Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Mette Glavind

Hvis vi skal have betalbare boliger, skal vi fokusere på bæredygtighed, kvalitet og kloge valg

Hver dag rives tre enfamilieshuse ned i Danmark – blot for at blive erstattet af nye. Det koster enormt i CO2-regnskabet, skriver Mette Glavind.
Hver dag rives tre enfamilieshuse ned i Danmark – blot for at blive erstattet af nye. Det koster enormt i CO2-regnskabet, skriver Mette Glavind.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
8. april 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU har sat betalbare boliger på dagsordenen. Med en stigning i boligpriserne på 60 procent i EU er det en dagsorden, som rammer bredt. Særligt i de større byer er presset på boligmarkedet mærkbart.

Studerende, lavtlønnede og socialt udsatte har i stigende grad svært ved at finde et sted at bo – særligt i de store byer. Det gælder også til en vis grad i Danmark.

Men vi må ikke glemme, at betalbare boliger handler om langt mere end prisen på at få nøglen i hånden.

Det handler om de samlede omkostninger i boligens levetid: energi til opvarmning, vedligehold, renovering og – ikke mindst – beskyttelse mod det vand, der i stigende grad truer vores boliger.

Klimaet har ændret sig, og vi får mere vand fra oven i form af skybrud, fra siden i form af stormfloder og oversvømmelser fra kyster og vandløb og nedefra fra et stigende grundvandsspejl. Vand i boligen koster mange penge – både i skader, forsikringer og genopretning.

Læs også

En analyse fra DTU for Forsikring og Pension og CIP Foundation viser, at det vil koste 400 milliarder kroner at udbedre skader fra oversvømmelser, mens det “kun” koster 130 milliarder at klimasikre.

Skal vi sikre betalbare boliger, skal vi også sikre, at de er robuste over for klimaet. Det er ikke betalbart at bo i en bygning, hvor der er risiko for meget store ekstra regninger eller huslejestigninger, fordi boligen bliver oversvømmet, får skimmel eller mister sin forsikring.

EU's fokus på betalbare boliger må ikke føre til et hovsa-byggeboom. Bygge- og anlægssektoren står i forvejen for 33 procent af Danmarks samlede ressourceforbrug og 22 procent af vores globale CO2-aftryk. Vi har ganske enkelt ikke ressourcerne til at bygge nyt i stor skala – det er ikke godt for planeten.

Og måske har vi slet ikke brug for så mange nye kvadratmeter, som vi tror. Ifølge Danmarks Statistik har hver dansker i dag 53,8 kvadratmeter til rådighed mod kun 43 kvadratmeter i 1981. Mange af os bor altså i boliger med rigelig plads – måske for meget.

Hver dag rives tre enfamilieshuse ned i Danmark – blot for at blive erstattet af nye. Det koster enormt i CO2-regnskabet. Den mest miljøvenlige bygning er den, vi bruger igen og igen.

Det er fristende at spare på kvaliteten for at sænke prisen. Men set i et livscyklusperspektiv er kvaliteten netop en afgørende parameter for betalbarhed.

Mette Glavind
Direktør for divisionen Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut, fagekspert i bæredygtigt bygger, IDA

Projektet IGENBO har vist, at politiske tiltag, der fremmer bevaring af enfamiliehuse, er de mest effektive: fokus på bevaring i lokalplaner, afgifter på nedrivning og nybyggeri samt øget adgang til uvildig viden for boligkøbere.

Der er altså andre muligheder for at skaffe boliger, muligheder som sjældent fylder i debatten:

  • Renovere eksisterende bygninger i stedet for at rive ned og bygge nyt.
  • Transformation af tomme kvadratmeter: Vi kan omdanne ubrugte industri-, kontor- og loftarealer til boliger.
  • Deling af eksisterende boliger: Det kan være flere generationer, der deler større boliger, eller det kan være studerende, som eksempelvis lejer sig ind hos ældre med mange kvadratmeter og måske behov for hjælp.
  • Boligrotation og downsizing: Kan vi understøtte, at folk i livets forskellige faser bor i den rigtige boligstørrelse – “rightsizing” frem for “oversizing”?
  • Flytte industri og lager væk fra byerne: Det frigør plads til boliger, hvor behovet er størst.

Men transformation kræver teknisk omhu. På Teknologisk Institut understreger vi, at hver gang en bygning skal ændres, skal dens tilstand, bærende egenskaber, restlevetid og robusthed over for klimabelastninger grundigt kortlægges.

Uden systematiske tekniske undersøgelser risikerer vi at bygge videre på et svagt grundlag med forringet holdbarhed og dårligt indeklima som resultat. Og dermed fås ikke de betalbare boliger, som vi gerne vil have.

Læs også

Det er fristende at spare på kvaliteten for at sænke prisen. Men set i et livscyklusperspektiv er kvaliteten netop en afgørende parameter for betalbarhed.

Bygninger med høj kvalitet og lang holdbarhed kræver mindre vedligehold, giver sundere indeklima og sikrer lavere samlede omkostninger over tid – hvad enten man er ejer eller lejer.

For at sikre den gode kvalitet, den lange levetid, det sunde indeklima og dermed betalbare boliger er det nødvendigt at investere i udvikling og dokumentation af viden, materialer, byggeteknikker og løsninger.

Løsningen ligger i at tænke klogt: transformere det, vi har, dele de kvadratmeter, vi råder over, og kun bygge nyt, hvor det giver mening.

Mette Glavind
Direktør for divisionen Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut, fagekspert i bæredygtigt bygger, IDA

Det gælder mere bæredygtige byggematerialer, klima- og kystsikringsløsninger, modeller til at forudsige holdbarhed, genbrug og genanvendelse – med AI som hjælper og med fokus på biodiversitet, ressourceforbrug og klimapåvirkninger.

EU's fokus på betalbare boliger er velkomment. Men vi må ikke gå på kompromis med bæredygtighed og kvalitet i jagten på lavere priser. Vi skal forstå, at betalbare boliger i byerne handler om mere end byggeomkostninger.

Det handler om samlede levetidsomkostninger, om klimasikring, om at bruge de ressourcer, vi allerede har, og om at sikre, at fremtidens boliger er sunde, holdbare og kan tåle det klima, vi står overfor.

Der er modsatrettede kræfter i spil. Vi har brug for boliger – men vi har ikke ressourcerne til at bygge løs. Løsningen ligger i at tænke klogt: transformere det, vi har, dele de kvadratmeter, vi råder over, og kun bygge nyt, hvor det giver mening – med de mest bæredygtige materialer og teknologier.

Det er den vej, vi skal gå for at sikre boliger til alle – også i byerne – uden at sætte planeten over styr.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026