SF til boligselskaber: Vi skal løfte i flok for at sikre blandede boligområder

REPLIK: Jeg kender indholdet af boligaftalen til fingerspidserne og er klar til at indgå dialog om, hvor den kan blødes op. Men der er ikke noget i aftalen, der tvinger boligselskaber til at lukke velfungerende boligområder for udsatte, skriver Kirsten Normann Andersen.

Af Kirsten Normann Andersen (SF)
Boligordfører

En række direktører for Københavns almene boligselskaber spurgte mig forleden retorisk her på Altinget, om jeg overhovedet kendte indholdet i den boligaftale, jeg selv havde indgået.

Baggrunden for spørgsmålet var, at udsatte borgere ikke længere må flytte ind i boligselskabernes områder, og at skylden ifølge indlæggets forfattere lå hos mig og den nye boligaftale. Jeg bad dem derfor – rimeligt nok, synes jeg – fortælle mig, hvilke dele af boligaftalen der tvang dem til at tage den beslutning for samtlige områder.

Sandheden er nemlig, at jeg kender indholdet i aftalen til fingerspidserne, og jeg ved, at der intet er i aftalen, der tvinger boligselskaberne til at udelukke udsatte fra velfungerende områder.

Kriterier for at være omfattet lovindgreb
Bare ét eksempel – for at være omfattet af boligaftalens lovindgreb skal et boligområde opfylde tre ud af fem af følgende kriterier: over 40 procent arbejdsløse, over 2,7 procent dømte, over 50 procent uden en grundskole, under landsgennemsnittet for indkomst og en beboersammensætning med over 50 procent indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.

Boligaftalen handler om at sikre, at Danmarks almene boligområder har en blandet beboersammensætning, og derfor bliver dens virkemidler naturligvis kun brugt, når det er tydeligt, at det ikke er tilfældet.

Men virkemidlerne er ikke tiltænkt velfungerende områder.

Solidaritet i velfungerende boligområder
En af de boligafdelinger, hvor AAB i København har besluttet sig for at bruge den såkaldte fleksible udlejning, som altså betyder, at udsatte borgere ikke kan flytte derud, er Emdrup Vænge. Det er et område, der er meget langt fra være et belastet boligområde. Faktisk overskrider området ikke et eneste af de nævnte kriterier for udsatte boligområder.

Eller hvad med Christiansmindevej-området på Østerbro? Her har man få arbejdsløse, få beboere uden uddannelser, området tjener mere end gennemsnitsindkomsten og ligger 34 procent under kriteriet om beboersammensætning! Det sidste kriterie er på mange måder det vigtigste i forhold til de konsekvenser, boligaftalen kan få for et område, og Christiansmindevej er lysår fra at overskride det.

Det er helt urimeligt at lægge skylden for fleksibel udlejning i de områder for mine og boligaftalens fødder. Der er tale om velfungerende områder, der netop kunne være med til at løfte i flok og vise solidaritet med den opgave, vi står over for. Og som i hvert fald på ingen måde er tvunget til at udelukke borgere med en tom pengepung fra sine matrikler.

Katastrofalt at træde ud af aftalen
Direktørerne slutter deres indlæg med en opfordring til dialog. Det er en udstrakt hånd, jeg tager imod med glæde, for der er virkelig hårdt brug for, at vi alle sammen tager vores ansvar på os i denne sag. Det gælder også mig, og jeg er pinligt opmærksom på knasterne i boligaftalen.

SF har insisteret på at få indflydelse på aftalen, fordi vi ønsker at sikre, at boligselskaberne og landets lejere har en utrættelig advokat ved det bord, hvor beslutningerne tages. Og derfor vil jeg meget gerne drøfte udfordringerne i aftalen med boligselskabernes ledelse, så vi kan bringe dem op for aftalekredsen – ligesom vi også gjorde det, da vi sikrede dispensation for aftalen for mindre områder og fik udskudt deadline for udviklingsplanerne.

Men jeg vil minde om, at dialog forudsætter, at man lytter til hinanden og er konkret, når man kommer med kritik. Det ville være katastrofalt for landets almene boligområder, hvis de partier, der har et socialt hjerte og vil det bedste for landets lejere, trådte ud af aftalen, således at fremtiden for den almene sektor skulle afgøres af partier, der helst bare vil privatisere det hele. Det tror jeg heller ikke, boligselskaberne er interesserede i.

Der skal blødes op, hvor det er nødvendigt
Udsattelisten og ghettolisten er jo ikke nye. De stammer fra en aftale i 2010, som SF ikke var en del af. I dag står vi med nogle få områder, som virkelig har bidt sig fast på listen. De kan ikke knække kurven selv, og det forstår vi godt. Det er netop derfor, at vi har støttet omdannelsen i den nye aftale, så disse områder ikke skal sidde med byrden alene.

Jeg forstår sådan set også godt, at man som boligselskab kan frygte, at man ender med at sidde med hele ansvaret, fordi andre går i flyverskjul, hvis man ikke bruger fleksibel udlejning i sine egne områder. Det er en legitim bekymring. Derfor tror jeg netop, at svaret ligger i de modeller, hvor man har lavet kollektive aftaler med alle parter, sådan som man har gjort i Aarhus. Så kan man sikre, at alle aktører løfter i flok, og at ingen efterlades tilbage på perronen.

Her har Københavns Kommune selvfølgelig et særligt ansvar – men jeg er også parat til at diskutere med de andre boligordførere, hvad vi kan gøre på Christiansborg, for at der findes en god løsning, og at der blødes op der, hvor det er nødvendigt.

Så kære boligselskaber: Kom endelig forbi til en kop kaffe – jeg gi’r! Vi har en kæmpe opgave foran os.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven Næste artikel AAB: Københavns boligmarked risikerer at ende som i London og Paris AAB: Københavns boligmarked risikerer at ende som i London og Paris
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.