Holstein: Fronterne har flyttet sig i ghettodebatten

GHETTOAFTALER: Med partier fra SF til DF bag flere af de samme aftaler er der nået et nyt niveau af enighed i ghettodebatten, siger Altingets politiske kommentator. Men øvelsen er ikke uden risiko for SF.

Tirsdag i sidste uge landede regeringen en aftale om finansieringen af ghettoplanen. Onsdag morgen var der aftale om afvikling af ghettoerne inden 2030, onsdag eftermiddag aftale om sprogprøver i 0. klasse for børn i ghettoområder, og fredag aftale om at forhindre kontanthjælpsmodtagere i at flytte ind i de mest belastede områder.

Ved tre af de fire pressemøder foran de respektive ministeriers døre var der både SF'ere, DF'ere, socialdemokrater og ministre.

Men hvordan fik regeringen så mange partier fra SF til DF med i de samme aftaler om et så omdiskuteret område som udsatte boligområder?

"Fordi et kæmpe flertal i Folketinget fra DF, VLAK-regeringen til S og SF i dag deler grundanalysen af ghettoer og parallelsamfund som et meget alvorligt problem," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Tidligere havde nogle en lidt naiv forestilling om, at ghettoer bare mindede om Solvang i USA, hvor danskerne have slået sig ned. Der var ikke tilstrækkelig fokus på den deciderede modkultur, der udviklede sig i nogle af ghettoområderne," siger han.

Ikke uden risiko for Pia Olsen Dyhr
Erik Holstein vurderer, at store dele af venstrefløjen tidligere reducerede ghettoer til et socialt problem.

"Men i dag er der bred enighed om, at ghettoerne udgør et stort og komplekst problem med både sociale, kulturelle, arkitektoniske og retspolitiske faktorer. Fronterne i ghettodebatten har virkelig flyttet sig," siger han.

Hvad er der på spil for et parti som SF med Pia Olsen Dyhr i spidsen i forhold til ghettoaftalerne?

"For SF er det ikke uden risiko at gå med. Finansieringsdelen er helt fin for SF, og partiet har valgt at stå uden for delforliget om sprogprøver i 0. klasse. Men især beslutningen om at hindre kontanthjælpsmodtagere i at flytte ind i de 16 hårdeste ghettoer er svær for SF," siger Erik Holstein.

Partiet bliver angrebet hårdt af Enhedslisten for at gå med i den aftale.

"Og det virker, som om de andre forligspartier er godt tilfredse med at lade SF tage det slagsmål," vurderer Holstein.

Løkkes vigtigste projekt inden valget
Ghettoplanen er ifølge den politiske kommentator regeringens vigtigste projekt inden valget, og temaet blev allerede lanceret i Løkkes nytårstale. Derfor er det afgørende for regeringen at lande alle delaftaler inden sommerferien.

"Andre af VLAK-regeringens store projekter som forhøjelse af pensionsalderen og topskattelettelser er begravet under et dybt lag muld, så det var afgørende for regeringen, at ghettoplanen nu blev en realitet. Hvis det hele var blevet udskudt til efter sommer, var man endnu engang begyndt at snakke om handlingslammelse og en regering, der ikke kunne få sin politik igennem," siger Erik Holstein.

Han vurderer, at regeringen er kommet ud af de første ghettoaftaler med både nederlag og sejre.

Der var et "krystalklart nederlag" i aftalen om, hvor pengene til ghettoplanen skulle hentes. VLAK-regeringen ville fjerne det store statstilskud til opførelse af almene boliger og fremover lade Landsbyggefonden betale – det ville groft sagt betyde, at lejerne ville få regningen.

"Var det gået igennem, havde det fået meget alvorlige konsekvenser for hele den almene sektor. Men en alliance af S-DF og SF fejede forslaget af bordet, og spørgsmålet om, hvor mange penge der bliver til renoveringer i resten af den almene sektor, er udskudt til efter valget," forklarer Erik Holstein.

Regeringen pænt i mål
De andre delaftaler er regeringen derimod kommet "pænt i mål med", lyder vurderingen:

"De bastante planer for helt at afvikle ghettoerne inden 2030, er lige efter boligministerens hoved. Man kom også igennem med sprogprøver i 0. klasse og stop for indflytning af nye kontanthjælpsmodtagere i de hårdest belastede ghettoområder," siger Holstein.

Hvis man skal se på, hvordan ghettoeaftalerne er blevet modtaget af aktører ude i "virkeligheden", er det især Danmarks Almene Boliger (BL) og borgmestrene rundt omkring, der er interessante.

Begge steder er der stor tilfredshed med, at finansieringen endte som den gjorde.

"Til gengæld er der kritik af, at der så firkantet lægges op til at få nedbragt andelen af almene familieboliger til 40 procent i de hårdeste ghettoområder. Her ønsker både BL og borgmestrene en mere fleksibel tilgang, hvor man område for område vurderer, hvad der er det mest effektive," siger Holstein.

Tilbage står nogle delaftaler på det værdipolitiske område. Men de skal nok blive landet inden sommer, lyder vurderingen.

"Det var slagsmålet om finansieringen, der var den helt store blokering, der forsinkede forligene på de andre områder i flere uger," slutter Erik Holstein.

Forrige artikel Ny aftale sætter loft over udlejning: Nu må du udleje 70 dage om året Ny aftale sætter loft over udlejning: Nu må du udleje 70 dage om året Næste artikel  Bred aftale skal få Airbnb-hajerne under kontrol Bred aftale skal få Airbnb-hajerne under kontrol