Bliv abonnent
Annonce
Debat

Signe Wenneberg: Vi bulldozer vores bygninger og kalder det fremskridt. Men det koster klimaet dyrt

Lige nu bygger vi derudaf, som om der slet ikke er nogle generationer efter os, skriver Signe Wenneberg
Lige nu bygger vi derudaf, som om der slet ikke er nogle generationer efter os, skriver Signe WennebergFoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
23. marts 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alt for længe har vi behandlet eksisterende bygninger uden omsorg og omtalt dem som “noget gammelt lort”, der bare kan ryddes af vejen.

Men i en klimakrise er det præcis omvendt: De eksisterende bygninger er vores vigtigste ressource. Vi skal renovere og transformere og forhindre de mange unødvendige nedrivninger.

Hvis vi fortsætter med at bulldoze det, vi allerede har - og pakker det ind i positive greenwashing-ord som ”byudvikling” og ”bygge os ud af boligkrisen” - så pulveriserer vi ikke bare kulturarven, men også vores klimaansvar.

Her i et af de lande i verden, der har den tidligste ”overshoot day”. 20 marts i år.

Når vi taler klima i hovedstadsområdet, taler vi ofte om trafik, energi og affald. Vi taler meget lidt om, at den største klimasynder er nybyggeri og anlægsarbejder.  

Hvis vi skal tage klimaet alvorligt, så er vi nødt til at sige det upopulære: Vi skal bygge markant mindre i beton.

Eksperter peger på op mod 80 procent mindre nybyggeri, hvis vi vil undgå at accelerere klimakrisen.

Det ændrer grundlæggende ved, hvordan vi tænker byudvikling.

Vi får ikke færre behov. Vi skal stadig have boliger, skoler og arbejdspladser. Så hvis vi bygger mindre nyt, bliver vi nødt til at bruge det, vi allerede har, langt klogere. Her går det galt i dag.

Læs også

Nybyg er det mest skadelige

I min kreds, Københavns Storkreds – det er de 13 kommuner rundt om København - ser jeg kvarterer med blandede bebyggelser.

Her er villaer, rækkehuse og etageejendomme. De områder forandrer sig så hastigt, at man næsten ikke kan genkende dem.

Det, der før var kulturarv, variation og historie, bliver erstattet af kæmpe kønsløse kasser i stål og glas. Meget klimaskadeligt byggeri. Det sker, ikke nødvendigvis fordi nogen vil det onde, men fordi vi har indrettet vores system, så nedrivning og nybyggeri er det nemmeste valg.

Og nogen bliver bildt ind at det også er et bæredygtigt valg, at bygge nyt.

I det store klimaregnskab er nedrivning og nybyg det der belaster mest af alt.

Hvis vi skal tage klimaet alvorligt, så er vi nødt til at sige det upopulære: Vi skal bygge markant mindre i beton

Signe Wenneberg
Kandidat for Alternativet

Når vi river en bygning ned, frigiver vi ikke bare den CO₂, der ligger i materialerne – vi sletter også de ressourcer, der allerede er brugt på at opføre den, og erstatter dem med et nyt, tungt klimaaftryk.

Vi downcycler i stedet for at upcycle.

Men hvad så med at bruge materialerne igen? Danmark er en giga-klimasynder her.

I dag genanvender vi under en procent af byggematerialerne i nye bygninger. Resten bliver knust til pulver og gravet ned under motorveje.

FN's definition på bæredygtighed handler om at tage ansvar for næste generation i alt, hvad vi gør. I dag stjæler og smadrer vi ressourcer, som vi har til låns. 

Lige nu bygger vi derudaf, som om der slet ikke er nogle generationer efter os, som får brug for nye og jomfruelige materialer.

Læs også

Bevar eller forklar!

Derfor er det også et politisk ansvar at ændre rammerne. Det ligger mig meget på sinde.

I dag mangler vi helt grundlæggende krav til, hvornår det er legitimt at rive noget ned. Det bør ikke være et standardvalg, men en undtagelse.

Derfor foreslår Alternativet at indføre et “bevar eller forklar”-princip, hvor nedrivning kun kan tillades, hvis der foreligger en tungtvejende dokumentation for, at renovering ikke er mulig. For den mest klimavenlige bygning er den, der allerede står.

De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi ikke bygger.

Samtidig er vi nødt til at sætte en reel grænse for byggeriets klimaaftryk. Alternativet foreslår et bindende CO₂-loft på 5,8 kilo pr. kvadratmeter – som harmonerer med Parisaftalen - og en markant reduktion i nybyggeriet, så branchen bringes inden for planetens grænser.

Det er byggeriets branchesammenslutning ”Reduction Roadmap” i øvrigt enig i. Man vil gerne tage ansvar i branchen.

Det, der er på spil, er ikke kun arkitektur eller æstetik. Det er vores næste generations ressourcer. Det er evnen til at passe på det, vi allerede har midt i en buldrende klimakrise

Signe Wenneberg
Kandidat for Alternativet

Det handler ikke kun om at begrænse. Det handler også om at åbne for nye – eller rettere sagt gamle – måder at omgås materialer med omhu. Der er fire millioner bygninger i Danmark.

Vi vil opleve forladte fabrikker, stalde, industribygninger, elværker, hospitaler, kaserner og skoler i fremtiden. Dem skal vi bruge klogt!

Hvis vi mener det alvorligt, så skal det være langt lettere at tilpasse de bygninger, vi har, til de liv, vi lever.

Derfor foreslår Alternativet blandt andet at ændre planloven, så det bliver enklere at opdele boliger og at gøre arkitektgennemgange gratis, så flere kan blive boende og bruge deres kvadratmeter bedre.

Gerne efter principperne om ”del hus” – så de mange parcelhuse i villakvartererne kan deles mellem singler og pensionister.

Det er både klimamæssigt og socialt ansvarligt.

Det, der er på spil, er ikke kun arkitektur eller æstetik. Det er vores næste generations ressourcer. Det er evnen til at passe på det, vi allerede har midt i en buldrende klimakrise. Og det kræver politisk handling. Det er derfor jeg har kastet mig ind i politik.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026