Boligselskaber til SF-ordfører: Kender du overhovedet din egen lovgivning?

DEBAT: Tonen i Kirsten Normann Andersens indlæg er alt andet end samarbejdsvillig. Samtidig virker det, som om hun ikke forstår den lovgivning, hun selv har været med til at gennemføre, skriver repræsentanter fra syv boligselskaber.

Af Camilla Hegnsborg, Kaare Vestermann, Pia Skov, Steen Søndergaard Thomsen, Steffen Morrild, Jan Hyttel og Laurits Roikum
Fra hhv. Hovedstadens almennyttige Boligselskab, Boligforeningen Vibo, Boligforeningen AAB, Fsb, Boligforeningen 3B og Frederiksberg Forenede Boligselskab

SF’s boligordfører, Kirsten Normann Andersen, var efter eget udsagn lige ved at kløjes i morgenkaffen, da hun læste om, at AAB og andre boligorganisationer i København forsøger at undgå, at nye boligområder i hovedstaden bliver klassificerede som ”ghettoer” eller ligefrem ”hårde ghettoer”.

Det gør de blandt andet ved at bruge en masser ressourcer på at screene de mennesker, som tilflytter via det almindelige venteliste-system.

Ordfører stemte selv for omstridt parallelsamfundspakke
Et af de forhold, som boligorganisationerne kigger på, er folks indtægtsgrundlag, idet det som bekendt er et af de kriterier, som staten bruger, når det skal vurderes, om et område har officiel ghettostatus eller ej.

Dermed lagde Normann sig bekvemt i slipstrømmen af røster, som har kritiseret, at almene boligforeninger eksempelvis har afvist beboere med for lav indtægt.

Det har boligorganisationerne gjort, fordi konsekvensen for udsatte boligområder let kan blive, at de ender som ”hård ghetto” med tilhørende trusler om afvikling af almene familieboliger.

Sådan er den lovgivning, som et bredt flertal i Folketinget stemte for – herunder SF med Kirsten Normann Andersen som ordfører på udspillet.

I bestyrelsen i 1. Kreds i BL – Danmarks Almene Boliger nøjes vi ikke med at være lige ved at kløjes i kaffen. Vi fik den galt i halsen og har stadig røde øjne efter at have hostet af forbavselse over Kirsten Normann Andersens debatindlæg 30. august i Altinget.

Ingen boligområder skal være udenfor arbejdsmarkedet
Vi er simpelthen oprigtigt i tvivl om, hvorvidt SF’s ordfører taler imod bedre vidende, eller hun simpelthen ikke forstår, hvad det er for en indgribende lovgivning, som der med parallelsamfundsudspillet nu er lagt ned over den almene boligsektor i Danmark.

Derfor ser vi os nødsaget til at gendrive de værste misforståelser og urigtige oplysninger i Kirsten Normann Andersens indlæg:

Boligorganisationer har siden 2006 haft en aftale med Københavns Kommune om såkaldt fleksibel udlejning, og i 2015 indgik man en lignende aftale med Frederiksberg Kommune. Aftalerne er altså fra lang tid før, parallelsamfundspakken blev til.

Målet med aftalerne var at undgå, at for mange i et boligområde stod uden for arbejdsmarkedet. Og aftalerne har virket efter hensigten.

I 2006 var der 63 almene boligområder i København, hvor flere end 40 procent af beboerne stod uden for arbejdsmarkedet. Men udgangen af 2017 var der kun tre boligafdelinger, hvor dét var tilfældet.

Lovgivningen vil ghettoer til livs
Kirsten Normann Andersen argumenterer nu med, at eksempelvis AAB har udvidet brugen af fleksible udlejning til ”stor set alle” boligområder. Det er ikke korrekt.

Det, man gør i AAB og i andre boligorganisationer, er at forsøge at efterleve den lovgivning, som Folketinget har vedtaget med blandt andre Kirsten Normann Andersens stemme, så godt som muligt. Og både lovgivningens bogstav og ånd er, at vi skal ghettoer til livs – både de eksisterende og de kommende ghettoer (ordet ghetto her brugt med stor ulyst, men det er nu en gang den betegnelse, som lovgivningen benytter).

