Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Jeppe Maagaard Holm

En hvid løgn på Grøn Koncert i Valbyparken førte i 2001 Kaare Dybvad ind i dansk ungdomspolitik. Samme år blev Anders Fogh Rasmussen (V) statsminister og nedlagde Boligministeriet, der dengang havde eksisteret i 54 år.

I dag er Kaare Dybvad 35 år og nyudnævnt boligminister i Mette Frederiksens socialdemokratiske regering. Han er dermed blevet den første minister i 18 år, der alene har ansvar for boligområdet.

Altinget har mødt den nye boligminister til en snak om hans politiske ambitioner på et område, som ifølge ham er blevet fejlbehandlet i to årtier, hvor landet – med en enkelt undtagelse – har været borgerligt ledet.

Nu skal boligpolitikken grundfæstes som værdipolitik, der skal sikre social mobilitet, lyder ambitionen. Kapitalfondenes indtog skal bremses – gerne inden for seks måneder – og så skal der bygges langt flere almene boliger.

Det er svært at have et velfærdssamfund af den støbning, som vi gerne vil have, hvis du har et fuldstændig åbent boligmarked.

Kaare Dybvad (S)
Boligminister

"Man definerede meget klart retningen i 2001, da Anders Fogh Rasmussen (V) kom til som statsminister. Alt, hvad der handlede om at administrere boliger, blev flyttet over i Erhvervsministeriet. Forståelsen blev, at boligen er en markedsvare, der skal reguleres," siger Kaare Dybvad og fortsætter:

"Den liberale opfattelse af boligen har gjort, at vores byer bliver mere og mere opdelte. Derfor er det vores ambition som regering at sige, at boligpolitikken er grundlæggende værdipolitik, som handler om at sikre den sociale mobilitet. Boligområdet er ikke bare noget, der skal reguleres på samme måde, som man regulerer vaskepulver eller aktiehandler."

Blandede byer
Den sociale mobilitet skabes i høj grad ved, at danskerne kommer hinanden ved på tværs af socioøkonomiske og etniske skel i lokalsamfundene, mener Kaare Dybvad. Han har derfor en ambition om at bygge langt flere almene boliger. Det er faktisk "pinedød nødvendigt," siger han.

"Sidste år blev der kun bygget 172 almene boliger i hele hovedstadsområdet. Fra Lyngby-Taarbæk til Amager. Fra Østerbro til Høje Taastrup. Det er et problem. Det kan enhver jo sige sig selv," siger han og fortsætter:

"Det er et problem, hvis der er et kvarter på Amager eller Østerbro, hvor pedellen, håndværksmesteren eller skolelæreren ikke har råd til at bo. Hvor man aldrig møder hinanden på tværs af skel, fordi man ikke har blandet det godt nok."

Lige meget hvor meget I gør politisk, findes der vel nogle menneskelige strukturer, der gør, at folk finder sammen med ligesindede. Hvorfor er det din opgave som politiker at præge, hvor folk vil bo?

"Hvis vi fra i dag lod være med at lave en eneste lov eller en eneste regulering, ville vi se, at der om et år ville blive et mere opdelt samfund. Det er en helt naturlig drift i mennesket at orientere sig mod andre, der ligner en selv," siger Dybvad og fortsætter:

"Men hele velfærdsstaten som projekt er omvendt også noget, der har til hensigt at bryde det mønster. Velfærdsstaten er ikke darwinistisk på samme måde, som det er darwinisme, at man – gennem sit urinstinkt – søger hen til nogle, der minder om en selv. Velfærdsstaten er et brud med hele den forståelse."

"Jeg ønsker mig et Danmark, hvor man møder hinanden på tværs af skel. Det kræver, at man af og til må stille større krav og bruge reguleringer."


Det er en klar ambition for regeringen at gøre boligpolitik til værdipolitik. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Blev slebet til i brydningstid
At Kaare Dybvad er idealist, er ikke en statshemmelighed. Han har skrevet en bog om nødvendigheden af at stoppe centraliseringen. Han har skrevet om den kreative klasses ideologi, som han mener undergraver Danmark, og kort efter at han blev udnævnt til boligminister, erklærede han, at han ikke længere ville bruge ordet “ghetto”.

Når jeg spørger, hvornår hans politiske idealisme tog form, tager han os tilbage til sin spæde start i ungdomspolitik.

I 2001 meldte han sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), efter at han på Grøn Koncert i Valbyparken havde bildt en ung mandlig DSU’er ind, at han allerede var medlem af partiet.

