Radikale: Mere energieffektivitet kan sikre børn og unges trivsel i skolen

Et godt sted at være er et godt sted at lære. I lyset af energikrisen ser det trist ud i det kolde efterår, hvor skolerne skal sænke temperaturen i klasseværelserne fra 22-23 grader ned til 19 grader. Det ser værre ud, når skolernes dårlig indeklima i forhold til lyd, lys og luft allerede er stækket.

Alligevel tror jeg på, at vi på sigt kan slå to fluer på et smæk, hvis vi lægger energirenoveringer i støbeskeen for vores regionale og kommunale bygninger – her kan skolerne være et tiltrængt sted at starte.

Det handler om trivsel

Et godt indeklima er just ikke det mest sindsoprivende emne på det politiske tapet – dog er det et overset emne i kampen om børn og unges trivsel. Vi ved, at konsekvenserne ved et dårligt indeklima er, at vi mister et år af børn og unges indlæring, da mange oplever øjenirritation, hovedpine, hoste og manglende koncentration efter en lang dag i skolen.

Det er mit håb, at vi oven på energikrisen kan se mod fremtiden og sikre gennemgående energirenovationer som langsigtede løsninger på børn og unges trivsel.

Susan Kronborg (R)
Boligordfører

Vi ved, at fundamentet for et godt voksenliv lægges i barn- og ungdommen. Derfor er det særligt iøjnefaldende, ifølge tal fra Center for Indeklima og Energi ved DTU i 2016, at 90 procent af vores folkeskoler ikke lever op til Byggereglementet fra 1995, der var det første Byggereglement, som havde krav om ventilation.

Det betyder, at størstedelen af vores skoler blev bygget mellem 1800-tallet til 1970’erne, og derfor ikke er underlagt krav til bygningens indeklima samt energieffektivitet.

I Folketinget har vi i over ti, 15, 20 år diskuteret med bred enighed på tværs af partierne om, at vi skal gøre noget ved de dårlige undervisningsmiljøer, vi har i Danmark. Undersøgelser fra DTU viser, at luftkvaliteten i vores klasselokaler ikke har ændret sig siden 2009 på trods af over ti års initiativer for at rette op på den manglende ventilation.

Jeg ved, at grunden til, at man ikke har taget spadestikket dybere de sidste år, er, at prisen er for høj. Derfor er indeklima alt for omkalfatrende for de fleste politikere at tage med til forhandlingsbordet.

Det er dog mit håb, at vi oven på energikrisen kan se mod fremtiden og sikre gennemgående energirenovationer som langsigtede løsninger på børn og unges trivsel – samt vores mangel på energi.

Vi bør fastsætte de samme krav om årlige energirenoveringer af regionale og kommunale bygninger, som vi allerede gør med statens bygninger.

Susan Kronborg (R)
Boligordfører

Større krav til energirenoveringer i kommunale bygninger

Jeg foreslår, at vi kan fastsætte de samme krav om årlige energirenoveringer af regionale og kommunale bygninger, som vi allerede gør med statens bygninger.

Den billigste el og varme er jo den, man ikke bruger. Som det er nu, bemærket af direktøren fra Synergi i et debatindlæg i Altinget 8. april 2022, står 68 procent af de kommunale bygninger med et dårligt energimærke på D-G, mens kun ni procent af de kommunale bygninger er energimærket A.

Det betyder, at energiforbruget i bygninger med energimærke D forbruger 20 gange mere strøm end en bygning med energimærket A. Her kan energirenovering være den samme blinde vinkel i at hæmme vores klima- og energikrise – samt strukturelt understøtte vores børn og unges læring.

Vi skal investere langsigtet til gavn for os og fremtidens Danmark.