Debat

Forsker: Fokus på byudvikling i Køben­havn belaster hovedstadsområdet

DEBAT: Fokus på byudvikling i Københavns Kommune trækker investorer væk fra andre steder fra og belaster infrastrukturen i hele hovedstadsområdet, skriver Jesper Pagh.

Groft sagt er det i Københavns Kommunes interesse, at det ikke lykkes for omegnskommunerne at tiltrække alt for mange investorer til byudviklingsprojekter, skriver forsker Jesper Pagh.
Groft sagt er det i Københavns Kommunes interesse, at det ikke lykkes for omegnskommunerne at tiltrække alt for mange investorer til byudviklingsprojekter, skriver forsker Jesper Pagh.Foto: PR-foto/Stamers kontor
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Pagh
Adjunkt i byplanlægning, Institut for mennesker og teknologi, Roskilde Universitet

Hvad vil det overhovedet sige at bo i København?

I de fleste sammenhænge sættes der lighed mellem "København" og "Københavns Kommune" – hvori man også finder Vanløse, Valby og Vigerslev, men hverken Tårnby, Brøndby eller Lyngby – men det er ikke særlig meningsfuldt og i de fleste henseender uhensigtsmæssigt for planlægningen for hovedstadsområdet.

Her fra Indre By, hvor jeg bor, er der cirka 12 kilometer til Novembervej på grænsen til Gladsaxe Kommune. Det er en anden verden, men verden stopper ikke dér, tværtimod hænger det, der foregår på den ene og den anden side af vejen, uløseligt sammen.

Det meget store fokus på byudvikling i Københavns Kommune trækker ikke kun investorer væk andre steder fra. Det belaster infrastrukturen i hele hovedstadsområdet

Jesper Pagh
Adjunkt i byplanlægning, Institut for mennesker og teknologi, Roskilde Universitet

Så hvor går man hen, når man er fra Novembervej, som Nik & Jay synger? Måske lige så gerne i Værløse Bymidte som på Strøget. Der er i hvert fald lige langt.

Hver kommune for sig
Efter det regionale niveau i planlægningen forsvandt med strukturreformen i 2007, har det været hver kommune for sig – gerne på bekostning af de andre.

Det er ikke tilfældigt, men et bevidst politisk valg – og hvis man genbesøger debatten om planlovsændringerne i 2015 til 2016, vil man se, at netop de enkelte kommuners ret til "selvbestemmelse" var et centralt tema.

Groft sagt er det i Københavns Kommunes interesse, at det ikke lykkes for omegnskommunerne at tiltrække alt for mange investorer til byudviklingsprojekter på den anden side af Novembervej – for man har brug for pengene til at udvikle nye boligområder inden for kommunegrænsen, så man kan tiltrække nye borgere, der kan styrke kommunens skattegrundlag.

Og når det gælder salg af byggeretter på By & Havns områder, skal pengene bruges til at betale af på metrogælden. Sådan er det; byplanen er også en forretningsplan.

Fokus belaster infrastrukturen i hele hovedstaden
Men det meget store fokus på byudvikling i Københavns Kommune trækker ikke kun investorer væk andre steder fra. Det belaster infrastrukturen i hele hovedstadsområdet uden samtidig nødvendigvis at bidrage med noget.

Det går med andre ord i mere end én forstand ud over omegnskommunerne, at det går godt i København, og det bliver (i hvert fald så længe det går godt) en selvopfyldende profeti, at indbyggertallet vokser inden for Københavns kommunegrænse, så længe det er dertil, at investorerne flokkes for at bygge nyt.

Det er den funktionelle region, der udgøres af Københavns Kommune og omegnskommunerne, det er interessant og nødvendigt at planlægge for – ikke blot de enkelte kommuner.

Gør spørgsmålet overflødigt
Ser man på på tingene i andre skalaer end den kommunale – både den større regionale og den mindre inden for de enkelte kommuner – ser bosætnings- og erhvervsstrukturer, prisudviklingen på fast ejendom, mobilitets- og investeringsmønstre helt anderledes ud, og der kan etableres et langt stærkere grundlag for at koordinere planlægningen i hovedstadsområdet – særligt den infrastrukturplanlægning, der skal binde regionen bedre sammen med udgangspunkt i hverdagens mobilitet.

I et høringssvar til den seneste revision af Landsplandirektivet foreslog "en gruppe ældre planlæggere", der blandt andet tæller tidligere landsplanchef Niels Østergaard, at man etablerede en enhed til at tage sig af netop dette.

En sådan enhed skal ifølge forslagsstillerne sikre, at der træffes beslutninger af hensyn til helheden, at udviklingen løbende kan følges i regionen, og at der kan sikres et politisk ejerskab til Fingerplanen gennem en løbende dialog mellem regeringen og de enkelte kommunalbestyrelser. Det er en god idé.

På kort sigt vil det måske nok af nogen opfattes som en svækkelse af særligt Københavns Kommunes ret til selv at bestemme, men på lang sigt vil det være til gavn for borgere på begge side af Novembervej, og gøre spørgsmålet om, hvem der skal bo i København overflødigt, for der vil blive plads til alle.

Dokumentation

Temadebat: Hvem skal bo i København?

I løbet af de seneste år er befolkningstilvæksten i København nærmest eksploderet, hvilket er en kæmpemæssig udfordring for byplanlægningen.

Boligpolitik spiller selvsagt en central rolle i debatten om, hvem der skal bo i København, men den kommer også til at indeholde mange andre perspektiver.

Skal der for eksempel bo færre bilister i København? Skal der være rum til hjemløse? Og må boliger være grimme, hvis det gør dem billige?

Det har Altinget spurgt et hold af politikere og aktører om i den første af mange debatter i det nye univers for seriøs debat om fremtidens hovedstad.

Panelet vil også forsøge at svare på: Hvad kan og skal der gøres politisk for at påvirke befolkningssammensætningen Er København ved at udvikle sig til en by kun for de rige? Hvilken magt har politikerne overhovedet over, hvem der bor i København? Er det et gode, at Københavns befolkning vokser så hurtigt? Og hvordan ændrer borgernes brug af byen sig?

Mød panelet her:
  • Anne Skovbro, direktør, By&Havn
  • Frank Jensen (S), forhenværende overborgmester, Københavns Kommune
  • Gitte Seeberg, direktør, Autobranchen
  • Jesper Bo Jensen, forsker, Institut for Fremtidsforskning
  • Jesper Pagh, adjunkt, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, og forhenværende direktør, Arkitektforeningen
  • Kaare Dybvad (S), boligminister og medlem af Folketinget
  • Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet
  • Ole Birk Olesen (LA), tidligere boligminister og kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
  • Lars Autrup, direktør, Arkitektforeningen
  • Lene Espersen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder
  • Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune
  • René Kural, lektor og arkitekt, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Pagh

Stadsarkitekt, Horsens Kommune
ph.d. (KADK 2019), cand. arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2002)

0:000:00