"Jeg fik simpelthen så dårlig samvittighed på vej hjem, at jeg meldte mig ind," husker han.

Samme år jublede han til et af sine første politiske arrangementer. Det var en statsministerduel i Valby Hallen op til folketingsvalget i 2001, hvor Poul Nyrup Rasmusssen (S) rev den ene side efter den anden ud af Anders Fogh Rasmussens bog "Fra socialstat til minimalstat".

"Dengang var det vildt fedt, da vi sad der i salen. Men da vi så det i fjernsynet bagefter, virkede det alligevel forkert," husker Kaare Dybvad.

Socialdemokratiet fik efterfølgende sit dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973. Fogh blev statsminister, og Socialdemokratiet var efter 77 år ikke længere det største parti i Folketinget. Kaare Dybvad var kun lige trådt ind i ungdomspolitik, og hans politiske kompas blev derfor indstillet i en periode i Socialdemokratiets historie, der var præget af identitetskrise og retningsforvirring.

"Det var en brydningstid, jeg kom ind i. Vi havde mistet meget indflydelse over samfundet, og vi var et parti, der var i tvivl om, hvor vi ville hen. Det brugte vi hele den første halvdel af 00’erne på at diskutere," husker Kaare Dybvad.

Hvor stod du i hele den diskussion?

"Jeg havde svært ved at forstå Tony Blair-linjen, som var en af de dominerende retninger dengang i 00’erne. Philip Gould, som var en af de store strateger bag New Labour-filosofien, havde et udtryk, som var, at man behøvede ikke bekymre sig om arbejderklassen. De havde alligevel ikke andre steder at gå hen. Den filosofi abonnerede mange i Danmark også på. Det, syntes jeg dengang, var forkert," siger han.

"De havde selvfølgelig heller ikke ret. Selvfølgelig havde de steder at gå hen. Det var bare ikke til venstre," tilføjer han og henviser til, at partier som Dansk Folkeparti og det britiske UKIP-parti opstod og stjal stemmer fra de socialdemokratiske partier.

"Man lavede en helt grundlæggende fejl ved at indstille sig ideologisk et sted, hvor man ikke bekymrede sig lige så meget om almindelige lønmodtagere i almindelige job rundt om i Danmark," siger han.

Det Socialdemokrati, der overtog Statsministeriet i juni, har atter genfundet det rette etos, mener han. Værdipolitikken er mere klassisk socialdemokratisk. Den kulturradikale værdi- og indvandrerpolitik er skubbet ud, og fordelingspolitikken er blevet rødere.

"Det er en opfattelse af samfundet, som jeg mener er utrolig vigtig, at det store parti til venstre for midten baserer sin politik på," siger han.


Kaare Dybvad blev medlem af Dansk Socialdemokratisk Ungdom i 2001. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Høje boligpriser skal bygges ned
For at den samfundsmodel, som Kaare Dybvad ønsker, skal lykkes, er boligpolitikken “helt afsindigt afgørende,” siger han.

"Set i et historisk perspektiv har boligpolitik været en væsentlig del er de tre stykker lovgivning, som har været allermest afgørende for, at man kan have et velfærdssamfund i Danmark. Det er Zonelovgivningen (i dag Planloven, red.), som blev vedtaget i 1969, Kommunalreformen i 1970 og Kildeskatteloven i 1970," siger han.

"Det er svært at have et velfærdssamfund af den støbning, vi gerne vil have, hvis du har et fuldstændig åbent boligmarked," tilføjer han.

En ting er at bygge mere for at blande byerne og komme ulighedsskellet til livs. Et andet greb, flere peger på som en mulig løsning, er at ændre boligskatten på de dyreste ejendomme. Hvordan ser du på den mulighed?

"Skatteområdet hører til skatteministeren. Men der er en selvstændig pointe her. Det er stadig en lille del af boligmarkedet, der er ejerboliger centralt i hovedstadsområdet. Men den eneste måde, man kan sikre, at de 20 procent ikke bliver alt for dyre, er ved at sørge for, at der bliver bygget meget mere. Der er vi enige med den tidligere regering," siger Dybvad.

Men det er vel ikke den eneste måde. I kunne også forhøje skatten på de dyreste ejendomme. Hvor står I der?

"Det er den eneste måde, som jeg har lov til at bestemme over. Men det kan være, at Morten Bødskov (skatteminister, red) også kan gøre noget. Men det er ikke mit område.”

Nu har du alene fået ansvaret for boligområdet. Kan du alene for alvor komme de her samfundsskel til livs, som du taler om eksisterer?

