KL kritiserer ghettoudspil: Vi risikerer nye slumkvarterer

PARALLELSAMFUND: Regeringens ghettoudspil er betydeligt underfinansieret, mener KL, der desuden advarer om, at prioriteringen af Landsbyggefondens midler vil få den øvrige almene boligsektor til at forfalde.

"Ingen ghettoer i 2030," lød parolen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han for en måned siden flankeret af otte ministre i Mjølnerparken på Nørrebro præsenterede regeringens udspil Ét Danmark uden parallelsamfund.

Men bliver udspillet til lovgivning, kan det stik imod hensigten føre til mere ghettodannelse.

Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL), der advarer imod at finansiere indsatsen med 12 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler.

Nye slumkvarterer
"Når man tager så mange penge ud af Landsbyggefonden og øremærker dem til det her formål, så er der en masse andre boligafdelinger, som ikke kan blive renoveret. Og det vil blot resultere i nye slumkvarterer," siger Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Regeringen har i sit lovforslag foruden øremærkningen af de 12 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler afsat 9 milliarder kroner til de resterende almene boligområder i Danmark over de næste syv år. Og det beløb er for lavt, mener KL.

”Der er brug for flere og ikke færre penge til renovering og forebyggende indsatser, hvis det skal sikres, at der ikke skabes nye ghettoer, og at andre dele af den almene boligsektor forfalder,” lyder det i KL's høringssvar til regeringens forslag.

Forslaget er desuden blevet kritiseret for det samme af boligforeningernes organisation (BL), oppositionen og Dansk Folkeparti, der har opfordret til en anden finansiering. KL savner ligeledes en mere realistisk finansiering.

”Der er meget i det her udspil, som bliver svært at gennemføre. Alle de nye veje, der skal bygges i forbindelse med de her store forandringer, har man heller ikke fundet økonomi til. Så vi synes, at regeringen skal komme med nogle reelle penge på bordet til det her, hvis det skal lykkes,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Kan resultere i social eksport
Et andet element i regeringens udspil indebærer omdannelse eller nedlæggelse af op til 11.000 almene familieboliger i de hårdest belastede ghettoområder inden 2030. I det omfang boligerne ikke fraflyttes ved naturlig afgang, skal beboerne genhuses af de pågældende boligforeninger, om nødvendigt i samarbejde med kommunerne. Og den opgave bliver svær for visse kommuner at løfte, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

”Særligt kommunerne i hovedstadsområdet får en stor udfordring med at få anvist boliger til socialt udsatte, for der er ikke blevet sat penge af til at bygge de boliger," siger han og advarer om, at konsekvensen kan være en uhensigtsmæssig social eksport.

"Det kan resultere i, at hovedstadskommunerne sender deres beboere til Lolland eller Fakse. Det bliver regeringen nødt til at forholde sig til,” siger udvalgsformanden.

Kommunerne skal med på råd
Desuden understreger han, at kommunerne bør komme med på råd, når der skal træffes beslutninger om, at eksempelvis en boligafdeling skal afvikles.

"Vi er meget skeptiske over for de elementer i forslaget, hvor der lægges op til en statslig overtagelse af beslutningskompetence, der i dag ligger hos kommunerne. Hvis de her ting skal løses ordentligt, skal det ske i tæt samarbejde med kommunerne, da der ellers vil være stor risiko for, at man får truffet beslutninger, som ikke hænger sammen med virkeligheden," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Regeringens forslag kommer i høring i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 11. april.

Forrige artikel Organisationer vil have mere forskning til energirenoveringer Organisationer vil have mere forskning til energirenoveringer Næste artikel Bulldozere til landsbyerne vækker politisk interesse Bulldozere til landsbyerne vækker politisk interesse