Derfor må boligorganisationerne til at interessere sig for deres nye beboere, som tilbydes bolig via den almindelige venteliste. Slår de ud på de kriterier, som er omfattet af ghettolovgivningen, så kan det altså få katastrofale følger for et boligområde, som ligger på vippen til at bliver erklæret for officiel ”ghetto”.

Derfor må boligorganisationerne undersøge, om nye beboere kun har en grundskole på cv’et, om de tjener for lidt i forhold til lovgivningens grænse, om de har en dom, og om de er på eller uden for arbejdsmarkedet.

Og derfor er det præcis lovgivningen om parallelsamfund, som har ændret spillereglerne for de almene boligorganisationer i København, på Frederiksberg – og i øvrigt også andre steder i landet.

Skuffede følelser er gensidige
Så når Kirsten Normann Andersen i indlægget skriver ”… alligevel har AAB skubbet ansvaret for beslutningen om at lade sine foreninger formene arbejdsløse og ufaglærte adgang over på Christiansborg”, så er det svært ikke at tænke, at der er tale om en SF-politiker, som enten ikke har forstået konsekvenserne af den lovgivning, hun selv har argumenteret og stemt for.

Eller også passer konsekvenserne af parallelsamfundspakken ikke ind i billedet af en politiker og et parti, som er socialt, og som kerer sig om de svagere i samfundet.

I det hele taget er tonen i Kirsten Normann Andersens indlæg langt fra den gode og samarbejdsorienterede tone, der normalt er gældende for samarbejdet mellem boligorganisationer i København, kommunen og de nationale politikere.

Eksempelvis fyrer hun denne bredside af i debatindlægget i Altinget:

”… jeg er oprigtigt skuffet. For selv om jeg godt forstår trangen til at overlade problemerne til andre, så tror jeg i sidste ende, fællesskabet var bedst tjent med, at boligselskaberne sammen med kommunalbestyrelsen udarbejder en fælles plan for, hvordan vores boligområder bliver mest blandet. Alle taber, hvis vi hver især bare skubber problemet videre.”

For det første: Sådan en plan foreligger allerede.

For det andet er det en unødvendigt sårende bemærkning for alle medarbejdere og beboerdemokrater i hovedstadens almene boligorganisationer, som lige nu arbejder knaldhårdt på loyalt at implementere parallelsamfundslovgivningen. Det gør, at de skuffede følelser er gensidige.

Måske kommer vi bedst videre i debatten, hvis vi fremover drikker kaffe sammen. Så mindsker det helt sikkert risikoen for, at nogen kløjes i den varme drik.

Forrige artikel Ejendom Danmark: Giv os incitamenter, så det kan betale sig at energirenovere Ejendom Danmark: Giv os incitamenter, så det kan betale sig at energirenovere Næste artikel Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven
  • Anmeld

    Klaus Mygind · Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF

    Boligafdelingerne overreagerer ved at ingen ledige kan få anvist bolig

    Jeg synes, at boligafdelingerne overreagerer. Det er helt i orden, at de søger at undgå at komme på den hårde ghettoliste, men en boligforening kommer ikke på den hårde ghettoliste, hvis de tillader ledige af få anvist lejlighed. Et eksempel: Hvis der er to lejligheder ledige i afdelingen, der skal have nye lejere. I den ene er det en ledig, der er fraflyttet og i den anden lejlighed er det en i beskæftigelse, der er flyttet. Hvis de nye lejere er en ledig og en i beskæftigelse, vil afdelingen ikke være kommet nærmere den hårde ghettoliste. Med det vil jeg sige, at når boligafdelingerne beslutter, at man som ledig slet ikke kan være på ventelisten, så er det at overreagere. Jeg anerkender, at afdelingerne er i vanskelig situation og at de skal forsøge helt at komme væk fra at være et udsat boligområde.

Regeringen indgår ny aftale: Skal bane vej for nye vindmøller

Regeringen indgår ny aftale: Skal bane vej for nye vindmøller

AFTALE: Regeringen og energiforligskredsen har indgået en ny aftale, der skal imødegå modstand fra naboer til fremtidens vindmølle- og solcelleprojekter. Naboerne får blandt andet en ret til at sælge deres bolig til anlægsejeren. Aftalen får blandet modtagelse.