Forsker: Menneskelig kapital findes også på grusveje

Nino Javakhishvili-Larsen
Adjunkt, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
Forestil dig en landsby, hvor det gamle forsamlingshus summer af liv, ikke bare til bankospil, men også til iværksætterworkshops og digitale møder. Det er virkeligheden for flere danske landdistrikter i dag, hvor nye tilflyttere bringer både kapital og kreativitet med sig.
Men betyder det, at forskellene mellem by og land er ved at forsvinde – eller er ulighederne stadig voksende?
Debatten om forskellen mellem by og land har længe været et centralt emne med diskussioner om, hvorvidt ulighederne mellem disse områder vokser eller mindskes.
Byerne har traditionelt været centrum for innovation og økonomisk vækst, mens landdistrikterne ofte har kæmpet med befolkningsnedgang og begrænsede økonomiske muligheder.
Nyere tendenser, især efter COVID-19-pandemien, tyder dog på, at forholdet mellem by og land kan udvikle sig på måder, der udfordrer den konventionelle opfattelse.
Da flere familier under pandemien pakkede lejligheden i København ned og flyttede til Vestjylland, var det ikke kun for at få mere plads – men også for at finde en ny balance mellem arbejde og fritid.
Byernes fordel
Der er strukturelle økonomiske forskelle mellem by og land, der naturligt favoriserer byområder og dermed skaber en voksende kløft mellem by og land.
Landdistrikterne besidder unikke former for menneskelig kapital, som ofte overses i konventionelle målinger.
Nino Javakhishvili-Larsen
Adjunkt, Aalborg Universitet
Byer er hjemsted for teknisk avancerede industrier, især videnbaserede tjenester, som driver højere produktivitet og økonomisk vækst. Koncentrationen af innovationsmiljøer, klyngeeffekter og etableret infrastruktur i byerne skaber et miljø, hvor virksomheder trives og tiltrækker talent.
Landdistrikterne derimod er ofte afhængige af industrier som landbrug eller fremstilling, der generelt har lavere vækstpotentiale.
Denne forskel forværres af migrationen af unge, uddannede mennesker til byerne i jagten på bedre muligheder. Som resultat kan landdistrikterne have svært ved at konkurrere økonomisk med byerne.
Denne opfattelse antyder, at kløften ikke kun er vedvarende, men også kan vokse i takt med, at byerne fortsat tiltrækker økonomisk dynamik, mens landdistrikterne står over for stagnation eller tilbagegang.
Modurbanisering
På den anden side peger nyere tendenser på en mulig indsnævring af kløften mellem by og land gennem modurbanisering – bevægelsen af mennesker fra byområder til landdistrikter.
Dette fænomen har vundet frem de seneste ti år og blev yderligere accelereret af livsstilsændringer under COVID-19-pandemien. Faktorer som fjernarbejde muliggjort af teknologiske fremskridt, lavere leveomkostninger og ønsket om en bedre livskvalitet har fået mange personer og familier til at flytte til landområder.
Det er særligt bemærkelsesværdigt, at mange af modurbaniseringsmigranterne er højtuddannede fagfolk med værdifulde færdigheder og højere indkomster.
Deres flytning bringer menneskelig kapital til landdistrikter, som traditionelt har haft svært ved at tiltrække den type talent. Den tilgang kan revitalisere lokale økonomier ved at skabe nye virksomheder, fremme innovation og diversificere lokalsamfundene.
Vores forskellige studier antyder, at disse migranter potentielt katalysere en transformation i livet på landet ved at introducere et nyt paradigme, der balancerer arbejde og livsstil.
Samtidig udfordrer det forestillingen om, at byerne er de eneste reservoirer for talent og økonomisk dynamik. Det understreger, at der er et potentiale for revitalisering af landdistrikterne drevet af demografiske ændringer og nye livsstilspræferencer, som udfordrer ideen om menneskelig kapital som noget, der kun findes i byerne.
Mennesker er mere end deres uddannelse
Traditionelt har menneskelig kapital været lig med formel uddannelse og højt kvalificerede erhverv – egenskaber, som vi ofte forbinder med bybefolkninger.
En mere nuanceret forståelse anerkender dog, at menneskelig kapital inkluderer diverse færdigheder, erfaringer og attributter, der kan bidrage til økonomisk udvikling selv i landområderne.
Landdistrikterne besidder unikke former for menneskelig kapital, som ofte overses i konventionelle målinger – såsom specialiseret viden og færdigheder relevante for lokale samfund.
Tilstrømningen af modurbaniseringsmigranter beriger yderligere denne pool ved at introducere nye perspektiver og kompetencer til lokalsamfundene. Denne mere nuancerede forståelse udfordrer de dominerende stereotyper om landøkonomier som mindre dynamiske eller innovative end deres urbane modstykker.
Det understreger, hvorfor det er vigtigt, at vi værdsætter forskellige bidrag til regional udvikling ud over bare de traditionelle mål som uddannelsesniveau eller indkomstniveauer.
Hvis du vil vide mere om studierne kan Nino Javakhishvili-Larsen kontaktes på: ninojl@build.aau.dk
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling















