
Ved årets udgang stopper Kira West som formand for Rådet for Socialt Udsatte. Det sker i forbindelse med, at hendes periode udløber.
Det skriver Rådet for Socialt Udsatte i en pressemeddelelse.
Kira West blev udnævnt som formand i 2022 af daværende social- og ældreminister Astrid Krag (S).
Hun har været medlem af rådet siden 2020.
På LinkedIn skriver Kira West, at hun har taget sin "tørn" og "giver trygt stafetten videre til nye kræfter".
"Jeg synes, vi er lykkedes godt med at få talt udsatte menneskers sag og sætte små eller større aftryk i alle de processer, vi har været med i," skriver hun.
Det nye råd tiltræder 1. januar for en fireårig periode.
Gejst for socialpolitik
Det bliver dog ikke et farvel til socialområdet for Kira West.
"Jeg arbejder selvfølgelig ufortrødent videre med samme gejst for en socialpolitik, der hviler på strukturelle løsninger og på det, vi ved, virker," skriver hun.
Kira West fortsætter som direktør i Hjem til Alle alliancen.
Hun har desuden været forstander for Reden København, Reden International og KFUK's Sociale Arbejdes Krisecenter.
Hun har også en fortid som formand for både Region Hovedstadens Udsatteråd og Civilsamfundets Brancheforening.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling


















