Forskere: Fremtidens krisepolitik skal tage højde for geografi

Fire typer af virksomheder

Alle virksomheder i undersøgelsen overlevede pandemiens økonomiske chok og kan derfor betragtes som modstandsdygtige.

Men deres succes varierede betydeligt, målt på ændringen i antallet af beskæftigede.

Vi kategoriserede virksomhederne i fire typer baseret på ansættelses- og afskedigelsesadfærd fra 2019 til 2021:

• Growers (24 procent): Vækstvirksomheder, som ansatte nye medarbejdere uden at afskedige eksisterende.
• Downsizers (12,3 procent): Afskedigede medarbejdere uden at ansætte nye, det vil sige de virksomheder som nedskar.
• Churners (10,9 procent): Virksomheder, som udskiftede. Det vil sige både ansatte og afskedigede typisk for at skifte kompetencer.
• Stables (44,6 procent): De stabile virksomheder, som hverken ansatte eller afskedigede, klarede sig gennem krisen uden ændringer.

Growers skabte netto 30.447 fuldtidsstillinger, mens downsizers reducerede med 16.333 fuldtidsstillinger. Strategierne for growers var generelt det modsatte af dem, som downsizers anvendte.

Målt på ændringen i antallet af beskæftigede påvirker de fire typer af virksomheder de samlede beskæftigelsestendenser (se figur 1). Når vi ikke regner growers med i den samlede danske vækst, falder beskæftigelsesvæksten på to procent.

Omvendt tager vi ikke downsizers med i den samlede danske vækst, stiger vækstraten med 2,55 procent. For de resterende to grupper er der en vækstrate på henholdsvis 1,51 procent og 1,31 procent.

Opskriften på vækst

De virksomheder, som var growers, implementerede proaktive strategier med fokus på tilpasning og modernisering:

• Hjemmearbejde: 87 procent af virksomheder med mulighed for fjernarbejde leverede IT- og kontorudstyr, og 75 procent tilbød fleksibel arbejdstid. Hjemmearbejde var stærkt forbundet med vækst og fastholdelse af medarbejdere.
• Investering og teknologi: Øgede investeringer i maskiner, teknologi og kontorfaciliteter var tæt forbundet med beskæftigelsesvækst. 57 procent af virksomhederne rapporterede øget teknologianvendelse.
• Organisatorisk fleksibilitet: Ændringer i produktion og decentral beslutningstagning var også vigtige faktorer for vækst.

Omvendt var strategier, som havde fokus på stabilisering og reduktion, forbundet med fald i beskæftigelsen:

• Statsstøtte: Virksomheder, der søgte statsstøtte, havde lavere sandsynlighed for at være growers.
• Centralisering og outsourcing: Virksomheder, der prøvede at spare og skære ned på omkostninger. Disse strategier var forbundet med en højere sandsynlighed for at være downsizers eller churners og med en lavere samlet beskæftigelsesvækst.

Regional kontekst er afgørende

Et af undersøgelsens vigtigste bidrag er geografiens betydning.

Vækstvirksomheder var primært placeret i byområder, hvor strategier som hjemmearbejde og investering var mere udbredte og effektive. Teknologi og decentralisering havde større effekt i byer som Aarhus, Aalborg og Odense.

Virksomheder i landdistrikterne overlevede primært takket være statsstøtte. Der blev udbetalt 55 milliarder kroner gennem corona-hjælpepakken på landsplan, men støtten havde særligt positiv effekt for virksomheder i land- og yderområder, hvor markedsbaserede strategier var mindre tilgængelige.

Vi undersøger også, hvilken betydning de enkelte strategier har for ændringen i antallet af beskæftigede afhængigt af eller særskilt for kommunens urbaniseringsgrad. Her viser vores undersøgelse, at øgede kapitalinvesteringer og støtte til hjemmearbejde generelt gavner mere urbane kommuner.

Derudover havde teknologiadoption en positiv betydning primært i storbykommuner som Aarhus, Aalborg og Odense. Mens sammenhængen var svagere i hovedstadsområdet muligvis på grund af en højere eksisterende teknologisk parathed.

Men succesen var ikke jævnt fordelt: byer udnyttede deres digitale og økonomiske strukturer, mens landdistrikter var afhængige af statsstøtte.

Nino Javakhishvili-Larsen og Bence Bøje-Kovács
Forskere, Aalborg Universitet

Ændringer i virksomhedsledelse som decentralisering kom også storbyvirksomheder til gavn.

Endelig viser ændringer i virksomhedens omstilling – såsom insourcing, outsourcing eller flytning af produktion – ingen tydelig sammenhæng med urbaniseringstyper.

Undersøgelsen viser, at dynamiske og investeringsbaserede strategier var nøglen til succes under pandemien især i byområder. Hjemmearbejde, kapitalinvesteringer og teknologi var afgørende for beskæftigelsesvækst.

Men succesen var ikke jævnt fordelt: byer udnyttede deres digitale og økonomiske strukturer, mens landdistrikter var afhængige af statsstøtte.

For fremtidige kriser bør politikere tage højde for dette samspil mellem virksomhedsledelse, beskæftigelse og regional kontekst.