Regering afviser kommuners forespørgsel om at sortere beboere efter etnicitet

GHETTO: Kommuner må ikke sortere efter etnicitet i forbindelse med boliganvisninger, selvom det er et afgørende kriterie i regeringens ghettoaftale. "Det giver ingen juridisk mening," lyder det fra boligselskab, mens borgmester kalder det "absurd".

"Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande skal overstige 50 procent".

Sådan lyder et afgørende kriterie for, at et boligområde kategoriseres som et såkaldt ghettoområde ifølge regeringens aftale "Opgør med parallelsamfund", der blev indgået i maj 2018.

Men de kommuner og boligforeninger, der nu kæmper for at få sine områder af den upopulære ghettoliste, har svært ved at handle på det.

I december sendte Københavns Kommune og Aarhus Kommune derfor en forespørgsel til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om muligheden for at benytte etnicitetskriteriet ved brug af kommunale boliganvisninger som for eksempel fleksibel udlejning.

Denne forespørgsel er dog blevet pure afvist af styrelsen. Ifølge Justitsministeriets vurdering er det nemlig et klart brud på paragraf 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Og det vækker undren hos både Københavns Kommune og en række boligselskaber.

"Det giver ingen mening. Som jurist har jeg svært ved at se, hvordan de så entydigt kan afvise kommunens forslag som brud på menneskerettighederne, når de samtidig har lavet en lovgivning, der lægger op til den samme type forskelsbehandling," siger Sanne Kjær, der er kundedirektør i boligselskabet KAB, der administrerer mere end 60.000 boliglejemål i København og omegn.

Boligforeninger savner manøvrerum
Hun understreger, at boligforeningerne ikke har ønsker om at sortere på etnicitet, men at parallelsamfundsaftalen tvinger dem til at overveje muligheden.

"Vi skal jo pinedød undgå, at flere områder vokser sig ind i ghettokriterierne. Derfor har vi brug for en afklaring af manøvrerummet i forhold til det etnicitetskriterie, som lovgivningen gør brug af," forklarer hun.

Hvis man sorterer efter etnicitet i boliganvisningerne, foretager man en direkte forskelsbehandling, hvor en borger bliver skubbet bagest i køen på baggrund af sit etniske ophav. Hvilke direkte menneskelige konsekvenser og begrænsninger bliver der udøvet i lovgivningen som følge af parallelsamfundspakken?

"Hvis 60 procent af dem, der bor der i forvejen, skal flytte ud, så er det ikke et spørgsmål om, at man blive nægtet den bolig, man har håbet på, men at man risikerer at miste den bolig, man allerede har. Det er i virkeligheden mere indgribende," siger Sanne Kjær.

Borgmester kalder det absurd
Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) understreger, at forespørgslen kommer fra forvaltningens embedsmænd, der afsøger handlemulighederne i forhold til den nye lovgivning om parallelsamfund.

Det er altså ikke udtryk for et politisk ønske, men alligevel kalder hun Boligstyrelsens besvarelse for ”absurd”.

”Det er vildt, at samme ministerie, som netop har pålagt os at sørge for, at vi ikke må have boligområder med en bestemt andel beboere med ikkevestlig baggrund, samtidig kalder det diskrimination, hvis vi laver udlejningskriterier ud fra samme kriterier,” siger hun.

Institut for Menneskerettigheder: Vi holder skarpt øje
Altinget har forelagt Boligstyrelsens besvarelse for Institut for Menneskerettigheder, og her er man enige i afvisningen af kommunernes forespørgsel om særlige udlejningskriterier.

"Hvis man sorterer efter etnicitet i forbindelse med kommunal anvisningsret, er der tale om en direkte forskelsbehandling, hvor man bliver behandlet anderledes og sat bagest i køen på baggrund af etnicitet. Det vil på ingen måde kunne være lovligt, og derfor er vi meget enige med Justitsministeriets og Boligstyrelsens vurdering," siger Nanna Margrethe Krusaa, der er teamleder hos Institut for Menneskerettigheder.

Når det handler om ghettoaftalens brug af etnicitetskriterier, er vi til gengæld inde i en gråzone, hvor man ikke lige så klokkeklart kan sige, at der er tale om brud på Menneskerettighedskonventionen, forklarer hun. Forskellen er, at man ikke med sikkerhed kan lægge grund til, at lovgivningen vil få direkte negative konsekvenser for en særlig gruppe af ikkevestlige indvandrere.

"Når du bruger kriteriet til at definere et boligområde, er der som udgangspunkt ikke en borger, der direkte bliver behandlet dårligere på grund af tiltaget. Tværtimod vil det formentlig være regeringens opfattelse, at det ikke stiller beboerne ringere, men at det vil forbedre vilkårene for hele gruppen," siger hun.

En af konsekvenserne ved, at et boligområde er på ghettolisten i fire år i træk, kan være nedrivning af boligbyggerier og tvangsflytninger. Hvordan det præcis kommer til at fungere i praksis, kan ifølge Nanna Krusaa blive afgørende for, om regeringen holder sig inden for Menneskerettighedskonventionen.

"Indtil videre er der ingen boligbyggerier, der er revet ned som følge af den nye lovgivning. Vi er nødt til at se på, hvordan lovgivningen vil ramme i praksis. Vi kan endnu ikke sige, at det vil føre til ulovlig forskelsbehandling – men vi vil holde skarpt øje. Og vi er meget opmærksomme på, at det nu er blevet en forudsætning for at blive kategoriseret som et ghettoområde, at mere end 50 procent af beboerne har ikkevestlig baggrund," siger Nanna Krusaa.

Forrige artikel Første status på parallelsamfund: Sådan er det gået Første status på parallelsamfund: Sådan er det gået Næste artikel Ny debat: Hvordan får vi en socialt ansvarlig boligpolitik? Ny debat: Hvordan får vi en socialt ansvarlig boligpolitik?