"Selvfølgelig kan jeg ikke det. Jeg skal arbejde sammen med mange af mine kollegaer. Jeg har et relativt stort område. Grundlæggende hører alt, der handler om mursten, til her. Men som med alle andre områder er der spørgsmål, der går på tværs. Sommerhuse ligger i Erhvervsministeriet. Skatten ligger i Skatteministeriet," siger han og fortsætter:

"Men jeg er meget fortrøstningsfuld. Vi har en ren socialdemokratisk regering. Vi ved, at det overordnede mål er at sikre blandede byer, flere billige boliger, og at man har grundlæggende social sammenhæng. Det er erhvervsministeren, socialministeren og alle de andre ministre også orienteret mod."

Det er et vilkår, at tingene ligger flere steder på en gang. Nu ligger skatten på Morten Bødskovs bord. Men synes du som socialdemokratisk politiker, at skatteniveauet på de dyreste boliger ligger, hvor det skal?

"Jeg udtaler mig kun som medlem af regeringen. Det gør jeg kun på mit eget område."

Grebet skal strammes om Blackstone
En af de første og vigtigste opgaver for Kaare Dybvad bliver at se på, hvordan man kan stramme grebet om den amerikanske kapitalfond Blackstone Group og andre udenlandske investorer, der i den seneste tid har opkøbt ejendomme i Danmark, fortæller han. Det skal gerne ske inden for det første halve år, siger han og peger på, at der er nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge mulighederne for at stramme op på paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven, der tillader udlejere at hæve huslejen ved renoveringer. Det er den paragraf, udenlandske kapitalfonde har benyttet. 

"Det piner mig, hver gang Blackstone køber en ny ejendom. Kapitalfondene opkøber boliger, hvor der typisk bor folk, der har en indkomst på mellem 100.000 og 300.000 om året. Det er nogle af dem i vores samfund, som tjener mindst. Når kapitalfondene bruger aggressive metoder til at presse folk ud, så er det netop de folk, der ikke længere har mulighed for at bo i det kvarter, hvor de har deres sociale netværk, og hvor de føler, de hører til." 

"Mit udgangspunkt er, at der skal strammes op i forhold til den nuværende lovgivning. Jeg venter stadig på at få en tilbagemelding fra vores ekspertgruppe. De konkrete svar vil jeg helst ikke ind på. Men der ligger et spænd fra Enhedslisten, som vil afskaffe hele paragraffen, til Liberal Alliance, som ikke vil ændre ved den. I det spænd siger jeg bare, at der skal strammes på den, men hvordan vi vil gøre det, vil jeg gerne vente med at komme mere konkret ind på."

Da I var i opposition, var I afventende omkring paragraf 5, stk. 2. Enhedslisten kaldte det blodfattigt, at den tidligere regering ikke hurtigere gjorde noget ved det. Hvorfor har I ikke allerede handlet, hvis du synes, der skal strammes?

"Vi stillede et beslutningsforslag sammen med Dansk Folkeparti i starten af sidste år. Udgangspunktet var, at man skulle fordoble renoveringsrammen. Jeg ved ikke, om det er den bedste måde at gøre det på. Men det, vi fik ud af beslutningsforslaget, var, at vi nu er blevet enige med alle partierne i forligskredsen bag lejeloven om, at forligsbindingen, der løber frem til 2021, er ophævet på lige præcis den her paragraf."

"Det betyder, at vi kan lave om på det efter afrapporteringen fra ekspertgruppen. Det er mit klare udgangspunkt, at det skal laves om."

Kan det få virksomheder som Blackstone til at holde sig ude af Danmark, at I ændrer loven? Finder de ikke bare andre veje rundt for at komme ind på det danske boligmarked?

"Man kan ikke lave lovgivning efter et enkelt firma. Og det er heller ikke det, vi gør her. Det, jeg har fået at vide undervejs, er, at alene det, at vi har startet en diskussion om, hvordan vi skal regulere det her, gør, at der er andre tilsvarende aggressive investorer, som overvejede at gå ind på det danske marked, som nu holder sig væk."

Dokumentation

BLÅ BOG

Kaare Dybvad Bek
Født 5. august 1984 i Holbæk
Boligminister
Uddannet cand.scient. i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet
Boligordfører for Socialdemokratiet fra 2015 til 2019
Forfatter til »Udkantsmyten«, 2015 og »De lærdes tyranni«, 2017
Gift med Maiken Bek. Parret har to sønner


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00