Bliv abonnent
Annonce
Debat

Forsker: Flyttestrømmen går begge veje – alligevel tales der kun om væksten i byerne

Danskerne flytter både til og fra byen, selvom det er førstnævnte, der tiltrækker flest overskrifter.
Danskerne flytter både til og fra byen, selvom det er førstnævnte, der tiltrækker flest overskrifter.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
6. august 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Storbyernes befolkningsvækst får stor opmærksomhed, til trods for at der er en stadig flyttestrøm mellem forskellige dele af landet herunder ‘modurbanisering’ med bevægelse af mennesker fra byområder til landdistrikter.

Faktisk går flytningerne i alle retninger; fra landdistrikter, forstæder og fra andre byer til storbyerne, såvel som fra storbyernes tætbebyggede områder mod forstæder, andre byer eller landdistrikter.

Flytningernes retning ændrer sig over tid, som det fremgår af nedenstående figur: Hovedstadskommunerne har således haft en negativ flyttebalance siden 2015/16, mens oplandskommuner og provinsbykommuner har haft flere til- end fraflyttere gennem en længere årrække.

Befolkningens udvikling og antal er et resultat af nettotilflytning – altså til- og fraflytning – men også fødselsoverskud og nettoindvandring. Sidstnævnte er et væsentligt bidrag til befolkningsudviklingen i Danmark; især i hovedstads- og storbykommunerne, men også i landkommunerne.

Nettotilflyttede per 1.000 indbyggere fordelt på kommunegrupper. Kilde: Statistikbanken, LABY01.
Nettotilflyttede per 1.000 indbyggere fordelt på kommunegrupper. Kilde: Statistikbanken, LABY01. Foto: Helle Nørgaard

Ikke desto mindre er mange landkommuner udfordrede på grund af længerevarende befolkningstilbagegang samt en ‘skæv’ demografisk profil karakteriseret af en stor andel af ældre på grund af unges fraflytning.

Den kommunale bosætningskonsulent

På den baggrund iværksættes der i mange kommuner indsatser, som har formål at tiltrække tilflyttere. Det drejer sig om hjemmesider målrettet potentielle både inden- og udenlandske tilflyttere med information om bolig, skole og daginstitutioner samt fritids- og jobmuligheder.

Flere kommuner har også ansat bosætningskonsulenter, som kan svare på spørgsmål i forbindelse flytteovervejelser, og nogle steder er der mulighed for at prøve at bo i en tilflytterbolig i en kortere periode.

Læs også

Derudover iværksætter mange kommuner markedsføringskampagner for at synliggøre lokale kvaliteter og muligheder.

Men virker bosætningsindsatserne? For at svare på dette spørgsmål sammenholdes resultaterne fra to BUILD-undersøgelser om motiver for at flytte til land- og yderkommuner og kommunernes indsatser for at tiltrække tilflyttere.

Hvorfor flytter vi?

Flere undersøgelser af flytninger på landet viser, at tilflytterne har forskellig baggrund, ønsker og behov, men at tilflytning er begrundet i ønsket om det gode liv. Dette er selvsagt forskelligt for forskellige mennesker, ligesom bosætningspræferencer ændres over tid og er påvirket af individuelle forhold.

Flytningerne er også påvirket af sociale konventioner og normer; eksempelvis afspejlet i diskursen eller den måde hvorpå man snakker om livet på landet.

Mens der samlet set var relativt få kommunale bosætningsstrategier eller –indsatser for ti år siden, er de sidenhen blevet langt mere udbredte.

Helle Nørgaard
Seniorforsker, Aalborg Universitet

Det handler også om økonomiske konjunkturer, hvor antallet af flytninger generelt vokser under økonomisk gunstige forhold, men også er påvirket af demografien, idet de unge mellem 18 og 25 år står for lang hovedparten af alle flytninger.

Vores undersøgelse om motiver for at flytte til land- eller yderkommuner viser, at de væsentligste årsager til at flytte ‘på landet’ for indenlandske tilflyttere og især for børnefamilierne var forhold relateret til boligen (pris, størrelse og beliggenhed med videre) og ikke mindst nærhed til familie og venner.

For tilflyttere fra udlandet havde arbejde, økonomi og karrieremuligheder størst betydning for bosætning i land- og yderkommuner.

Fælles for både inden- og udenlandske tilflyttere er, at nærhed til familie og venner vægtes meget højt i beslutningen om at flytte på landet med et ønske om hus og have samt at være tæt på naturen og bo i rolige, trygge omgivelser.

Indsatsen er ukendt for tilflytterne

Vores undersøgelse om kommunernes bosætningsindsatser viser, at der i mange kommuner er et ønske om at prioritere bosætningsarbejdet for at synliggøre kommunens kvaliteter i håb om at tiltrække tilflyttere.

Læs også

Mens der samlet set var relativt få kommunale bosætningsstrategier eller –indsatser for ti år siden, er de sidenhen blevet langt mere udbredte, og der er blandt andet kommet fokus på ikke blot at tiltrække, men også at fastholde tilflyttere.

Det er svært at vurdere, hvorvidt konkrete indsatser er årsag til tilflytning, eller om tilflytterne ville være flyttet til de pågældende kommuner uanset indsatserne. Det må man spørge tilflytterne om.

På grundlag af data fandt vi dog ingen sammenhæng mellem antal eller type af kommunale indsatser for at tiltrække tilflyttere og faktisk tilflytning.

I stedet viste undersøgelsen om motiver for at flytte på landet, at meget få tilflyttere havde kendskab til kommunens bosætningstiltag, og at sociale relationer samt stedbundne kvaliteter i stedet var afgørende for tilflytternes bosætningsvalg.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026