Forskere: Her er ti boligforslag til den kommende regering

Krav til ejerformer og boligtyper

1. For det første skal kommunerne have mulighed for at planlægge for en blandet by og stille krav til ejerformer og boligtyper.

Den nuværende bestemmelse i planloven om at kommuner kan kræve op til 25 procent almene boliger i alle lokalplaner (og regeringens planer om en tilsvarende bestemmelse for ejerboliger) skal udvides sådan, at der i alle lokalplaner kan stilles krav til fordelingen mellem ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger og almene boliger – samt specifikke krav til mængden af bo- og byggefællesskaber.

2. Andelsboliger skal igen gøres attraktive, blandt andet gennem ændring af finansieringsmulighederne. I den boligpolitiske aftale fra 2021 blev der formuleret et politisk ønske om at genopfinde den spekulationsfri andelsbolig, men der er indtil videre ikke sket noget på denne front. Den spekulationsfri andelsbolig kombineret med en finansiering svarende til ejerboliger ville være en stor fordel – især for de kommuner, der ønsker at fremme bo- og byggefællesskaber.

3. Kommunerne skal også have meget bedre mulighed for at fremme fællesskabsorienterede boligformer og særlige bymæssige kvaliteter. Det kræver ændring af de nuværende udbudsregler for salg af kommunale arealer. Det skal gøres muligt og lovligt at udbyde kommunale grunde til fast pris (også under markedspris), og det skal gøres muligt at invitere bydende til at konkurrere på ønskede kvaliteter i byggeriet (bæredygtighed, sociale indsatser, byliv med videre).

De større almene boligområder skal genaktiveres som aktivt redskab i boligpolitikken. 

Mette Lis Andersen, Jes Møller, Søren Christensen og Anker Brink Lund

Dette er tilladt og anvendes med godt resultat i andre EU-lande. I en række tyske byer har det været praksis i årtier med det formål at sikre rimelige boligpriser og større beboerindflydelse på bolig- og byudvikling. Konkret kan der sættes en bundgrænse for udbudspriserne, der sikrer, at kommunerne som minimum får dækket deres udgifter til grundkøb og byggemodning.

4. Det skal også være en mulighed for kommunerne at understøtte og facilitere etableringen af byggeforeninger og forskellige former for bofællesskaber. Kommunalfuldmagten definerer ikke entydigt denne opgave som et lovligt kommunalt formål og skal revideres således, at definitionerne af lovlige kommunale formål giver friere hænder til at understøtte byggeforeninger og bofællesskaber som et element i den kommunale boligpolitik.

Beskatning og huslejeloft

5. Kommunerne skal sikres meget bedre mulighed for at investere i byudvikling med ny infrastruktur, nye naturområder, flytning af kommunale funktioner eller lignende, som lige nu bremses af anlægsloftet, fordi andre skal-opgaver er mere presserende (typisk nye børneinstitutioner eller plejehjem).

Der skal indføres en mulighed for dispensation fra anlægsloftet, hvis en kommune kan dokumentere positive effekter i relation til mindre ulighed eller mere blandet by. Og der er generelt brug for at udgifter til forbedringer af byer og bykvarterer opfattes som perspektivrige investeringer fremfor blot øgede udgiftsposter.

6. Der er brug for en form for beskatning af værdistigninger ved salg af fast ejendom, som man gør i flere andre lande, blandt andet i Sverige, hvis der for alvor skal gøres noget for at reducere de stærkt stigende uligheder mellem boligpriserne i forskellige dele af landet. Netop dette tema diskuteres for tiden mellem de politiske partier.

7. Derudover er der brug for, at de markante forskelle mellem huslejeniveauerne i nyt og gammelt byggeri bliver udjævnet. Det kan sikres ved at genindføre et loft over huslejer i privat udlejningsbyggeri, som blev afskaffet i 1990'erne.

8. De større almene boligområder skal genaktiveres som aktivt redskab i boligpolitikken. Fortætning med nye byggemuligheder kan styrke den sociale balance i områderne og skabe betalbare nye boliger i form af andelsboliger, ejerboliger og/eller byggefællesskaber, hvor beboerne deltager direkte i værdiskabelsen af både egen bolig og hele boligområdet.

De almene boligselskaber har mulighed for at fremme denne nye måde at udvikle boligområderne gennem prisfastsættelsen ved grundsalg, da selskaberne fuldt lovligt kan handle under markedspris.

Forestillingen om, at alle ønsker at bo netop indenfor Københavns kommunes kommunegrænse må og skal udfordres.

Mette Lis Andersen, Jes Møller, Søren Christensen og Anker Brink Lund

En boligstrategi for hovedstadsområdet

9. Vi skal genbesøge byudviklingsplanerne for større nye byområder – ikke mindst i København. Behovet for nybyggeri og flere nye boliger genovervejes. Dels for at afdække alternative udviklingsmuligheder, der baserer sig på transformation fremfor CO2-belastende nybyggeri.

Dels for at sikre blandede bykvarterer med mindre tæthed og variation i ejer- og boligformer – for eksempel 25 procent andelsboliger, 25 procent byggefællesskaber, 25 procent almene boliger og 25 procent ejerboliger.

10. Endelig er der brug for, at der bliver udarbejdet en regional udbygnings- og boligstrategi for hovedstadsområdet – og også gerne for andre dele af landet. Forestillingen om, at alle ønsker at bo netop inden for Københavns Kommunes kommunegrænse må og skal udfordres.

Der er rigeligt af allerede udlagte, bebyggede og/eller byggemodnede arealer i omkringliggende kommuner, der kan tilbyde både bykvalitet og boligpriser, der er attraktive - og med let adgang til kollektiv trafik og til København.

Der findes også eksempler på nye boligområder og bydele, der ligger tæt på stationer med 20-30 minutters togtransport til København, og som kan tilbyde rimelige boligpriser og attraktive omgivelser.

Nærheden ved Hedehusene Station og Køge Kyst ved Køge Station er fine eksempler, der har tiltrukket mange nye beboere, og der findes store potentialer til yderligere bolig- og byudvikling i hovedstadsområdet.