alvor skal være grundlaget for fremtidens byggeri, kræver det, at virksomhederne får øjnene op for den profit, der ligger og venter. Det er en langsommelig proces, der kræver, at branchen i fællesskab må omlægge, skriver Mads Røge, CSR & Miljø-chef, Komproment.

Af Mads Røge
CSR og Miljø-chef, Komproment

Indlæggene i debatten om mere bæredygtigt byggeri her på Altinget har været rigtig gode, og de har gjort os alle sammen meget klogere på, hvad vi fra de forskellige dele af branchen kan gøre for at gøre bæredygtigt byggeri mere attraktivt for både bygherrer og de involverede virksomheder, såvel udførende som på producent-side.

Tendensen er, at branchen har et snævert syn
Det fremgår klart, at løsningerne til at opføre bæredygtige byggerier med lang levetid allerede findes.

Byggerier, der kan certificeres efter DGNB-standarden (German Green Building Council på engelsk) bliver i praksis også opført i Danmark, og de overholder langt skrappere krav til bæredygtighed, end bygningsreglementet foreskriver. Men i praksis er det dog stadig kun fire procent af nye byggerier, der kan betegnes som bæredygtige.

I sit indlæg forklarer direktør for PensionDanmark Ejendomme, Marius Møller, at alle de ejendomsprojekter, PensionDanmark investerer i nu, er bæredygtige.

Det giver ikke alene god mening rent socialt, men i allerhøjeste grad også ud fra en totaløkonomisk betragtning og dermed i forhold til afkastet til medlemmerne.

Branchedirektør i Dansk Byggeri, Thomas Uhd, forklarer den manglende efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri fra bygherrer og developere med, at de ikke kan se en økonomisk fordel på kort sigt og efterlyser en business case, der kan demonstrere, at bæredygtighed betaler sig på længere sigt.

Administrerende direktør i Stark, Britta K. Stenholt, mener, at det handler om både oplysning, ny lovgivning og en øget fokus på totaløkonomien, hvis vi skal have boligejerne og de mindre aktører med på bølgen.

Med undtagelse af Marius Møller synes jeg, at det går igen i de fleste af indlæggene, inklusive mit eget, at vi har en tendens til at kigge for snævert på de problemstillinger og udfordringer, vi oplever i vores eget hjørne af byggebranchen, og lidt forsøger at spille bolden videre til nogle andre.

Vi dækker os ind under, at vi som producent, entreprenør eller andet gør alt, hvad vi kan, og at det er eksterne faktorer, der forhindrer os i at komme videre og realisere det, vi alle sammen tror er bedst for vores fremtidige miljø. Næsten alle indlæggene efterspørger retningslinjer og en vejviser i forhold til, hvor vi skal hen.

Jeg tror, at Britta K. Stenholt er inde på noget centralt, når hun skriver, at vi har et kæmpe oplysningsprojekt foran os i branchen. Og det gælder ikke bare i forhold til boligejere og bygherrer, men også internt i branchen og i den enkelte virksomhed.

Der er penge at hente i bæredygtig omlægning
Vi skal have hele værdikæden med i projektet, lige fra byggevareproducenter til rådgivere og udførende, investorer, bygherrer og helt frem til slutbrugerne.

De fleste aktører vil formentlig gerne være med til at gøre noget godt for miljøet, men for at det skal give mening for den enkelte, skal det også gøres klart, at man rent faktisk kan tjene penge på bæredygtighed, som Thomas Uhd er inde på.

Samtidig skal vi ikke være bange for at vidensdele og sparre med hinanden på kryds og tværs i branchen og måske være lidt mindre fokuserede på at beskytte det, vi ser som vores egne forretninger og interesser.

I Komproment gør vi en del ud af at fortælle vores omverden om vores erfaringer gennem tre år med at udvikle og markedsføre bæredygtige facader, der kan adskilles og genbruges, men det gør os ikke til eksperter på bæredygtighed generelt.

Derfor er vi altid klar til at indgå i relationer, projekter og netværk, hvor vi kan dele erfaringer og bedre blive i stand til at forstå vores egen rolle i markedet.

Bæredygtighed kræver tålmodighed
Et lidt overset forhold er den glæde og tilfredshed, den cirkulære tankegang og arbejdet med bæredygtige materialer kan give internt i et firma.

Fornemmelsen af at gøre det rigtige giver i høj grad mening for den enkelte medarbejder, og det skal vi udnytte til at skabe motivation og lyst til at gøre en forskel.

Når de lavthængende frugter internt i organisationen er plukket, skal man gøre sig klart, at bæredygtighed og cirkulær tankegang kræver langsigtet tankegang og er noget, der skal indarbejdes i hele organisationen fra direktør til lagermedarbejder.

Emnet skal behandles med respekt, og tankegangen skal have lov at vokse sig stærk blandt medarbejderne, så den på naturlig vis bliver en integreret del af virksomhedens DNA og kultur.

Vi skal acceptere, at der er tale om en langsom proces, der kan kræve, at vi indimellem træder to skridt tilbage for at kunne træde tre skridt frem.

Fra den enkelte medarbejder og organisation til branchen som helhed tror jeg, at vi langsomt vil opleve den bæredygtige udvikling tage fart, hvis vi sammen og hver for sig påtager os ansvaret for, at det sker. 

Forrige artikel Realdania om bæredygtigt byggeri: Mens vi venter på ketchupeffekten  Realdania om bæredygtigt byggeri: Mens vi venter på ketchupeffekten