Nu anbefaler vismændene igen at øge boligskatterne: Derfor kommer det ikke til at ske

VISMANDSRAPPORT: De økonomiske vismænd anbefaler igen-igen at sætte skatten på ejerboliger op. Men det vil næppe ske, vurderer ekspert.

Vismændene i Det Økonomiske Råd rådgiver den til enhver tid siddende regering om, hvordan den bør styre økonomien. Og med den nyeste vismandsrapport, som kom på gaden tirsdag, prøver de igen med en anbefaling, de har gentaget gennem mange år:

Sæt skatten på boliger op.

De penge, mange danskere tjener på deres ejerbolig, fordi den stiger i værdi, bliver beskattet meget lavt sammenlignet med alle andre typer indkomst i Danmark, skriver vismændene. Og det vil stadig gælde i årene fremover, selvom et bredt flertal har aftalt at udfase skattestoppet og skatteloftet på boliger over en årrække.

"Den kommende ejendomsværdiskat, som indføres fra 2021, vil for realistiske afkast for de fleste boliger svare til en skat af den reale gennemsnitlige indkomst ved at bo i en ejerbolig på mellem 8 og 20 procent," skriver vismændene blandt andet.

"Det nuværende skattesystem medfører således en væsentlig favorisering af boligejerne i forhold til andre skatteydere," konkluderer de.

Læg dig ikke ud med boligejerne
Men selvom der bliver talt meget om kampen mod ulighed, og selvom det ser ud til, at det fremover bliver en socialdemokrat, der skal lede landet, bliver der ikke rokket ved boligskatterne lige foreløbig.

Det vurderer direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen.

"Det er der især to grunde til. For det første lytter politikerne ikke til det her råd fra økonomerne, fordi de gerne vil genvælges. 60 procent af befolkningen bor i ejerboliger, så hvis du lægger dig ud med boligejerne, har du tabt på forhånd," siger han.

"For det andet er det meget komplekst at røre ved boligmarkedet. Og hvis du går ind og ændrer forholdene for boligejerne, bliver du også nødt til at ændre vilkårene for andelshavere og lejere. Det er meget komplekst og svært at forklare vælgerne," siger Curt Liliegreen.

Han mener, der er gode forklaringer på, at "99 procent af alle økonomer går ind for at øge skat på jord og boliger og til gengæld sænke skat på arbejde":

"Hovedårsagen er, at højere boligskatter giver dig mulighed for at lempe andre skatter, der vil øge arbejdsudbuddet. Pointen er, at boligskatterne skal udgøre en større andel af statens indtægter. Det giver ingen mening bare at sætte dem op. Hele formålet med øvelsen bør være at få penge til at lempe skatten på arbejde og give virksomheder bedre vilkår, så der kommer mere vækst," siger Curt Liliegreen.

Radikale: Højere boligskat mindsker uligheden
Radikale Venstre var i 2017 med i det forlig med V, LA, K, DF og S, som lader grundskylden og ejendomsværdiskatterne stige over en lang indfasningsperiode.

Partiet mener, at problemet med for lave boligskatter dermed bliver løst, men Andreas Steenberg (R) erkender, at det vil gå langsomt.

"Vi er i mange år gået ind for højere skat på bolig og lavere skat på arbejde, fordi vi ønsker vækst og udvikling. Men også for at øge ligheden. Og det synes vi også, vi gør på langt sigt med den aftale," siger han.

Steenberg tilføjer, at det er "svært, for ikke at sige umuligt" at ændre mere på boligbeskatningen, så længe skattevæsenet "ikke har styr på vurderingerne af boliger". 

"Muligheden er forpasset"
Både Radikale og de økonomiske vismænd peger altså på, at de relativt lave boligskatter bidrager til ulighed mellem dem, der ejer en bolig – især en dyr bolig – og dem, der ikke gør.

Curt Liliegreen mener dog ikke, at argumentet holder i samme grad som for nogle år tilbage.

Vil det ikke stadig være sådan, at man kan tjene forholdsvis mange penge uden at røre en finger ved at eje en dyr bolig i hovedstadsområdet?

"Jo, der vil være nogle få, men det er ikke noget, folk gør oprør over, for der er rigtig mange boligejere i den brede befolkning, som også får noget ud af prisstigninger. Og vi er ikke i nærheden af den ekstreme ulighed på boligmarkedet, som vi eksempelvis ser i London, hvor ingen almindelige mennesker har råd til en bolig," siger Curt Liliegreen.

Med forliget fra 2017 er debatten om boligskatter formentlig lagt død politisk i nogle år frem. Men hvis man vil røre ved det igen på et tidspunkt, skal man ramme det rigtige tidspunkt, anbefaler Liliegreen.

"Hvis man skal gennemføre en reform, skal det ske i en opgangsperiode, hvor priserne på boliger stiger. Det gør de ikke længere, så den mulighed er forpasset," siger han.

Forrige artikel Kommuner vil afhøre nuværende og tidligere topembedsmænd i retssag om udligning Kommuner vil afhøre nuværende og tidligere topembedsmænd i retssag om udligning Næste artikel Dansk Almennyttigt Boligselskab får ny direktør Dansk Almennyttigt Boligselskab får ny direktør