Debat

Jens-Kristian Lütken: Almene boliger på Christiania skal udlejes efter et venteliste-system

Christiania skal udvikles og blive en integreret del af København. Det skal ske med blandede boligformer som plejehjem, almene boliger samt ejer- og andelsboliger. Vi kan med fordel benytte private aktører eller almene boligselskaber og udleje boliger efter et venteliste-system, som i resten af byen, skriver Jens-Kristian Lütken (V).

Med de kommende almene boliger skal det være placeringen på en venteliste, der afgør, om man bliver tilbudt en bolig på Christiania. Nå det er sagt, skal byudviklingen ske med respekt for fristadens ånd, skriver Jens-Kristian Lütken (V).
Med de kommende almene boliger skal det være placeringen på en venteliste, der afgør, om man bliver tilbudt en bolig på Christiania. Nå det er sagt, skal byudviklingen ske med respekt for fristadens ånd, skriver Jens-Kristian Lütken (V).Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Jens-Kristian Lütken
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tiden er inde til, at også Christiania skal udvikles og ikke mindst blive en integreret del af København.

Aftalen om at bygge almene boliger er et vigtigt første skridt i udviklingen af området. Ligesom tiden er inde til, at de samme love og regler naturligvis skal gælde både uden for og inden for voldene.

Beboerne på Christiania har oprettet sit eget boligselskab. Det er helt fint. Men det må ikke betyde, at det er et Ø-råd, der sidder og bestemmer, hvem der må bo i de almene boliger.

For de kommende almene boliger på Christiania skal udlejes efter et venteliste-system – ligesom i resten af byen. Det skal være placeringen på ventelisten, der afgør, hvornår man bliver tilbudt en bolig.

Nå det så er sagt, skal man selvfølgelig kunne mærke, at man er på Christiania. Det må også gerne smitte af på den måde, de almene boliger bliver drevet på.

Der er også brug for ejer- og andelsboliger

Vi har brug for en alsidig udvikling af området, og den skal vi opnå med blandede boligformer.

Temadebat

Kan Christiania bygge sig ud af problemerne?

I en ny aftale med staten har Fonden Fristaden Christiania sagt ja til at købe Christianshavns Vold - mod at der bliver bygget 15.000 kvadratmeter almene boliger.

Spørgsmålet er, om det er det rette tiltag? Og kan man komme kriminalitet og sociale problemer til livs gennem byfornyelse?

Der spørger Altinget By og Bolig en række debattører om i de kommende uger.

Kontakt Altingets debatredaktion, hvis du vil deltage i debatten.

Venstre mener, at der i stedet for blot almene boliger også skal etableres nye ejer- og andelsboliger. Almene boliger kan ikke løse alle boligproblemer i København. Heller ikke på Christiania.

Det er oplagt, at nogle af de kommende almene boliger på Christiania bruges til seniorbofællesskaber. Dem er der stor efterspørgsel efter, og derfor kunne Christiania være et godt sted at komme ud over rampen.

Ligeledes kunne der også etableres et plejehjem på Christiania inden for rammerne af almene boliger.

Her ligger det lige for, at det i så fald skal være et friplejehjem.

Det vil passe godt ind i stedets ånd.

Stigende boligpriser er et problem 

Københavns Kommune er i gang med at undersøge, hvordan en alternativ boligmodel kan implementeres i København efter et forslag, der er stillet af Venstre i Københavns Borgerrepræsentation.

Stigende boligpriser i København gør det både meget vanskeligt for førstegangskøbere og andre at komme ind på boligmarkedet.

Jens-Kristian Lütken (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester

Den model kan med fordel benyttes af private aktører eller almene boligselskaber på Christiania, hvis det bliver muligt.

Det er en boligmodel, der er inspireret af et lignende tiltag i Oslo.

Oslo Kommune har i samarbejde med ejendomsselskaber oprettet et boligselskab, der tilbyder en alternativ vej ind på boligmarkedet for særligt førstegangskøbere.

Boligselskabet opkøber nybyggede boliger, der sælges videre til købere, der køber en del af boligen - eksempelvis halvdelen - og lejer resten.

Over tid har køberne mulighed for lidt efter lidt at købe hele boligen.

Læs også

Stigende boligpriser i København gør det både meget vanskeligt for førstegangskøbere og andre at komme ind på boligmarkedet.

Det udfordrer, at vi har en blandet by.

Mange unge familier drømmer om eget hus i København, men må i stedet flytte ud af byen, når de får deres første eller andet barn. Det giver desværre en skæv demografi i København.

Christiania har en skøn beliggenhed, og der er potentiale for, at det bliver et meget attraktivt byområde, men udviklingen skal foregå i respekt for områdets helt særlige nyere historie.

Det skæve og uortodokse må ikke forsvinde til fordel for et manisk ønske om normalisering, konformitet og almene boliger.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens-Kristian Lütken

Beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, landsformand, Europabevægelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2015)

0:000:00