Forsker: Bofællesskabet er genopstået, men det ligner ikke det, vi kender

Spoler man ti år frem, er billedet et helt andet. Danmark befinder sig nu midt i et stille bofællesskabsboom.

Ny forskning, som snart offentliggøres af BUILD ved Aalborg Universitet, viser, at 162 nye bofællesskaber er blevet færdiggjort siden 2020.

Det har tilføjet mere end 8.000 boliger til den samlede boligmasse – svarende til næsten fire nye bofællesskabsboliger hver eneste dag siden årtiets begyndelse.

Med over 1.200 yderligere boliger allerede under opførelse og planlagt til indflytning i 2026, vil næsten halvdelen af alle bofællesskabsboliger i Danmark være opført inden for blot seks år.

Udviklingen betyder, at bofællesskaber ikke længere er et nichefænomen. I årtier udgjorde de kun omkring én procent af det nybyggede boligmarked. Siden 2020 er den andel firedoblet.

Et sjællandsk fænomen

Men boomet er langt fra jævnt fordelt geografisk. I Region Sjælland har bofællesskaber i de seneste år stået for tæt på ti procent af nybyggeriet, mens de i Region Nordjylland fortsat udgør én procent eller mindre.

Nogle kommuner skiller sig markant ud: I Lejre og Albertslund har omkring hver tredje nye bolig, der er opført de seneste fem år, været et bofællesskab. Andre steder har boligformen endnu ikke fået fodfæste.

Samtidig ligner nutidens bofællesskaber ikke deres forgængere. Det romantiske 1970’er-billede af venner, der byggede et fælles liv på kanten af en skov – ofte i opposition til det etablerede samfund – er ikke længere typisk.

I dag bor knap én procent af den danske befolkning i bofællesskaber, kollektiver, økosamfund eller kollektivhuse.

Stephen Robinson Lloyd-Moffett
Gæsteforsker, Aalborg Universitet

I stigende grad leveres “fællesskabsrige” boliger i dag som nøglefærdige markedsprodukter, opført af professionelle developere og udlejet til blandede beboergrupper med både singler, familier og seniorer.

Parallelt med denne normalisering er der opstået nye mellemaktører, som fungerer som fødselshjælpere: de sammensætter beboergrupper, stiller organisatoriske rammer til rådighed og understøtter fælles udviklingsprocesser. En anden del af markedet drives af økofokuserede udviklere, der kobler fælles boformer direkte til bæredygtighed og den grønne omstilling.

Sammenlignet med tidligere generationer er nutidens bofællesskaber typisk større, ofte ejet af selskaber og strategisk placeret langs de store transportkorridorer ind mod København eller Aarhus.

Hvornår er noget et bofællesskab?

Denne udvikling har udvisket grænserne for, hvad et bofællesskab egentlig er. Skal en almindelig etageejendom med et fællesrum og en naboskabs-app betragtes som et slags bofællesskab ‘lite’?

Hvad kalder man et “boligresort” for seniorer tæt på København med et omfattende aktivitetsprogram styret af en ansat fællesskabskoordinator? Udvider disse projekter den klassiske danske model – eller repræsenterer de noget grundlæggende andet?

Én ting er sikkert: Politikerne har fået øje på udviklingen. 17. december 2025 præsenterede regeringen en større aftale om alment boligbyggeri, som blandt andet afsætter 500 millioner kroner til støtte for nye seniorbofællesskaber i perioden 2026–2029. Hvordan pengene konkret vil omsættes til nye projekter, er endnu uvist.

Også internationalt vækker udviklingen opmærksomhed. Dele af forskningen bag disse resultater er finansieret af California Polytechnic State University i USA, hvilket understreger Danmarks rolle som globalt referencepunkt.

I dag bor knap én procent af den danske befolkning i bofællesskaber, kollektiver, økosamfund eller kollektivhuse. På verdensplan er det kun Israel, der har en større andel af befolkningen boende i samarbejdsbaserede boligformer.

For internationale forskere som mig selv er Danmark igen blevet et globalt centrum for social innovation – et sted, hvor man i stor skala eksperimenterer med nye former for fælles liv, som både forandrer boligmarkedet og hverdagslivet.