Klimapartnerskab: Indfør lovkrav om CO2-regnskaber for nye byggerier

Af Jesper Kristian Jacobsen, Ingrid Reumert og Peter Kaas Hammer
Direktør i Per Aarsleff, vicedirektør i Velux og direktør i Kemp & Lauritzen på vegne af Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg

Lige nu står vi midt i to store kriser: Coronakrisen og klimakrisen.

Men kriser har det med at skabe muligheder. Dem skal vi gribe. De næste ti års grønne omstilling kommer til at ændre samfundet og bygge- og anlægsbranchen for altid, og den økonomiske genopretning efter coronakrisen kan gøre det muligt at få sat turbo på de grønne ambitioner.

Lad os derfor tage statsminister Mette Frederiksen (S) på ordet og ikke bare kickstarte økonomien, men også klimakampen. Fra bygge- og anlægssektoren er udmeldingen klar: Vi kan starte i morgen.

I Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har mere end 100 aktører og eksperter kortlagt en lang række initiativer, der med kendte teknologier kan spare klimaet for op mod 5,8 millioner ton CO2. Det svarer til en femtedel af det, som Danmark mangler for at leve op til 2030-målet. Der er både tale om tiltag, som skal gennemføres på tværs af sektorer og aktører, og om tiltag, der kan gennemføres af bygge- og anlægsbranchen isoleret.

Initiativerne betyder, at både offentlige og private bygningsejere skal energieffektivisere, når de alligevel vedligeholder deres bygninger. Alle oliefyr skal væk, og naturgas skal udfases som opvarmning i boliger og bygninger.

Hvis politikerne hjælper med at skabe efterspørgsel efter grønne løsninger, kan vi levere dem fra dag ét. Vi har redskaberne til at udarbejde CO2-regnskaber, men de bliver ikke brugt.

Jesper Kristian Jacobsen, Ingrid Reumert og Peter Kaas Hammer
Direktør i Per Aarsleff, vicedirektør i Velux og direktør i Kemp & Lauritzen på vegne af Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg

Energispildet i bygningernes drift skal reduceres. Alle bygninger skal have et energimærke, der løbende opdateres, så alle boligejere – og bankerne, der låner dem penge – ved, hvad der skal gøres for at spare på energien. Der skal udarbejdes CO2-regnskaber for alle nye bygninger, broer og veje. Og så skal de fossile brændsler ud fra vores byggepladser.

Skal det lykkes, kommer det til at kræve et stort arbejde af både de virksomheder, som skal udføre arbejdet, kunderne, der skal tænke og vælge bæredygtigt, samt vores politikere.

God økonomi i at spare på energien
Den grønne omstilling bliver markant dyrere, hvis vi ikke sparer på energien.

Faktisk viser udregninger, at vi med energieffektiviseringer i bygninger og industri kan gøre den grønne omstilling 14 milliarder kroner billigere i 2030 og 120 til 160 milliarder kroner billigere i 2050. Vi kan dermed spare os alle for højere el- og varmeregninger i stedet for at overinvestere i energisystemet. 

Vi skal blandt andet bruge energien meget smartere i vores bygninger, samtidig med at vi energirenoverer. I dag kan intelligent styring af varmen og elektrisk udstyr reducere energispildet og flytte energiforbruget til tidspunkter, hvor energien er grøn og billigst.

Hvorfor oplade elbilen, når elforbruget topper sidst på eftermiddagen, lade lyset brænde, når medarbejderne er gået hjem, eller bruge varme, der ikke er behov for? 

I Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg kan vi hjælpe danskerne med at bringe energiforbruget i bygningerne ned med 25 procent i 2030, og vi er klar med løsninger, der kan eksporteres til andre lande.

De renoveringer og forslag til at gøre bygningerne mere energieffektive, som vi har omtalt nogle af her, kræver ikke yderligere forskning. Bliver de ført ud i livet, vil det kunne spare klimaet for 2,5 millioner ton CO2 om året. Så hvad venter vi på?

Det offentlige skal gå forrest og leve op til EU's krav om tre procents energieffektivisering i bygningerne. Med et vedligeholdelsesefterslæb på 50 milliarder kroner, og mange kommuner, der bliver bremset i grønne renoveringer af anlægsloftet, er det glædeligt, at regeringen og Folketinget allerede har lempet midlertidigt her.

Ingen bygning, bro eller vej uden CO2-regnskab
Står det til os, bliver der fra næste år indført lovkrav om CO2-regnskaber for nye byggerier.

Det vil sige en opgørelse over, hvor meget CO2 en bygning eller et projekt udleder fra arkitektens første streger over bygningens levetid og til hele eller dele af bygningen rives ned igen.

Det vil gøre det lettere at efterspørge grønne løsninger, og både nybyggerier og renoveringer kan gennemføres ud fra ikke bare en økonomisk, men også en klimamæssig bundlinje. Det vil samtidig fremme renoveringer og genbrug af materialer.

Med krav om CO2-frie byggepladser vil fremtidens byggerier blive uden røg og os fra maskiner. Bygge- og anlægsbranchens maskinpark skal udskiftes med mindre maskiner, der kører på el, og store maskiner, der kører på grønne brændstoffer. Og når man møder den lokale håndværkers bil på vejen, bliver den svær at høre, fordi den kører på el.

Beregningerne fra Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg viser, at branchen alene ved at planlægge bedre og reducere spildet kan spare mere end en millioner ton CO2 om året. Det svarer til den årlige udledning fra 300.000 personbiler.

Får vi maskiner på byggepladserne, der kører på el og grønne brændstoffer, bliver besparelsen på yderligere 500.000 ton CO2.