Forsker: Vi investerer milliarder i nye bydele, men glemmer at følge op

De indledende analyser viser, at indbyggerne i Ørestad er unge sammenlignet med andre nye bydele og resten af København. Lidt over halvdelen af indbyggerne er mellem 20 og 40 år.

Samtidig er det en bydel med mange børnefamilier og en bydel, hvor der bor flere mænd end kvinder sammenlignet med resten af hovedstaden. Det mest overraskende ved tallene er, at knap 42 procent af alle indbyggerne er indvandrere, hvor gennemsnittet for resten af København er 21 procent.

Hvorfor er andelen af indbyggere med indvandrerbaggrund væsentlig højere i Ørestaden sammenlignet med resten af København? En videre analyse viser, at 75 procent af indvandrerne i Ørestad har en videregående uddannelse, og langt de fleste er mellem 30 og 50 år.

De er såkaldte ‘expats’, der er kommet til København i forbindelse med deres arbejde.

Nye bydele som Ørestad, hvor en stor del af boligerne er private lejeboliger, er tilgængelige for tilflyttere, der ikke har et lokalt netværk.

Hvor Københavns andelsboligmarked som oftest er lukket, medmindre man kender nogen, der kan skrive en på ventelisten, er nye lejeboliger mere tilgængelige. Desuden ligger boligerne i umiddelbar nærhed til Københavns arbejdsmarked.

Lokale forskelle i bosætningsmønstre

Kigger vi nærmere på bosætningsmønstre blandt expats inden for Ørestaden, er der interessante forskelle mellem nabolagene. Der bor blandt andet en høj andel af expats i de sydligste boligområder af Ørestad Syd, syd for Asger Jorns Alle (se kortet nedenfor).

Her har 41-42 procent af beboerne indvandrerbaggrund. Boligerne i disse områder er i overvejende grad lejeboliger, og der er blevet bygget meget nyt i de seneste år. Den lokale analyse underbygger dermed forklaringen om, at tilgængelighed er en vigtig faktor.

Andre mulige forklaringer kunne være smag for at bo i noget nyt og et netværk til andre med udenlandsk baggrund. Det vil dog kræve en dybere analyse af boligtyper og ejerformer i området at forstå de lokale bosætningsmønstre i Ørestad nærmere.

Lære af vores erfaringer

Det er interessant at undersøge nærmere, hvad der skaber de forskelle, vi ser.

Skyldes beboersammensætningen de boligtyper og ejerformer, der er tilgængelige i området? Skyldes det nærheden til eksempelvis skoler, metrostation, indkøbsmuligheder eller adgang til natur? Hvad med arkitektur, byrum og støj fra store veje eller metro?

Er der områder af Ørestad, der er mere attraktive at bo i end andre steder? Og hvad kan det eventuelt skyldes?

Ved at analysere disse nabolag mere indgående kan vi opnå bedre viden om, hvilke planlægningsmæssige greb og arkitektoniske tiltag der fungerer, når nye bydele skal etableres – og hvilke forhold man skal undgå.

Det er vigtigt, at vi lærer af tidligere tiders erfaringer, når nye bydele skal udvikles – da de nye bydele får betydning for de næste generationers liv i byen.