Debat

Lejernes landsorganisation: Huslejernes himmelflugt er problemet, ikke lejeloven

Der er ikke noget nyt i, at udlejernes talerør vil fjerne dele af lejelovens beskyttelse. Det er dog nyt, at man bruger krigen i Ukraine som påskud. Udlejerne tager dog ikke fat om nældens rod, skriver Lejernes landsorganisation.

Det, vi har brug for, er flere udlejningsboliger, der er til at betale.
Vi bliver derfor nødt til at kigge på huslejen, skriver Lejernes landsorganisation. 
Det, vi har brug for, er flere udlejningsboliger, der er til at betale. Vi bliver derfor nødt til at kigge på huslejen, skriver Lejernes landsorganisation. Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Anders Svendsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udlejerorganisationen EjendomDanmark foreslår i et debatindlæg at forringe lejerbeskyttelsen i lejeloven som svar på, at der skal findes boliger til op mod 100.000 ukrainske flygtninge. 

Der er ikke så meget nyt i, at udlejernes talerør vil fjerne dele af lejelovens beskyttelse. Det er dog nyt, at man bruger krigen i Ukraine som påskud. Udlejerne tager dog ikke fat om nældens rod, nemlig boligmangel.

Jeg vil starte med at rose udlejerne. Det er helt fornuftigt at tale om, hvordan vi sikrer ordentlige vilkår for de ukrainske flygtninge, som vi kommer til at tage imod. Lejeboligmarkedet kan ikke undgå at blive påvirket af så mange nye boligsøgende.

Det er i forvejen svært at finde en lejebolig, der er til at betale. Især i de store byer, og især hvis du skal ind på boligmarkedet. Cevea kunne i år dokumentere, at arbejderklassen i forvejen ikke har råd til at bo i de store byer. 

Vi kan ikke løse 30 års fejlslagen boligpolitik med et trylleslag

Anders Svendsen
Chefjurist i Lejernes Landsorganisation

For tilflyttere koster en gennemsnitlig privat udlejningsbolig på 90 kvadratmeter 13.000 kroner om måneden i København.

Med Ruslands angreb på Ukraine kommer der nu op til 100.000 boligsøgende ind på et glohedt lejemarked. Flygtningene har formentligt ikke råd til at købe en ejer- eller andelsbolig i første omgang. Presset på lejemarkedet kan derfor ikke undgå at blive større.

Der skulle være bygget mere i de gode tider, men markedet løste ikke problemet af sig selv, også selvom udlejer fik den økonomiske gulerod, at huslejen ikke er reguleret i privat nybyggeri (fra 1992 og frem).

Intet kan løses med et trylleslag
Men vi kan ikke løse 30 års fejlslagen boligpolitik med et trylleslag, så der pludseligt er lejeboliger nok til de mange nye medborgere. Det kræver både langsigtede og kortsigtede ændringer. De langsigtede er, at der bygges mere både alment og privat.

De kortsigtede løsninger er dog dem, som udlejerne giver mest plads i debatindlægget. EjendomDanmark forslår et samarbejde. Imellem udlejerorganisationer, lejerorganisationer og politikere. For lejerorganisationernes side lærte vi først om dette tilbud fra pressen.

Konkret foreslås der tre ting fra udlejernes side. Det er for det første at give udlejerne mulighed for at tilbyde tidsbegrænsede lejekontrakter, for det andet at nedsætte huslejen og for det tredje at nedsætte istandsættelsesforpligtelse.

Læs også

Det eneste, der måske vil kræve en lovændring, er muligheden for at tidsbegrænse i højere grad. I dag skal en tidsbegrænsning ”være tilstrækkeligt begrundet i udlejers forhold”.

Spørgsmålet er, om det vil holde i byretten, at udlejer gerne vil tidsbegrænse for at leje boligen ud dyrere i fremtiden. Det vil det nok ikke. Spørgsmålet er, hvorfor udlejerne tror, at det vil hjælpe at tidsbegrænse flere lejeaftaler, når nu der er så få ledige lejeboliger i forvejen.

Brug for flere boliger
Udlejerne kan dog allerede i dag frit kræve en mindre husleje (herunder som midlertidig lejerabat) og vælge at sende en mindre fraflytningsregning, end de ellers ville have krav på. Så restriktiv er lejeloven alligevel ikke.

Udlejerne kan således nemt opnå det, de vil, uden en lovændring. Det er et spørgsmål om vilje.

Det, vi har brug for, er flere udlejningsboliger, der er til at betale. Vi bliver derfor nødt til at kigge på huslejen.

Lejernes landsorganisation (LLO) indgår meget gerne i et samarbejde, der vil gøre det muligt at få flere lejeboliger. Særligt i de større byer.

Vi bliver bare nødt til at starte med en fælles erkendelse af, at hvis vi ikke gør noget ved de nuværende huslejeregler, så kommer de ukrainske flygtninge ikke til at bo i byerne. Ligesom en almindelig LO-familie i øvrigt heller ikke har råd til i dag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Svendsen

Chefjurist, Lejernes Landsorganisation
cand.jur. (Københavns Uni. 2015)

0:000:00