Realdania om bæredygtigt byggeri: Mens vi venter på ketchupeffekten

Af Lennie Clausen
Programchef i Realdania

Vi kalder det et columbusæg, når vi finder en enkel løsning på en tilsyneladende umulig opgave.

Og når debatten om den manglende bæredygtighed i byggeriet ruller, som den aktuelt gør i samfundsdebatten i øvrigt, kan man godt få opfattelsen, at columbusægget findes, og vi skal blot blive enige om at vælge det rigtige.

En række kompetente debattører har her på Altinget de seneste uger givet bud på nogle af årsagerne til, hvorfor der ikke bygges mere bæredygtigt byggeri.

Der er blandt blevet peget på, at de økonomiske gevinster ved bæredygtigt byggeri ikke fremstår klare nok for forbrugerne, og der er blevet argumenteret for det klassiske forslag om, at staten og det offentlige skal gå forrest og stille krav om bæredygtighed.

Vi skal arbejde på alle niveauer 
Andre peger på, at det fra byggevirksomhedernes side kniber med at anvise bæredygtige løsninger, selv når de findes, og der er derfor også behov for en stor intern uddannelses- og udviklingsindsats i sektoren.

Vi må se i øjnene, at vi skal arbejde på alle niveauer med både lovgivning, der kan skabe rammer, demonstrationsprojekter, der kan skabe forbilleder, innovation på virksomhedsniveau, som kan skabe nye løsninger og så videre.

Lennie Clausen
Programchef, Realdania

Endelig er regler og rammevilkår heller ikke klare nok. Lovgivningen skal i større grad støtte udviklingen af en bæredygtig praksis.

Og her peger alle på de muligheder, der ligger i den frivillige bæredygtighedsklasse, som lige nu er under overvejelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Alt sammen rigtig nok. Og dermed også erkendelsen af, at det ene columbusæg ikke findes.

Der er ikke én enkelt handling, der vil kunne gøre bæredygtighed mere udbredt og klare den grønne omstilling i byggeriet.

Vi må se i øjnene, at vi skal arbejde på alle niveauer med både lovgivning, der kan skabe rammer, demonstrationsprojekter, der kan skabe forbilleder, innovation på virksomhedsniveau, som kan skabe nye løsninger og så videre.

Grøn omstilling er en kompleks udfordring, som kræver samarbejde på tværs af fag-, bygningsdels- og virksomhedsgrænser. Det vil sige, at mange aktører og elementer skal koordineres og forandre sig på samme tid.

Byggeriet har kompetencerne
Den gode nyhed er, at vi ved, byggeriet har kompetencerne.

Vi ved også, at de bæredygtige produkter findes, og at der hele tiden udvikles nye smartere og mere effektive løsninger.

Selv uden "hårde" tal at støtte mig til, tør jeg godt påstå, at innovationen inden for bæredygtighed i byggeriet har det godt.

Selvom det stadig kan være svært at komme fra idé til marked med en bæredygtig løsning, vil jeg mene, at vi mest af alt "bare" venter på den såkaldte ketchupeffekt.

Men mens vi venter, skal vi selvfølgelig ikke bare "vente".

Udstødningsrør på bygningerne
På det netop afsluttede Folkemøde på Bornholm deltog jeg i debatten ”Hvordan bliver bæredygtigt byggeri mainstream?” sammen med en række beslutningstagere og meningsdannere fra byggeriet.

Her blev mange af de førnævnte argumenter og løsningsforslag vendt og drejet en gang til. Og for mig at se var der særligt én pointe, som udkrystalliserede sig i løbet af debatten.

Nemlig at vi skal blive dygtigere til at beskrive og sætte tal på bæredygtighed og den værdi, vi skaber med vores bygninger.

Thomas Raunsbæk, administrerende direktør for Scandi Byg, indfangede pointen ved at sige, at vi skal overveje, om vi skal have ”udstødningsrør” på vores bygninger.

Her bliver udstødningsrøret et billede på effekterne af at bygge og bruge bygninger. Når vi ser udstødningsrøg fra en bil, så forstår vi jo nemlig straks, at det at producere en bil og køre rundt i den har miljømæssige konsekvenser.

Vi skal skærpe sproget for værdiskabelsen
For man kan jo ikke ”se”, at bygninger er miljøbelastende, og slet ikke hvor meget den enkelte bygning belaster miljøet, eller hvor meget den gavner sundheden, hvis der bygges rigtigt.

Tænk, hvis det blev synligt for bygherrer og beboere, hvordan den enkelte bygning klarer sig på forskellige bærdygtighedsparametre ud over det rene energiforbrug.

Vi har allerede et fornuftigt grundlag og "sprog" i de forskellige certificeringssystemer og standarder. Men vi kan blive bedre til at forstå og beskrive, hvad vi taler om, når vi går ud over de traditionelle målepunkter.

Og vi skal blive meget mere konkrete, når vi taler om de værdier, bæredygtighed i byggeriet fører med sig.

Det er for eksempel noget af det, Danske Arkitektvirksomheder aktuelt arbejder med.

De har igangsat et arbejde med at beskrive og målsætte værdiskabelsen ved gode arkitektoniske og bæredygtige løsninger. Den vej, tror jeg, mange af byggeriets parter kan få meget gavn af at bevæge sig ud af.

For hvis vi kan øge forståelsen af værdiskabelsen – altså den værdi som bæredygtigt byggeri har for brugere og beboere – så tror jeg på, vi samtidig øger den efterspørgsel, som skal til, for at – populært sagt – ketchuppen kommer ud af flasken.