RealMæglerne: Det nye ejendomsvurderingssystem er én stor rodebutik

Det er for galt, og legen må stoppe. Nogen må kræve retfærdighed til boligejerne nu.

P1 Morgen har netop afsløret endnu en fejl i de nye ejendomsvurderinger, som fravælger at medtage de gamle servitutter på ejendommene. Derfor er beregningen af skatten hos mange boligejere ramt fuldstændig forbi og er blevet alt, alt for høj.

Skatteministerens svar er, at folk selv må holde øje. En servitut er en begrænsning, der er pålagt ejendommen, og som kan betyde, at ejendommen ikke kan vurderes lige så højt, som hvis servitutten ikke var der.

Det kan ikke være rigtigt, at Skat udvikler et Kafka-system, og så skal vi selv som borgere sidde og finde fejlene for dem. Og hvis ikke vi finder dem, så er det bare ærgerligt.

Det skandaløse nye ejendomsvurderingssystem skulle have kostet 98 millioner kroner, men ender med at koste mere end én milliard kroner, hvis den nogensinde bliver færdigt. RealMæglerne har i årevis forsøgt at råbe politikerne op, men forgæves. 

I 2013 kom det frem, at der ofte var fejl i de ejendomsvurderinger, Skat foretog, hvorfor det blev besluttet, at der ikke skulle foretages nye offentlige ejendomsvurderinger.

De første boligejere har nu imidlertid fået ny vurdering, og fejlene står allerede i kø

Preben Merrild Angelo

I stedet blev vurderingen fra 2011 anvendt med et nedslag på 2,5 procent for alle private ejerboliger. Det er det, der i dag er kendt som indefrysning af grundskyld. Lige siden da har det været én stor rodebutik.

Det var meningen, at et nyt vurderingssystem skulle tage over for det gamle, men det er gang på gang blevet udskudt - senest til 2024.

Svært at klage
De første boligejere har nu imidlertid fået ny vurdering, og fejlene står allerede i kø. Men had sker der så?

Med et skuldertræk sender skatteminister Jeppe Bruus Christensen (S) de boligejere, der vover et ihærdigt forsøg og klager over vurderingen, direkte i armene på en klagemur, der er uoverstigelig.

Som boligejer er det svært at klage. Først og fremmest skal man modtage et klagestartbrev for at opnå muligheden for at klage. På den måde kan Vurderingsstyrelsen mere eller mindre selv regulere mængden af klager og tempoet i dem, mens de får deres klageinstans på plads. Den er nemlig ikke på plads endnu.

Herefter skal boligejeren betale et klagebehandlingsgebyr på 1.100 kroner, og derudover koster det 500 kroner at klage over en vurdering for hvert af årene 2013-2019.

Læg dertil, at boligejere ikke kan gøre indsigelse over for data, der ligger til grund for den foreløbige vurdering. Det er kun muligt ved endelige vurderinger. 

Skat skulle løse et problem. De skulle rydde op i et fortidslevn. Men i stedet skabte de et bjerg af problemer, fordi selverkendelsen aldrig har gjort sit indtog.

Næste problem er lige om hjørnet
Udfordringerne i det gamle ejendomsvurderingssystem var, at systemet var baseret på utilstrækkelige data, hvilket medførte lav træfsikkerhed, tilfældige vurderinger, uigennemskuelige vurderinger, skævvridninger i grundvurderinger og generelt for lave grundvurderinger.

Det Frankensteins monster er Skat nu i gang med at genskabe for milliarder af skattekroner i et stort IT-kludder, selvom målet var højere træfsikkerhed, større ensartethed og mere gennemskuelighed.

Det næste store problem er lige om hjørnet: Hvem skal betale, når skatten for 2021 til 2023 bliver gjort op, og hvem skal have pengene retur, hvis der er betalt for meget? Er det køber eller sælger?

Er man blandt de knap 200.000 danskere, der købte bolig i 2021 eller 2022, kan man komme til at betale boligskat for tidligere ejer. Det er ellers ikke, hvad Vurderingsstyrelsen selv skriver på deres side.