Det er politik, der skaber parallelsamfund, når almindelige mennesker ikke har råd til at bo i byerne

Når nogen foreslår, at Voltvej i Brøndby skal staves med et W, afsløres en gammel refleks: at gøre mennesker til problemet. Som om ni personer i en lejlighed i Brøndby er et kulturelt problem og ikke et boligpolitisk.

Og her forstår jeg faktisk borgmestrene på Vestegnen.

Når Ishøjs borgmester siger, at de i de almene boligforeninger havde styringsmekanismer til at gå ind og stille krav til beboersammensætningen, men ikke har det samme redskab i det private byggeri, så rammer hun en sandhed.