Landdistrikterne kan ikke følge med resten af Danmark: Her er forklaringerne
REDEGØRELSE: I den nye regional- og landdistriktspolitiske redegørelse fra Erhvervsministeriet fremgår det, at landdistrikterne endnu ikke er kommet sig oven på finanskrisen. Læs hovedpunkterne fra redegørelsen her.
Mads Mose Vikkelsø
Journalist og researcherSiden finanskrisen har landdistrikterne haft svært med at holde trit med de større bykommuner, hvor BNP pr. indbygger er steget 14 procent.
For de resterende kommuner, heriblandt landdistrikterne, har denne stigning været på 10 procent.
Centraliseringen har ikke gjort det nemmere for udviklingen ude i landdistrikterne, hvor flere huse står tomme, skoler må lukke, og sygehuse forsvinder.
Det er blandt hovedkonkulsionerne i regeringens årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse.
”I Danmark skal der være lige muligheder for at skabe sig en god tilværelse for ens familie, uanset hvor man bor. Desværre har mange års centralisering skubbet landdistrikterne ud på et sidespor, og den udvikling skal vi have vendt,” siger ervhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.
Unge rykker fra land til by
Selvom befolkningstallet steg med 17.000 i 2019, var det ikke noget, man mærkede meget ude i landdistrikterne. Befolkningstallet er siden 2010 faldet med cirka fem procent i landdistrikterne.
Den store andel af unge, der flytter fra landet ind til byen, betyder også, at der et underskud af fødsler i yderkommunerne.
By og Bolig
