Borgmester: Klimahandlingsplanen glimrer ved sit fravær i valgkampen. Lad os få nogle svar nu

I landets kommuner står vi i frontlinjen, når klimaet ændrer sig. Særligt lavtliggende kystkommuner som Dragør oplever allerede konsekvenserne af stigende vandstande, hyppigere stormfloder og kraftigere nedbør.

For os er klimatilpasning ikke en fjern fremtidsudfordring – det er en akut virkelighed, som vi skal håndtere her og nu. 

Som borgmester har jeg flere gange peget på, at især finansieringsmodeller og lovgivningsmæssige barrierer gør arbejdet med kystsikring vanskeligere, end det burde være.

Et skridt i den rigtige retning

Kommunerne står ofte alene med omfattende undersøgelser, komplekse regler og store økonomiske risici, mens klimaudfordringerne rykker tættere på borgernes hverdag.

Derfor er det afgørende, at den kommende regering tager ansvar og sikrer, at den nationale klimatilpasningsindsats bliver mere end gode intentioner.

Regeringens forslag til Klimatilpasningsplan II er et skridt i den rigtige retning. Planen afsætter knap 15 milliarder kroner til en national indsats for kystbeskyttelse i perioden 2029–2040.

Det er en vigtig anerkendelse af, at klimatilpasning er en opgave, der overstiger kommunernes økonomiske råderum.

Der er fortsat tre centrale områder, hvor den kommende regering må levere klare svar og handling.

Kenneth Gøtterup
Borgmester i Dragør Kommune (K)

At staten vil medfinansiere op til 85 procent af anlægsudgifterne til prioriterede projekter kan blive afgørende for at få projekter realiseret, som ellers risikerer at gå i stå.

For kommuner som Dragør, der allerede arbejder med planlægning af kystsikring langs store kyststrækninger, giver planen håb om, at nødvendige projekter kan gennemføres uden at lægge et urimeligt pres på kommunernes økonomi. Men planen løser ikke alle udfordringer.

Tre centrale områder

Der er fortsat tre centrale områder, hvor den kommende regering må levere klare svar og handling. 

For det første er tidsperspektivet er for langt. De statslige midler i planen er først afsat fra 2029. For mange kommuner – herunder Dragør – er det ganske enkelt for sent i forhold til de lokale planlægningsprocesser og projekter, der allerede er i gang.

Der må derfor etableres løsninger, som sikrer, at projekter tæt på realisering ikke bliver forsinket, fordi kommunerne må vente på statslig finansiering og nye løsninger for finansiering.

For det andet er der barrierer og kompleks lovgivning. Det er stadig uklart, hvordan staten konkret vil hjælpe kommunerne med at håndtere de mange praktiske barrierer. Naturbeskyttelse, Natura 2000-områder, miljølovgivning og hensynet til værdifulde kultur- og naturlandskaber gør ofte projekter langt mere komplekse.

Klimaforandringerne venter ikke på langsigtede planer.

Kenneth Gøtterup
Borgmester i Dragør Kommune (K)

Der er behov for klare rammer og statslig støtte til at finde helhedsorienterede løsninger – eksempelvis naturbaserede kystsikringsprojekter, som både beskytter mod havet og skaber rekreative værdier. 

Samtidig mangler der stadig svar på, hvordan udgifterne skal fordeles mellem stat og grundejere, og hvilke tilbagebetalingsmodeller der vil gælde.

For det tredje er der akutte behov, som kræver handling nu. Klimaforandringerne venter ikke på langsigtede planer. Hvert skybrud, hver stormflod og hver centimeter, havet stiger, påvirker allerede borgere og virksomheder.

Derfor er der brug for, at staten ikke kun etablerer langsigtede rammer, men også skaber muligheder for støtte i overgangsperioden. Uden den støtte risikerer lokale projekter at miste momentum i årene frem mod planens økonomiske start.

Førsteprioritet for den nye regering

Klimatilpasning er ikke en opgave, kommunerne kan eller skal løfte alene. Det er et nationalt ansvar, som skal løses i et samarbejde mellem kommuner og stat.  

Klimatilpasningsplan II er et vigtigt skridt, men hvis Danmark skal være rustet til fremtidens klima, kræver det politisk handlekraft fra den kommende regering.

Der er brug for klarere finansieringsmodeller, tidligere adgang til midler og konkrete løsninger på de barrierer, som kommunerne møder i praksis. Når visioner bliver omsat til handling, kan vi beskytte både borgere, virksomheder og vores fælles værdier mod klimaforandringernes konsekvenser. 

Derfor er budskabet til den kommende regering klart: Klimatilpasningen må ikke vente. Det er noget af det første, en ny regering skal have vedtaget, så vi kan komme i gang med at sikre vores bysamfund.